Corona-vindere: En kort optur eller varig fremgang?

Det er overraskende nok transportvirksomhederne, der i dag står som coronakrisens absolutte vindere. Overraskende fordi det i begyndelsen så ud til at netop disse virksomheder skulle blive blandt krisens tabere. Det afgørende er nu hvilke virksomheder, der reelt har fået et varigt skub frem, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Transportsektoren stod – troede vi og mange andre – til at blive en af krisens store tabere. Faktisk faldt for eksempel A.P. Møller- Mærsk da også fra januar til marts 2020 med cirka 35 procent. Det fremgår af de eksempler på krisens vindere og tabere, som fremgår af Økonomisk Ugebrevs gennemgang af kursudviklingen for en række aktier siden 31. Januar 2020 – da aktiemarkedet toppede, lige før corona pressede det kraftigt ned.

Nogle brancher har fået et mere langvarigt – eller varigt – skub frem, mens andre allerede nu har måttet konstatere, at opturen ikke varede længe.

De transportrelaterede virksomheder har set under ét haft den største fremgang i perioden. De store virksomheder som A.P. Møller-Mærsk og DSV er steget massivt. Men også DFDS er steget markant, selv om virksomhedens passagerdivision har været hårdt ramt. Det er imidlertid den mindre transportvirksomhed Nordic transport Group (NTG), der er steget mest.

Det er ret overraskende i betragtning af, at netop transportvirksomhederne i begyndelsen af krisen blev anset for at være blandt de mulige tabere af krisen: Det blev forudset, at Corona-restriktioner kunne hæmme varestrømmene og privatforbruget og at virksomhedernes investeringslyst kunne blive presset ned, så transportmængderne alt i alt blev mindre.

I stedet førte coronakrisen efterhånden til stigende efterspørgsel efter varer i takt med, at forbrugerne ikke længere kunne bruge penge på forlystelser og service. Da de store containerrederier allerede inden krisen havde skruet ned for bestillinger af nye skibe, samtidig med en nyopstået ratedisciplin, førte det til et stærkt overophedet transportmarked. NTG’s aktiekurs er siden 31. januar 2020 steget markant, efter en række opløb har rustet NTG godt til det boomende transportmarked, der begyndte fra anden halvdel af 2020.

Er opturen for transport varig? Højst sandsynligt.
Det britiske markedsanalysefirma Drewry’s venter, at fragtraterne kan blive på et højt niveau i to år. Andre analytikere og markedsdeltagere forudser, at markedet vil ligge usædvanligt højt et godt stykke ind i 2022.

Topchefen for det tysk–schweiziske logistikfirma Kühne & Nagel mener, at raterne af mange grunde i en lang periode vil forblive på et højere niveau end i det forgangne årti. Det skyldes ikke mindst behovet for opgradering af havne og materiel og investeringer i nye grønnere skibe. Transportvirksomhedernes evne til fortsat af konsolidere, digitalisere og rationalisere vil afgøre, hvor stor en del af fremtidens sandsynligvis højere rater, der vil havne på bundlinjen. For eksempel DFDS leverer eksempler på initiativer, som virksomheden selv har taget som følge af viruskrisen, men som også vil give forbedringer af driften på sigt: DFDS’ salg af omfattende transportløsninger, som involverer både færgetransport og logistik, er samlet i en enhed og dermed styrket.

Brugen af logistikplatforme og mobilapps for lastvognschauffører er styrket som følge af det bedre interne samarbejde i DFDS, som også har forenklet sine passagerkoncepter.

De it-relaterede virksomheder blev før krisen udnævnt til de sandsynlige vindere under corona. For de danske børsnoterede it-virksomheder har udviklingen gennem krisen dog været meget blandet.

Udviklingen i det lille cBrain kan delvist forklares med coronakrisen, som gjorde det ekstra klart for myndigheder i mange lande, at de må satse mere på den digitalisering af den offentlige sektor, som virksomheden er ekspert i. Særligt det underdigitaliserede Tyskland er et stort marked. Udviklingen for Netcompany og især NNIT, SimCorp og Columbus har været mere moderat.

Er opturen for it varig? Ja. Ifølge McKinsey har corona betydet, at tech/digitaliserings-agendaen er sprunget fem år frem. Ifølge markedsresearchfirmaet Gartner har 69 procent af alle virksomhedsledelser accelereret deres digitale forretningsinitiaver som følge af corona.

