I sin seneste bog ”Narrative Economics” beskriver Økonomiprofessor Robert J. Shiller fra Yale Universitet, hvordan historier, fortællinger, rygter og ikke mindst fake news påvirker makroøkonomien og de finansielle markeder. Det er hans opfattelse, at ”historier” har langt større betydning for udviklingen end økonomiske data og konkrete begivenheder-
Et af problemerne med forkerte fortællinger i medierne er, at de er meget svære at håndtere i økonomiske prognoser og computerprogrammer, og økonomer vægrer sig grundlæggende ved at lægge vægt på ikke-økonomiske begivenheder. Derfor kniber det med at få troværdige prognoser, eksempelvis for bobler på ejendoms- og aktiemarkedet, som bliver snakket ned af medierne og de finansielle aktører, der gerne vil sælge mere, og derfor fortæller vildledende historier. Denne mangel forsøger Shiller at rette op på, og hans bestræbelser har nu varet i 15 år.
Han indleder sin bog med at forklare, hvordan han definerer begrebet ”narrativ”, der er blevet et skattet udtryk hos mange danskere de seneste år – uden at nogen aner, hvad det dækker over.
Han afgrænser det til ”en historie eller fremstilling, der giver en forklarende beskrivelse af en situation.” En historie bygger ofte på rygter og fake news, men hvis man skal bruge et narrativ for at forklare f.eks. en boble, skal der være mere kød på historien. Der skal være en bredt accepteret forklaring på et fænomen, som ikke bare kan dokumenteres med tørre tal. Han giver flere eksempler:
Det klassiske eksempel er optakten til Det store Krak i 1929, hvor rygterne var talrige, og hvor selv de mest tyndbenede rygter var med til at skabe spekulationer, som væltede læsset. Der var klare indikationer på bobler og totalt urealistiske forventninger. Men de blev aldrig taget alvorligt af økonomerne – heller ikke bagefter.
Et nyere eksempel var den liberalisering, som præsident Ronald Reagan satte i gang. Pludselig blev det et dogme, at en massiv fri markedsøkonomi løste alle problemer – uden nærmere begrundelse. I de seneste år har talrige økonomer peget på neoliberalismens overdrivelser. Nu råbes der vagt i gevær blandt kapitalismens tilhængere, fordi liberalismen og den fri markedsøkonomi kan ødelægge sig selv.
Et tredje eksempel er præsident Donald Trumps markedsføring af sig selv som en dygtig deal-maker og en self-made milliardær, uden at der er nogen som helst dokumentation for det. Men millioner af amerikanere sluger historien råt. Det har været med til at skabe en af de længste boom-perioder på aktiemarkedet, lyder vurderingen.
Men brister denne boble så? Shiller kommer ikke med et konkret bud på den aktuelle ”boble”, hvis man kan kalde den det, og det skyldes måske, at det er meget svært at omsætte ”historierne” til konkrete handlinger som et krak inden for en kort periode. Men Shiller var været en af de bedste til at pege på it-boblen og siden hen på bolig- og aktieboblen, der førte til finanskrisen i 2008. Forudsigelsen kom allerede i 2005, hvor han og en lille håndfuld økonomer forudså boligboblen i USA.
For Shiller handler det altså ikke om at lave forudsigelser, som inden for en måned eller to kan stadfæste en krise. Det handler om at pege på nogle holdbare tendenser, der kan ende i et skibbrud, hvis kursen ikke rettes op i tide. I virkeligheden forsøger han at få politikere og erhvervsledere til at tage nogle grundlæggende signaler alvorligt og ikke bare vente på nogle beviser, udtrykt i tal. Han taler ligefrem om et moralsk ansvar. Når ledere kan se, at nødlidende økonomier, voksende fattigdom eller voksende ulighed kan føre til gennemgribende forandringer eller kriser, bør de reagere rettidigt – nærmest med A.P. Møllers klassiske udtryk ”rettidig omhu.” Mennesker er altid tilbøjelige til at handle egoistisk og kortsigtet, og det må ansvarlige ledere tage højde for og gå imod.
Ellers ender man bare med ”irrationelt overflod”, som er blevet et af de kendte udtryk fra Shiller.
I dag handler det i høj grad om at forstå den smitte, som kommer fra de sociale medier. Fake news og reelle begivenheder kan spredes med lynets hast, og dramatiske historier spredes altid hurtigere end velovervejede historier. Automatiske handelssystemer på børserne forstærker den udvikling. Shiller foreslår, at regeringer og virksomhedsledere – ja, alle – formaliserer en velovervejet tænkning i grupper, hvor forskellige interessegrupper mødes og forsøger at skille avner fra kerner.
Hugo Gaarden
Narrative Economics, Robert J. Shiller, Princeton, 378 sider. 14,5 pund.
