Brittasagen: Statens revisionssystem er hullet som en si

Selv om Rigsrevisionen over årene havde spottet alvorlige systemproblemer i tilskudsadministrationen, blev der kun udtaget meget få stikprøvekontroller af transaktioner, om overhovedet nogen. Eksperter frygter, at der kan ske svindel mange andre steder i den statslige administration og efterlyser højere bemanding – enten i Rigsrevisionen eller i intern revision eller compliance i institutionerne.

Britta Nielsen sidder bag lås og slå, og man må tro, at hun for sidste gang har overført penge fra statens konti til sig selv. Men er der 100 andre Britta Nielsen’er derude, spredt rundt i statslige institutioner, som fortsætter som om intet var hændt?

Det er det spørgsmål, som forvaltningseksperter og revisorer fra den private sektor stiller sig selv, mens de med vantro følger sagen. Den har ikke blot åbenbaret, at der er store styringsmæssige svagheder i den offentlige tilskudsadministration, men også det problematiske i, at Rigsrevisionen i lange stræk ikke fungerer som en revisionsvirksomhed, som man kender det fra den private sektor.

”Ved en egentlig revision vil revisor udføre en lang række stikprøver for at sikre, at det, der ligger til grund for oplysningerne i årsregnskabet, er retvisende,” forklarer FSR – Danske Revisorer . Det skal ikke nødvendigvis forstås sådan, at revisor går ned i de enkelte transaktioner, uddyber chefkonsulent Thomas Krath Jørgensen fra FSR. ”Hvis man tester og konstaterer, at virksomhedens interne kontroller og it-systemer er velfungerende, vil stikprø-verne være færre. Substansrevisionen vil være fokuseret på eksempelvis værdiansættelse af aktiver og forpligtelser,” siger han.

Men omvendt, hvis man konstaterer, at der er knas i de interne kontroller, vil man gå i gang med en mere klassisk revisionsproces, hvor man manuelt gennemgår et stort antal bilag og f.eks. indhenter kontoudtog fra leverandører eller bekræftelser fra kunder for at sikre, at de er reelle, og at alt er med.

I den offentlige tilskudsadministration konstaterede Rigsrevisionen gentagne gange knas i systemerne og instruerede de skiftende ministerier, der havde ansvaret, om at rette op. I PwC’s rapport om sagen, der blev offentliggjort i sidste uge, blev opregnet i alt 13 ”kontrolsvagheder”, hvoraf flere stadig er aktuelle. Men det er uklart, om man på noget tidspunkt har udtaget stikprøver for at tjekke, om der i ly af de dysfunktionelle procedurer skete misbrug af tilskudsmidlerne.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Rigsrevisionen, om der er udtaget stikprøver. Det har vi ikke kunnet få svar på. Rigsrevisionen opfordrer Økonomisk Ugebrev til at søge aktindsigt, hvis vi ville nærmere på et svar. Ifølge et notat , der blev udgivet i efteråret, har der blot fire gange i perioden 2002-2017 været bemærkninger under den finansielle revision, hvorunder stikprøver hører. I princippet kan der godt have været finansiel revision i andre år, men omvendt er det heller ikke givet, at den finansielle revision har omfattet stikprøver i de fire pågældende år.

150 ansatte kontrollerer 800 mia. kr.

Hvis der ikke er udtaget stikprøver, er der en god forklaring på det: Der er blot cirka 150 ansatte i Rigsrevisionen til at udføre finansiel revision, og dermed kontrollere hele statens virksomhed, der omfatter udgifter for cirka 800 mia. kroner. Ifølge FSR vil det i lyset af den konkrete situations alvor være en oplagt mulighed at indhente assistance fra eksterne revisorer, hvis statens revisor ikke har ressourcerne til at komme til bunds i problemerne.

Eksterne revisorer har tidligere har bistået med at løse konkrete revisionsopgaver for staten, og det vil være naturligt, at Rigsrevisionen kan bruge revisorerne til at hjælpe i spidsbelastningssituationer, vurderer Thomas Krath Jørgensen.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er det ikke nødvendigvis mere manpower i Rigsrevisionen, der er behov for. Han ser derimod et behov for, at nogle af de statslige institutioner mander op i den interne kontrol, f.eks.ved at etablere interne compliance funktioner eller med en uafhængig intern revision eller controllere, som man kender fra private virksomheder. Det vil gøre de statslige institutioner til ”nemmere” revisionskunder – parallelt med, når den private revisor kommer ud til en virksomhed, hvor der er styr på alt.

”Der manglede i Socialstyrelsen en tilsynsfunktion, der ikke har driftsopgaver, men som kun har til opgave at tjekke, om systemerne og kontrollerne virker, og dermed at kompensere for kontrolsvagheder i den første linje. Sådan

en funktion kan f.eks. med periodiske mellemrum tage et udtræk af listen over brugere (i it-systemet, red.), og se hvem der har adgang til hvad. I det omfang, adgangene ikke er arbejdsbetingede, skal medarbejderne ikke have dem. Tilsvarende kan tilsynsfunktionen tage stikprøver at alle kontooverførsler,” siger Per Nikolaj Bukh.

Han hæfter sig også ved, at selv om det med de foreløbige undersøgelser ikke har været muligt at placere noget ansvar, og selv om socialminister Mai Mercado på pressemødet i forrige uge understregede, at hun har tillid til sine medarbejdere, så må der være nogle af dem, der ikke har slået til.

”Der kan sagtens være masser af medarbejdere, der er dygtige til det socialfaglige, til sagsbehandlingen eller til den del af økonomistyringen, de står for. Men der er jo nogen, som ikke har løftet deres ansvar rigtigt, og som ikke har påtaget sig ansvaret, der ligger i deres ledelsesrolle. Det kan godt være, det ikke er en tjenestelig forsømmelse. Men de har ikke været dygtige nok til at forstå, at når en Rigsrevision påpeger nogle problemer, skal man ikke bare løse dem nogenlunde, og overbevise Rigsrevisionen om, at det er okay. Havde man været dygtige nok, havde man sørget for, at det kom på plads, og man havde gennemført såkaldte kompenserende kontroller. Havde man gjort bare en af de to ting, havde man lukket hullet,” siger Per Nikolaj Bukh.

”Man kan altid diskutere, hvor mange ressourcer Rigsrevisionen skal have. Jo flere ressourcer, den har, jo mere kan den lave. Men en væsentligere svaghed er, hvordan der bliver reageret på Rigsrevisionens bemærkninger. Hvis der ikke er en organisation og en ledelse, der er indstillet på at følge bemærkningerne, hjælper det ikke noget, at Rigsrevisionen lavere flere lister med ting, der ikke er i orden,” slutter Per Nikolaj Bukh.

Rigsrevisionen har meddelt, at den ikke ønsker at kommentere denne artikel.

Økonomisk Ugebrev vil i en kommende udgave forsøge at få kommentarer fra statsrevisorerne og andre relevante politikere, samt den ansvarlige minister, om behovet for at styrke de interne kontrol- og compliance funktioner, eller pålægge Rigsrevisionen yderligere beføjelser og/ eller flere ressourcer.

Det fraværende bestyrelsesansvar

For den almindelige dansker er det næppe nemt at forstå, at ingen medarbejder ved tilskudsadministrationen kan gøres ansvarlig for, at det angiveligt har været muligt for én person at svindle år for år gennem et kvart århundrede.

Men det er mest et spørgsmål om bevisbyrde: Frem til 2015 mangler der den fornødne dokumentation for, hvem der har gjort hvad, vurderer Kammeradvokaten. Efter 2015 findes dokumentationen, men i den periode mener Kammeradvokaten, at problemerne er ”nedarvede”, og at medarbejderne har gjort, hvad de skulle, for at løse dem. Også i en virksomhed havde det været umuligt at gøre medarbejdere ansvarlige, hvis dokumentationen manglede. Her har bestyrelsen til gengæld under alle omstændigheder et ansvar efter selskabslovens paragraf 115, der pålægger den at sikre, at ”der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.”

I staten svarer bestyrelsen til Folketinget, der giver bevillinger og efterfølgende godkender statens regnskab. Folketingsmedlemmerne er, af hensyn til demokratiet, grundigt beskyttet mod at blive pålagt et personligt ansvar. Ikke desto mindre mener Per Nikolaj Bukh, at de kan lade sig inspirere af miseren med tilskudsadministrationen, og f.eks. mere direkte stille opfølgende spørgsmål til den relevante minister, når Rigsrevisionen har fremkommet med bemærkninger af mere alvorlig karakter.