Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Ledelse

Columbus CEO: AI revolutionen rykker ved alle hjørnepæle

Peder Bjerge

mandag 19. oktober 2026 kl. 17:55

Søren Krogh Knudsen – CEO hos Columbus
Søren Krogh Knudsen – CEO hos Columbus

Toplederinterview: Ikke alene er AI ved at vende op og ned på softwaremarkedet. Selve lederrollen i sektor­en er under stor forandring, og de færreste ved, hvor det hele ender, vurderer Søren Krogh Knudsen, CEO for den danske it-konsulentvirksomhed Columbus. Han advarer mod at tro, at AI fuldkommen vil undergrave markedet for standardsoftware, da der er mange skjulte omkostninger i egne individuelle løsninger. I stedet ser han erhvervskunderne anvende AI til at udvikle løsninger, der kan differentiere dem i forhold til konkurrenter – og overfor kunderne.

Søren Krogh Knudsen advarer mod at tro, at AI blot er business as usual – tværtimod. Som topleder skal man passe alvorligt på med at se det hele som blot en udfordring, der skal tackles som en del af almindelig god ledelse.

”Det her er by orders of magnitude den største forandring, vi er blevet stillet over for i min ledelseskarriere”, siger CEO’en for Columbus, hvis mere end 1.500 medarbejdere rådgiver, implementerer og driver it-systemer for erhvervskunder i ti lande.

I begyndelsen af september meldte Søren Krogh Knudsen ud, at omsætningen i forretningsområdet AI i andet kvartal voksede med 40 pct, mens koncernens samlede omsætning voksede med to pct.

Søren Krogh Knudsen er tæt på at sammenligne den aktuelle udvikling med de prøvelser, som COVID-19-pandemien udsatte Columbus og resten af erhvervslivet for, inden han retter sig selv: ”Men det var alligevel meget lettere at gå til. Udfordringen med kunstig intelligens er langt mere diffus.”

Hvordan mere diffus?

”Det er ikke noget, som er på vej. Det sker lige nu, og der kommer til at ske meget mere. Vi er en virksomhed i en industri, der er meget langt fremme i den udvikling, og nok også længere end mange andre. Og vi skal forholde os til det hver eneste dag.”

Ikke kun for sjov skyld

Ikke alene bliver ledelsesrollen udfordret, understreger Søren Krogh Knudsen. Markedet er også under hastig forandring.

Ikke blot, hvis man læser de analyser, store konsulenthuse udgiver løbende. Søren Krogh Knudsen fremhæver også, at erhvervskunderne nu i stigende grad selv anvender AI til at udvikle nye løsninger til at supplere standardløsninger fra de store producenter. Særligt i forhold til front-end, altså kundevendte, applikationer.

Ifølge ham er det et brud med den hidtidige trend, hvor kunderne udelukkende har foretrukket standardløsninger eller cloud-løsninger.

”Vi kommer sikkert til at se nogle producenter blive udfordret lidt. I flere tilfælde vil det kunne betale sig selv at lave tillægsløsninger.”

Men samtidig advarer han mod at tro, at egetræerne har direkte kurs mod himmelhvælvet: ”Det er meget vigtigt, at det ikke bare er for sjov skyld, for det kan godt være de nye selvbyggede AI-løsninger er blevet superbillige. Ofte også fordi omkostningerne ved at anvende AI er usynlige for medarbejderne. Men de løsninger skal jo stadigvæk vedligeholdes, skaleres og load-testes.”

”Samtidig er der rigtig mange sikkerhedsaspekter at tage højde for. Kort sagt er det ikke altid lige let at få et overblik over, hvad det virkelig koster at udvikle systemerne selv. Ja, det er rigtigt, at softwarekoden til at starte med er blevet meget, meget billigere at generere. Men der er rigtig mange andre aspekter, som følger med, når man betragter dem over systemernes levetid.”

Alligevel mener Søren Krogh Knudsen, at det ofte vil kunne betale sig selv at udvikle AI-alternativer, hvis man primært gør det, når det udgør en ”differentierende konkurrencefordel.”

”Altså hvor man kan sige, at det – særligt for os – giver en særlig evne til at betjene vores kunder bedre i forhold til vores konkurrenter. Men jeg tror stadig, at jeg vil være lidt forsigtig med at sige, at nu egenudvikler vi alle mulige standardløsninger, som i virkeligheden minder om hundredvis af andre virksomheder. Det kan godt være, at det kan lade sig gøre. Men jeg tror, at det vil blive udfordret på sigt, fordi der er perfekt konkurrence inden for en lang række standardplatforme. Og det skulle undre mig meget, hvis ikke producenterne vil tilpasse deres produkter.”