Ifølge Columbus er der ”ingen tvivl om, at Covid-19 har været den største digitale transformationsaccelerator i nyere tid”. Det bør give nye betydelige forretningsmuligheder for it-selskaberne. Tendensen til mere digitalisering vil fortsætte på offentlige og private arbejdspladser. Columbus understreger, at i virusåret 2020 har virksomheden fintunet sin salgs- og leveringsmodel til at kunne fungere 100 procent digitalt og remote.

Ifølge SimCorp har den stærke stigning i virtuelt samarbejde på tværs af alle geografier gennem Covid-19 betydet en endnu større gevinst for hele kundebasen end eventuelle interne sammenslutninger ville have kunnet give.

Netcompany peger på, at coronainitiativer har givet besparelser, og det er sandsynligt, at virksomhedens omkostningsmønster vil ændres strukturelt.

De medicorelaterede virksomheder har udviklet sig meget forskelligt gennem coronakrisen. For høreapparatvirksomheder som Demant og GN Hearing medførte pandemien et stort dyk i salget i 2020. Men Ambu står som en slags vinder i takt med, at smittefare har fået efterspørgslen efter engangsudstyr til hospitalerne til at stige, og Bavarian Nordic, der udnytter sin ekspertise til at udvikle vacciner mod fremtidige pandemier.

Er opturen for medico varig? Ja, sandsynligvis. Der vil fremover være mere fokus på sundhed i det hele taget, ikke mindst på hygiejne og vaccineberedskaber. Høreapparatproducenterne står ifølge nogle analytikere overfor et boom, der dels fødes af den efterspørgsel, der blev ophobet under krisen og dels af ny teknologi.

Mange bygge-og boligrelaterede virksomheder har noteret betydelig fremgang i 2020 og især i 2021. Den største danske producent af byggematerialer, Rockwool, måtte ganske vist tage et omsætningsfald på knapt seks procent i 2020, men omsætningen i lokale valutaer ser nu ud til at kunne tage et for Rockwool højst usædvanligt spring frem med 17 procent i 2021. Komfort og indendørs velbefindende er blevet endnu vigtigere og supplerer den bekymring for drivhuseffekter, som Rockwool i forvejen nyder godt af. Flügger har også haft fordel af en større interesse for at istandsætte og forbedre boliger.

Er opturen for bygge- og boligsektoren varig? Måske. Branchen er notorisk konjunkturfølsom, og en sandsynlig opbremsning i boligpriserne samt usikkerhed om det fremtidige behov for kontorplads – efter at hjemmearbejde er blevet mere almindeligt – kan dæmpe byggeriet. Men behovet for at energiforbedre bygninger samt – som den store byggeleverandør Solar påpeger – en bred tendens til yderligere elektrificering på tværs af hele samfundet kan understøtte dele af byggeriet.

De forbrugerrelaterede virksomheder har udvist en blandet udvikling i 2020 og den forgangne del af 2021. Enkelte har som Matas haft fordel af, at de kunne holde åbent gennem pandemien, og Lego har med en enestående fremgang i første halvdel af 2021 formentlig haft fordel af, at forældre ikke kunne tilbyde deres børn udflugter til populære forlystelser og derfor skulle finde en erstatning. Brdr. Hartmann, der producerer æggeemballage, nød i 2020 godt af, at der blev spist flere æg, fordi flere måltider blev tilberedt i hjemmene, mens Bang & Olufsen har haft fordel af en større interesse for underholdning i hjemmet men samtidig har været hæmmet af lukkede detailforretninger.

Er opturen for visse forbrugerrelaterede virksomheder varig? Både og. Foreløbig er forbrugernes købelyst på et højt niveau i så forskellige virksomheder som Lego, Matas og Bang & Olufsen, men hos for eksempel Brdr. Hartmann – der i 2020 lignede en klar vinder – er den direkte positive coronaafledte efterspørgsel i 2021 blevet afløst af en efterspørgsel, der ligger under det normale.

Disse virksomheder repræsenterer på sin vis økonomiens frontlinje, og mange af dem er pressede af stigende transportomkostninger, stigende input-priser og tvivl om, hvor stor en del af de øgede omkostninger, de kan vælte over på forbrugerne. Her er der alt i alt størst usikkerhed – og især her afgøres økonomiens og aktiekursernes videre forløb.