De to børsnoterede fodboldklubber, Parken S&E og Brøndby IF, kom ud af 2021 med stærke økonomiske resultater, men det skyldes mest engangsforhold. Umiddelbart virker ledelsernes forventninger til 2022 afdæmpede. Men under overfladen tegner der sig et billede af, at begge selskaber er på vej mod en økonomisk og finansiel guldperiode, som ikke mindst skyldes store indtægter fra handel med fodboldspillere. FCK solgte spillere for 178 mio. kr. sidste år. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår de netop aflagte årsregnskaber.
Topledelserne for både Parken S&E og Brøndby IF har med stor sikkerhed meldt meget forsigtigt og konservativt ud om deres økonomiske forventninger til 2022, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af de seneste årsregnskaber, og det virker sandsynligt med store strategiske og kommercielle omvæltninger til det bedre i begge selskaber.
Parkens ledelse forventer et overskud før skat på mellem 55 og 85 mio. kr. efter en resultatpåvirkning på 83 mio. kr. fra salget af Jonas Wind, altså omkring nul før spillersalg. Ledelsen for Brøndby skriver, at ”I 2022 forventer Brøndby IF at årets resultat før skat vil udgøre et resultat i niveauet -15 mio. kr. til 15 mio. kr. Forventningerne til årets resultat er baseret på Brøndby IF’s deltagelse i Europæisk fodbold.”
Umiddelbart er de magre forventninger for 2022 overraskende. I corona-året kom begge klubber ud med ganske betydelige regnskabsmæssige overskud, selvom der i en del af året er blevet spillet kampe uden tilskuere på tribunerne på grund af restriktioner.
Parken Sport & Entertainment kom ud af 2021 med et plus før skat på 106 mio. kr. Det bedste i fire år og på trods af corona-lukninger, som både har ramt fodbolden med spillede kampe uden tilskuere og lukning af Lalandia.
Som tidligere påpeget af Økonomisk Ugebrev ville 2021 økonomisk blive begunstiget af salg af sommerhuse i det nye Lalandia Søndervig, hvor der sidste år blev bogført en ekstra avance på 106 mio. kr. Hertil kommer indtægter fra statslige støttepakker på 68 mio. kr. og bogførte indtægter på spillersalg på 22 mio. kr. Endelig er der positive værdireguleringer på 37 mio. kr. på kontortårnene i selve Parken. Samlet giver det ekstra indtægtsførsler på 233 mio. kr. – i forhold til årets samlede overskud på 106 mio. kr. Teoretisk set ville Parken have præsteret gigantunderskud uden disse engangsposter.
For 2022 er det vigtigt at notere sig, at der ikke kommer avancer fra salg af sommerhuse i år, og heller ikke bidrag fra statslige hjælpepakker. Årets forventede overskud uden transferindtægter på et rundt nul, men med ekstraindtægter fra europæisk deltagelse for FCK, virker dog ekstremt konservativt. Det skønsmæssige regnestykke for 2022 ser sådan ud:
For det første må det forventes, at de to eksisterende Lalandia centre er tilbage i fulde omdrejninger, hvilket vil modsvare et driftsoverskud på ca. 85 mio. kr. som i seneste normalår, 2019.
For det andet må det antages, at driftsresultatet excl. værdireguleringer for kontortårnene i Parken giver de sædvanlige plus 45 mio. kr.
For det tredje forventes et underskud på FCK og stadion på 30-50 mio. kr. baseret på et normaliseret resultat i 2019, hvor der også var deltagelse i europæisk turnering. Aktuelt ligger FCK nummer ét foran FC Midtjylland, så målsætningen om europæisk deltagelse er næppe urealistisk. For det fjerde må der påregnes fortsat betydelige renteudgifter på den store gæld. På den ene side har Parken bundet mange penge i opførelsen af Lalandia Søndervig, som åbner den 2. juni, altså om knap tre måneder. Der budgetteres ikke med et indtjeningsbidrag i år, men næste år burde det nye badeland kunne bidrage med ekstra 30-40 mio. kr. på bunden. På den anden side er hovedparten af gælden på 1,3 mia. kr. nu låst med en fast realkreditrente, hvilke burde kunne reducere sidste års renteudgift på 44 mio. kr.
Lægges disse delkomponenter sammen, er det svært at ramme meget lavere end et overskud på 50 mio. kr., altså før indtægter fra transfer. Med salget af Jonas Wind kommer overskuddet op på 130 mio. kr., og det er før mulige andre spillersalg senere på året.
Velkendt er det, at FCK de seneste år er blevet betydeligt bedre til at handle fodboldspillere og gøre dette forretningsben til en overskudsgivende aktivitet. FCK’s bruttoindtægt fra spillersalg var ifølge regnskabet sidste år på hele 178 mio. kr. – mod 29 mio. kr. året før.
Spørgsmålet er, om FCK i 2022 kan fortsætte med at tjene store penge på spillersalg, nu hvor der generelt er kommet mange flere penge i spillerhandler i europæisk fodbold de seneste år. Oveni denne mulige styrkelse af selve fodboldforretningen kommer planerne om dels bygning af et nyt Lalandia i Sverige, hvor planmyndighederne indtil videre har udskudt en afklaring af projektet. Og dels det planlagte salg af alle Parkens ejendomsaktiviteter, som vil frigøre likviditet for over en milliard kroner, som kan anvendes til at afvikle den rentebærende gæld.
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev rummer salg af ejendomsaktiviteterne også en skjult ikke-bogført merværdi på op mod en halv milliard kroner. Det skal sammenholdes med selskabets aktuelle børsværdi på 820 mio. kr. Økonomisk Ugebrev har fremlagt de økonomiske vurderinger for Parkens ledelse, som ikke har ønsket at kommentere.
Brøndby med rekordoverskud
Brøndby IF kom ud af 2021 med et overskud før skat på 83 mio. kr. Det bedste resultat i mands minde, efter et samlet underskud på 120 mio. kr. de seneste fire år. At overskuddet kom i hus i et år med corona-nedlukninger er umiddelbart overraskende. Her er de tre vigtigste forklaringer: For det første gav deltagelse i europæisk fodbold og et Danmarksmesterskab ekstra ca. 90 mio. kr. i kassen i forhold til et normalår. Særligt steg entré-, TV- og præmieindtægterne. I forhold til seneste normalår i 2019, uden corona, var der tale om en stigning på 90 mio. kr.
For det andet gav spillersalg overskud på 20 mio. kr. Og for det tredje fik klubben kompensation fra staten på andre 20 mio. kr. Og så kom indtægterne fra partnere og sponsorer tilbage på 2019-niveau omkring 70 mio. kr., mens indtægter fra salg af merchandise blev mere end fordoblet til 42 mio. kr.
Man kan derfor sige, at resultatet i 2021 blev løftet af særlige forhold, og det forventede nulresultat i år forudsætter ekstraindtægter fra deltagelse i en europæisk turnering. Ikke mindst et betydeligt løft i personaleomkostninger, især spillerlønninger, fra 85 mio. kr. til 106 mio. kr. sidste år, har gjort klubben mere løntung.
Forventningen om et nulresultat i 2022 virker også for BIF ekstremt konservativt. Alene i januar 2022 har klubben solgt spillere for knap 50 mio. kr., nemlig Morten Frendrup, Mikael Uhre og Tobias Børkeeiet. Klubben har også oplyst at have indkøbt new zealandske Joe Bell og to andre nye spillere. I årsregnskabet fra 3. marts 2022 oplyses blot, at spillersalgene bidrager betydeligt til årets resultat, men der sættes ikke beløb på.
Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er udsendt børsmeddelelser i forbindelse med de gennemførte spillersalg, hvor i hvert fald to af dem indbragte hver ca. 20-25 mio. kr. Salgene må anses for at være vigtig investorinformation, også selvom de ikke var markant kurspåvirkende, hvad de heller ikke behøver at være ifølge NASDAQ’s oplysningsforpligtelser.
Med spillersalg for 50 mio. kr. i januar samt en forventning om deltagelse i europæisk fodbold, er det også forunderligt, at klubben kun forventer et resultat omkring nul. Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få BIF’s ledelse til at forholde sig til en række spørgsmål omkring regnskabet og forventningerne til 2022. Men uden held.
Umiddelbart har det gode økonomiske resultat i 2021 styrket Brøndbys pengekasse. Ved årets udgang var der 67 mio. kr. i pengekassen. Der er ikke bogført bankgæld i regnskabet. Men der er oplyst om en ”personrelateret gæld” på 26 mio. kr., som kan være klubbens lån hos Jan Bech Andersen.
Fremadrettet kan den strategiske og forretningsmæssige udvikling i klubben blive mere offensiv, da klubben ikke længere lever økonomisk med ryggen mod muren. Der har gennem længere tid verseret rygter om, at et delvist salg af klubben er tæt på, og at der planlægges investering i andre sideordnede aktiviteter i relation til stadion, som kan give et mere stabilt forretningsmæssigt fundament. Heller ikke dette har klubbens ledelse eller hovedaktionær ønsket at kommenterer.
I forhold til oplysningskvaliteten fra de to børsnoterede selskaber er der kun det at sige, at de begge opfører sig som ejerledede virksomheder, som ikke har det store behov for at informere de eksterne aktionærer fyldestgørende og præcist, endsige svare på spørgsmål om selskabernes økonomiske forhold.
Det kunne tyde på, at det måske ville være bedst, hvis de to selskaber ikke var børsnoterede, og det er måske også det, man i de to ejerkredse arbejder hen imod.
