Centralbanker sikrer billig finansiering af olieindustrien

Den europæiske centralbank (ECB) og nationalbankerne i Frankrig, Italien, Belgien, Tyskland og Spanien har siden finanskrisen finansieret olieselskaber via obligationsopkøb med lav rente for mange hundrede af milliarder af kroner. Eksperter kritiserer, at myndighederne er med til at sikre billig finansiering af olieindustrien.

I forlængelse af centralbankernes pengepolitiske lempelse – de såkaldte QE-programmer – har ECB og flere nationalbanker i EU opkøbt virksomhedsobligationer i fossile olieselskaber for at stimulere den økonomiske vækst i Europa for flere hundrede milliarder.

Med de massive investeringer i olieindustrien understøtter ECB og nationalbankerne i Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland den markedsbaserede grønne energiomstilling, vurderer eksperter. Uden de nævnte opkøb ville selskabernes kapitalomkostninger nemlig alt andet lige blive højere, og det ville lægge en dæmper på deres nyinvesteringer. ECB’s massive investeringer i olieobligationer ses derfor at kunne underminere den markedsbaserede transformationen til en grøn lav-emissionsøkonomi.

Centralbankernes QE-programmerne giver olieselskaberne billig finansiering, og det understøtter nye investeringer indenfor ”sort økonomi”. Hos AnsvarligFremtid – en politisk kampagne, som udspringer af 350 Klimabevægelsen i Danmark – der kæmper for, at investorer trækker penge ud af fossileselskaber, mener man, at ECB’s mandat skal ændres. ”Det er enormt problematisk, at ECB på denne måde er med til at finansiere olieindustrien. Det må stoppe straks, og i stedet skal ECB’s mandat ændres, så det eksplicit fremgår, at ECB ikke må investere i den sorte økonomi, men at grønne investeringer skal prioriteres,” siger kampagnekoordinator Thomas Meinert Larsen.

Alene via Royal Bank of Canada har ECB siden finanskrisen opkøbt obligationer i europæiske olieselskaber som blandt andet Shell, ENI, Total og Repsol for op mod 420 milliarder kroner. Det viser en opgørelse Økonomisk Ugebrev Ledelse er i besiddelse af. Royal Bank of Canada er blot en kapitalformidler blandt mange og ECB’s samlede investeringer i olieindustrien må derfor antages for at være langt større.

Danmarks Nationalbank oplyser til Økonomisk Ugebrev Ledelse, at deres mandat ikke giver mulighed for at mene noget om andre landes nationalbankers eller ECB’s dispositioner. Men problemstillingen er erkendt af Danmarks Nationalbank, der siden 2017 har været medlem af initiativet Network for Greening the Financial System (NGFS). Netværket arbejder på at skabe økonomiske modeller, der inddrager risiko for klimaforandringer. I en pressemeddelelse fra april i år skriver Nationalbanken, at ”Analyse af klimarelaterede risici for økonomien og vurdering af konsekvenserne for den finansielle sektor ligger i tråd med Nationalbankens opgave om at sikre en robust økonomi i Danmark, herunder formålet om finansiel stabilitet.”

Fra Finansministeriets presseafdeling lyder det, at ”finansminister Nicolai Wammen har ingen kommentar, da Danmark ikke deltager i den fælles pengepolitik i ECB. Den danske regering vil drøfte klimamålsætninger i andre dele af EU-systemet.”

Paradoksalt mener ECB selv, at de aktivt understøtter og arbejder for transformationen fra en fossilbaseret økonomi til en lav-emissionsøkonomi. I en tale sidste år formulerede den franske økonom og medlem af ECB´s direktion, Benoît Cæuré, at ”ECB kan og skal – indenfor sit mandat – aktivt understøtte overgangen til en lav-emissionsøkonomi (…).” Direkte adspurgt om olieinvesteringerne oplyser ECB sig kun indirekte ved at henvise til, at de også er aktive i klimainvesteirnger: ”In terms of our own activities, when it comes to our policy portfolios, it is important to recall that the ECB decides on and calibrates its monetary policy measures with a view to achieving its price stability objective under the Treaty. This principle does not preclude supporting environmental objectives, however. The ECB has purchased “green bonds” both under its public sector and corporate sector purchase programmes,” skriver ECB´presseafdeling i mail til Økonomisk Ugebrev Ledelse.

NGFS skriver i sin seneste rapport fra juli 2019 om ” Macroeconomic and financial stability – Implications of climate change ”, at der er store usikkerheder omkring værdiansættelser af investeringer i fossilenergi. Nogle studier beregner op mod potentielt 35 procent værditab i olieindustrien, såfremt 2 graders scenariet politisk gennemføres inden 2030.