Løse specifikke behov

Søren Krogh Knudsens pointe er, at ”de basale økonomiske love om specialisering og stordriftsfordele” stadig vil gælde for en lang række typer softwares vedkommende.

”Vi vil stadig se et marked for at udarbejde og sælge standardsoftware. Det tror jeg 100 pct. på, fordi jeg ikke anerkender, at det udelukkende handler om, at prisen for at generere softwarekode skal gå ned. Der er så mange andre aspekter i det, som også indebærer omkostninger, herunder også på den tekniske side, som f.eks. drift som en løsning fremadrettet.”

”Jeg tror mere på en løsning med nogle indkøbte store standardløsninger med en ret struktureret tilgang til det dataunivers, man har som fundament. Ved siden af – eller rettere ovenpå – vil virksomhederne meget lettere end før kunne lave nogle front-end-applikationer, som kan løse specifikke behov for dem, som f.eks. at differentiere sig over for kunderne, og som måske også har en kortere levetid”.

I den ændrede virkelighed skal man som leder navigere anderledes end tidligere, understreger Søren Krogh Knudsen.

”Det er tydeligt, at i den udvikling er man som leder utrolig afhængig af bottom-up drevet kreativitet. Jeg tror meget lidt på, at jeg og resten af min ledergruppe kunne finde alle potentialerne til nye løsninger, og derefter ville kunne gå ud og implementere dem. Det er teknologien alt for evolutionær til. Ikke alene udvikler teknologien sig konstant. Det gør også vores forståelse af, hvordan den kan bruges i en grad, der rykker ved alle hjørnepælene. Det gør det fuldkommen umuligt at topstyre det.”

I stedet skal man som leder balancere mellem på den ene side at give medarbejderne den fornødne plads og frihed til at eksperimentere – og på den anden side at forhindre, at virksomheden ender med et uoverskueligt antal løsninger, der ikke kan skaleres eller kontrolleres.

Ifølge Søren Krogh Knudsen kan man gøre det ”lavpraktisk” ved at sætte rammer i form af en teknisk arkitektur, en dataarkitektur og overordnede platformsvalg, man sætter til rådighed for sin organisation, som man internt kan arbejde inden for.

”Her skal man også forholde sig til nogle overordnede ting på datasikkerhed, cybersikkerhed og IP-rettigheder.”

Ifølge Søren Krogh Knudsen kræver det en kultur, hvor det ses som noget positivt at eksperimentere, så løsninger ikke gemmes væk i krogene.

”Når nogle medarbejdere finder de helt rigtige løsninger er det egentlig min opgave at sørge for at få den udbredt i hele virksomheden. Min opgave går ud på at skabe et overblik over den innovation, som jeg har i min virksomhed lige nu, og finde ud af, hvad jeg så skal ophæve til best practice og bringe den frem til, at jeg kan skalere den.”

I Columbus foregår det rent praktisk ved ”… at organisere tværgående fora på tværs af virksomheden”. De har til formål at få de mest kreative medarbejdere til at mødes på tværs af normale retningslinjer og afdelinger, fortæller Søren Krogh Knudsen.

”Og så går de til stålet. Det er jo ret kompetente mennesker, som er villige til at få feedback på de løsninger, de finder på. De udfordrer hinanden på en måde, som jeg ikke er i stand til. Her har jeg så en række kapaciteter til at styre de fora for at hjælpe mig til at navigere i forhold til, hvad de kommer frem til.”

Omvendt skal medarbejderne også kunne acceptere, når deres løsninger ikke bliver valgt som vejen frem.

”Der er meget tit fire forskellige teams rundt omkring i verden, som arbejder på at løse den samme problemstilling. Her skal jeg som leder sørge for, at der er en kultur, hvor man accepterer, at ens løsning bliver fravalgt og kommer videre.”

 

Kort om Søren Krogh Knudsen

Siden juni 2021 har Søren Krogh Knudsen haft ansvaret for Columbus.

Han blev hentet til den danske softwarevirksomhed efter en knap 13 år karriere i PA Consulting Group, hvor han fortrinsvis havde internationale chefstillinger i Sverige, England og Danmark.

Forinden har Søren Krogh Knudsen arbejdet i Tyskland, Schweiz, England og Danmark for Verizon og Kaufring. Han har bl.a. uddannelser fra Henley Business School, CBS og Forsvarsakademiet.

 

Peder Bjerge

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank