Børsnoterede selskaber skal overveje deres plads i samfundet

I udkastet til nye anbefalinger lægger Komitéen for God Selskabsledelse op til, at de børsnoterede selskaber nu skal overveje deres plads i samfundet, og om de bidrager med noget nyttigt til omverdenen, ud over værdiskabelse og arbejdspladser. Det vil blive stadig vigtigere for virksomhederne i fremtidens samfund, at de har gjort sig disse overvejelser, siger Lars Frederiksen, formand for Komitéen.

ØU: Økonomisk Ugebrev har, når vi har skrevet om ”purpose”, kaldt det meningsfuldhed?

LF: ”Vi har haft svært ved at finde et dansk begreb for purpose. Vi landede på ”overordnet formål”, da et selskabs formål er formuleret i vedtægterne. Selskabets formål er jo typisk meget mere en konkret beskrivelse af, hvad selskabet beskæftiger sig med. Man kan beskrive forskellene mellem de to formål på den måde, at det vedtægtsbestemte formål er indadrettet omkring hvad selskabet gør, og overordnet formål handler om, hvad selskabet kan bidrage med i forhold til omgivelserne, og hvad dets rolle er i samfundet, herunder hvad samfundet ville miste, hvis vi ikke var der. Det er en småfilosofisk diskussion, men som kan blive vigtig for det enkelte selskab for at positionere sig i fremtidens samfund.”
Formuleringen omkring det overordnede formål virker noget løs i det. Er det i første omgang for at give selskabet et meget stort spillerum?

”Vi har været meget forsigtige med at opstille konkrete eksempler på purpose. Vi har ikke ønsket at gå ind i value judgement, som eksempelvis de engelske anbefalinger med en hensigtserklæring om at skabe purpose-driven companies. Vi vil ikke gå ind i en debat om, hvad forskellen er på højere formål, vision og mission. Vi vælger ikke at være konkrete. Men vi vil gerne være med til at sætte debatten på dagsordenen, og vi vil gerne være med til at skubbe til en bold, som allerede ruller.”

Hvor langt synes du, at de danske selskaber generelt er nået på dette område?

”Flere danske virksomheder har i en årrække arbejdet med den tredobbelte bundlinje, som jo også indeholder elementer af purpose. Så nogle af de store erhvervsvirksomheder har sat Danmark på landkortet her.”

Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler tidligere skrevet om purpose ud fra de engelske erfaringer. I de engelske anbefalinger trædes hensigten med purpose ret skarpt igennem, og der virker jeres oplæg noget med forbeholdent?
”Grundlæggende lægger vi det samme i begrebet ”overordnet formål”, som de i England lægger i purpose. Men vi er jo bagefter englænderne, når det handler om at arbejde med purpose i forhold til, hvordan virksomhederne ser deres rolle i samfundet. Nu tager vi første skridt.”

I skriver også, at der skal være sammenhæng til kultur og værdier?

”Det er en væsentlig pointe, at der er denne sammenhæng mellem det overordnede formål og den måde, virksomheden drives på. Vi ser jo fra tid til anden, at virksomheder i hverdagen ikke lever til op til deres hensigtserklæringer, og det giver nogle ubehagelige mediesager. Man skal sikre, at man i butikken efterlever de leveregler, man siger man følger.”

Morten W. Langer

Den nye anbefaling om purpose:
”2.1.1. Komitéen anbefaler, at bestyrelsen forholder sig til selskabets overordnede formål/purpose, at selskabets kultur og værdier aktivt understøtter det overordnede formål, og at selskabet forklarer herom i ledelsesberetningen. Kommentar: Udover selskabets vedtægtsmæssige formål bør bestyrelsen forholde sig til selskabets purpose; selskabets overordnede formål. Dette vil ofte involvere andre aspekter og relationer til øvrige interessenter end blot fokus på værdiskabelse for selskabet og dermed investorerne”. I kommentaren hedder det: ””Overordnede formål” er et nyt begreb i anbefalingerne. Et selskabs overordnede formål er selskabets overordnede langsigtede formål og den værdi, som selskabet leverer til sine interessenter og samfundet ud over den økonomiske værdiskabelse for investorerne. Selskabets overordnede formål er således forskelligt fra det vedtægtsmæssige formål.”