Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Chr. Hansen: Tilliden ved at blive genopbygget efter skuffelser

Morten Sørensen

mandag 24. januar 2022 kl. 7:00

Efter at Chr. Hansen i 2020/21 skuffede ved ikke at levere de forventede resultater efter nye virksomhedsopkøb, er virksomheden gået stærkt ind i regnskabsåret 2021/22. CEO Mauricio Grabers strategi ser pludselig meget bedre ud, og virksomheden ses nu på vej tilbage på det historiske vækstspor. Fagredaktør Morten A. Sørensen har analyseret det seneste regnskab.

2021 blev ikke et godt år for Mauricio Graber, der siden juni 2018 har været topchef for virksomheden. Hans betydelige opkøb, Jennewein i Tyskland, udviklede sig umiddelbart ringere end ventet. Resultaterne af hans nye strategi fra 2020 – der fremstod moderat ambitiøs – var umiddelbart skuffende. Chr. Hansen blev i december en af taberne i Økonomisk Ugebrevs årlige peer group sammenligning af store danske børsnoterede virksomheder.

Men billedet er nu vendt. Efter udsendelsen af regnskabsmeddelelsen for første kvartal af regnskabsåret 2021/22 spekuleres der nu i, om Chr. Hansen vil levere opjusteringer i løbet af regnskabsåret. Samme dag som regnskabsmeddelelsen kom i midten af januar, steg kursen fra 506 til 540, og set over de seneste 12 måneder er kursfaldet blevet begrænset til cirka seks procent. Kursen havde i slutningen af november været helt nede i 492 efter at have rundet 720 i juli.

Presset på topchefen er nu lettet. Mauricio Graber understregede da også, at fremgangen ikke mindst skyldes virksomhedens – ja netop – strategi. ”Fremgang hen over alle forretningsområder og strategiske initiativer understregede styrken i vores 2025 strategi, der differentierer os som en bioscience virksomhed focused on microbial and fermentation technology platform”, sagde han i forbindelse med kvartalsmeddelelsen.

Det går fremad. Men alligevel vil Chr. Hansen næppe foreløbig leve op til fortidens præstationer. I 2015-2017 var vækstraterne oppe omkring 10 procent. Virksomheden har i sin strategi signaleret, at der frem mod 2025 kun vil være en ambition om vækstrater, der er encifrede i mellem-området og op til højere encifrede niveauer.

Den organiske vækst blev da også kun 7 procent i regnskabsåret 2020/21 og EBIT-marginen faldt til 27,7 procent mod 33,7 procent året før. For indeværende år, 2021/22, blev der i årsrapporten for 2020/21 kun ventet en organisk vækst på 5-8 procent og en EBIT-margin på 27-28 procent. Det er en prognose, som stadig fastholdes.

Chr. Hansen blev i 2020/2021 også ramt af skuffelse over, at den tyske virksomhed Jennewein, som blev overtaget i september 2020 for 310 mio. euro, blev årsag til, at der måtte nedskrives 250 mio. kr. på den forventede omsætning i 2020/2021. Det er på den baggrund, at væksten i første kvartal har overrasket positivt.

Den organiske omsætningsstigning på 9 procent lå pænt over markedsforventningen på kun 4,6 procent. Især koncernens Health & Nutrition–segment viste uventet stærk fremgang med en vækst på 16 procent, hvoraf de 3 procentpoint kom fra valuta og opkøb. Mauricio Graber kan således melde om, at væksten i den division, som Jennewein er indgået i, går overraskende godt. De opkøbte aktiviteter har en stærk performance, understregede han. Også væksten på syv procent i den største division, Food Cultures & Enzymes, blev højere end ventet, især drevet af Nordamerika, hvor der igen er kommet gang i food service-sektoren. Det kinesiske marked ligger derimod stadig underdrejet.

Chr. Hansen oplevede i første kvartal til dels kraftigt rebound efter en afdæmpet omsætning i første kvartal 2020/21. Derfor kan væksten aftage i de kommende kvartaler. Men det overskygger ikke den kendsgerning at væksten var overraskende høj.

Imidlertid holdes indtjeningsevnen nede af blandt andet stigende råvarepriser. EBIT-marginen før særlige poster var på 24,4 procent og skal altså op, for at guidance på 27-28 procent kan opfyldes. Chr. Hansen er presset af stigende råvarepriser, selv om virksomheden forekommer mindre udsat end andre produktionsvirksomheder.

Men virksomheden venter at gennemføre effektiviseringer, at opnå stigende skalafordele i takt med stigende produktion, og at den kan sætte priserne op i løbet af året, så det opvejer de stigende omkostninger. Derfor bliver guidance for EBIT-marginen fastholdt.

Ligesom CEO Ester Baiget i ”søsterselskabet” Novozymes (begge selskaber er reelt kontrolleret af Novo Holdings) har CEO Mauricio Graber leveret de første indicier på, at hans strategi faktisk kan komme til at virke.

Tilliden er ved at blive genopbygget.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank