Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Carlsberg: Politiske og strategiske udfordringer til ny formand

Morten Sørensen

mandag 10. januar 2022 kl. 7:00

Carlsbergs selskabsskat rystende lav

Formandsskiftet i Carlsberg betyder, at virksomhedens governance bliver moderniseret. Men skiftet til Henrik Poulsen, tidligere CEO for Ørsted, afspejler også at virksomheden står med store udfordringer forude: I en ny strategi skal Carlsberg udnytte sin historisk stærke position, og samtidig skal virksomheden – mere end mange andre – gå balancegang i en verden, hvor de geopolitiske spændinger tager til. Henrik Poulsens forretningsmæssige og politiske erfaring kan blive afgørende, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.

Carlsberg kommer ud af coronakrisen som en af bryggeribranchens vindere. I de seneste par år har Carlsberg øget sin finansielle og kommercielle styrke i forhold til vigtige rivaler. Men samtidig er Carlsberg – måske mere end nogen anden stor dansk virksomhed – placeret midt i nogle geopolitiske spændingsfelter, der kan påvirke drikkevaregruppens image og manøvremuligheder.

Det er den virkelighed, der møder koncernens nye formand, Henrik Poulsen, der afløser Flemming Besenbacher, i takt med at mange års tradition med professordominans i bestyrelsen nu slutter. Det er således Ikke blot den tiltrængte modernisering af koncernens governance, men også koncernens aktuelle udfordringer, der gør formandsskiftet påtrængende.

For det første vil Carlsberg i år udskifte sin hidtidige strategi Sail’22 med en ny, Sail’26. For første gang i mange år kan Carlsberg nu lægge en fremtidsplan, der bygger på styrke. På en måde kan man sige, at fastlæggelsen af Sail’22 i 2016 var en lettere opgave. Dengang var der ikke tvivl om, at målet måtte være at gøre Carlsberg finansielt og kommercielt stærkere.

Nu står man overfor den – på nogle måder vanskeligere opgave – at finde ud af, hvordan Carlsberg skal udnytte den relative styrke, som bryggerigruppen siden har opnå-et i forhold til konkurrenterne. Væksten er højere, indtjeningsevnen bedre, låntagningen er forholdsvist mindre end hos de fleste store konkurrenter, og egenkapitalandelen er sund.

Der er stadig konkurrenter, som er langt større. Men Carlsberg står stærkere end længe i sin branche. Den nye formand kan få en vigtig rolle ved udformningen af en ny vækstorienteret strategi for fremtidens Carlsberg.

Carlsberg er begyndt at bruge sin særlige styrke til opkøb og andre vækstinitiativer. Men den nye strategi, som ventes fremlagt i år, skal for alvor vise, hvad topledelsen venter at kunne få ud af den nye stærkere stilling.

For det andet har Carlsberg geopolitiske og imagemæssige udfordringer. Vesten og især Vesteuropa med Storbritannien er stadig meget vigtig for Carlsberg. Men koncernen er også tungere engageret i det østlige Europa, hvor Ukraine, Rusland og Polen er betydelige markeder end sine store rivaler. Og Xinjiang-provinsen i Kina, hvor menneskerettighederne ifølge mange iagttagere er under pres, er kernen i Carlsbergs nye asiatiske vækstmotor og en god del af forklaringen på, at koncernen står stærkt i forhold til konkurrenterne.

Med tiltagende geopolitiske spændinger står netop Carlsberg i en ret udsat position, og kan komme i klemme mellem vestlige – måske især amerikanske og britiske – sanktionskrav på den ene side og loyalitetskrav og gengældelse fra de kinesiske og russiske regimer på den anden. Carlsberg har allerede fået en forsmag på den kritik, der kan ramme virksomheden på grund af dens aktiviteter i Xinjiang-provinsen.

Carlsbergs nye formand får brug for politiske evner. Henrik Poulsen er da også en af de politisk set mest erfarne forretningsmennesker i Danmark. Han har ledet to virksomheder, TDC og Ørsted, der i høj grad var afhængige af de vilkår, som politikere og statslige organer fastsatte. Og i Ørsted har han skullet forholde sig til politikeres og myndigheders holdninger i mange forskellige lande. Ofte har han skullet aflæse både de åbne og de mere uudtalte politiske signaler.

Henrik Poulsen har også erfaringer med at løse imagekriser. I dag er det vel næsten glemt, hvor dårligt et omdømme Dong Energy (nu Ørsted) havde for nogle få år siden, både hos forbrugerne og i den politiske verden. Det lykkedes for Henrik Poulsen og hans tidligere kolleger i Ørsted at gøre virksomheden til et nationalt klenodie, et udtryk for den grønne satsning.

Det er gode erfaringer at have. De politiske udfordringer kan blive mange grader sværere i Carlsberg, hvis de geopolitiske spændinger for alvor tager til.

 

Vær et skridt foran. Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om ledelse og få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank