Tema om Klimaloven: Coronakrisen vil koste mere i årlig BNP-vækst end Klimarådets bud på regningen for klimaindsatsen i Danmark, vurderer både Danske Bank og Nordea i deres seneste prognoser. En konsekvens for klimaforhandlingerne forude kan være, at balancen mellem kendte og ukendte teknologier forrykkes, og at regeringen i højere grad må søge udviklingsløsninger i det private erhvervsliv fremfor afgifter, da samfundsøkonomien belastes af den aktuelle krise. Det øger risikoen for, at regeringen fejler i at nå 70 procent reduktionsmålet.
De første estimater fra Nordea og Danske Bank for dansk økonomi efter coronakrisen viser, at pandemien i år vil koste det danske samfund mere end den årlige BNP-pris på klimaloven, hvis Klimarå- dets plan, ” Kendte veje og nye spor til 70 procent reduk – tion ” fuldt implementeres.
Klimarådet skriver i deres rapport, at ”Klimarådets overslag for den samlede regning baseret på denne rapport lander på ca. 16 mia. kr. årligt i 2030 i faste priser. Det svarer til et stykke under én procent af Danmarks forventede BNP om ti år. Omkostningerne vil, ifølge Klimarådet, stige over årene og Klimarådet skriver, at prisen kan blive ”op til en procent af BNP årligt.”
Både Nordea og Danske Bank har justeret i 2020 prognoserne for dansk økonomi efter nedlukningen af Danmark som følge af coronakrisen. Danske Banks estimat fra 12. marts lyder på en BNP-vækst for 2020 på 0,5 procent. Det er en nedskrivning på 0,9 procentpoint i forhold til Danske Banks prognose fra januar.
”For 2020 as a whole we expected 1.4% growth in our latest full forecast from 3 January. An estimate today might be something closer to 0.5%, with a clear risk that GDP will actually decline in 2020,” skriver Danske Bank . Prognosen ser altså en klar risiko for, at væksten sættes endnu mere ned. Den årlige omkostning for det danske samfund vil, ifølge Danske Bank, med stor sandsynlighed overstige den årlige klimaomkostning, hvis Folketinget efter coronakrisen vælger at følge Klimarådets anbefalinger til punkt og prikke.
Omtrent samme vurdering kommer fra Nordea , der i sin vækstprognose for dansk økonomi estimerer en BNP-vækst på mellem 0,5 procent og en procent i år mod et tidligere bud på 1,5 procent. Nordea forventer dog, at økonomierne kommer stærkt tilbage i andet halvår og næste år.
Hvis det holder stik, vil klimaplanen stadigvæk have en økonomisk chance for at komme i mål i 2030, selvom det kommende slagsmål om finansieringen på bagkanten af coronakrisen formentlig vil blive mere besværlig.
Hvis viljen og mulighederne for helt eller delvist at finansiere det bindende mål om 70 procent reduktion gennem øgede CO2-afgifter fordufter, kunne en konsekvens være at satse på Klimarådets forslag i det såkaldte udviklingsspor. Klimarådet vurderer, at 60 procent CO2-reduktion kan nås med kendte teknologier. De sidste ti procent skal dermed reduceres med endnu ikke kendte løsninger. Balancen mellem de 60 procent reduktion fra implementeringssporet og de 10 procent reduktion i udviklingssporet vil kunne tippes med relevante politiske rammevilkår og incitamentstrukturer. Det vil betyde, at regeringen vil vægte markedskæfterne og erhvervslivet højere i klimaindsatsten ved at stille garantier for investeringer eller give fordelagtige vilkår for grøn innovation. Fremfor at afgiftsbelaste et nu hårdt ramt erhvervsliv.
Der er ingen tvivl om, at innovation også er et værktøj i klimakampen. Men det er også behæftet med øget risiko i både økonomisk og klimamæssig forstand. Der er ingen garanti for, at nye teknologiske muligheder vil kunne levere 70 procent reduktion eller give et markedsafkast.
Klimarådet erkender da også risikoen i rapporten: ”Dette spor drejer sig blandt andet om helt nye teknologier, der endnu kun er på demonstrationsstadiet, om et helt andet produktfokus i industrien og landbruget, og om at borgere og virksomheder skal ændre forbrugsmønstre og transportadfærd. Denne omstilling vil formodentlig blive sværere og møde forhindringer af både teknisk, økonomisk og kulturel karakter,” skriver Klimarådet.
Prisen for regeringen for at tiltrække private og offentlige investorer til at udvikle teknologier, der muligvis kan indfri reduktionsmålsætningen, er steget og det vil kræve politiske garantier og tydelige politiske rammevilkår. Regeringen ser ud til at blive rost for sin handlekraft i forhold til coronakrisen. Allerede om ni år vil den blive vurderet på, om Danmark nåede målet om 70 procent reduktion. Alt under 70 procent vil være ris.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
