Dansk Erhverv og IMR udgiver fordomsfuld diversitetsrapport

I en omfattende rapport om diversitet anbefaler Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder danske virksomheder at oprette kønsneutrale omklædningsrum samt sende medarbejdere til diversitetstræning. Rapporten henviser til “forskning”, men forveksler konsulentrapporter med fagfællebedømte studier. Relevante solide forskningsstudier, som modsiger rapportens diversitetsbudskaber, ignoreres. Eksempelvis viser flere store studier, at diversitet ikke har betydelig positiv effekt på virksomheders bundlinje. Rapporten synes at bygge mere på fordomme end på fakta, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder, der er en statsfinansieret institution, udgav i december en omfattende rapport om diversitet og inklusion. Formålet er at få danske virksomheder til at øge deres fokus på området – fordi: Diversitet og inklusion er ikke bare moralsk rigtigt, det er også en god forretning, hedder det.

Rapporten bygger dog mere på fordomme end på fakta. Konklusionerne er håndfaste: Diversitet øger profit, basta. Kønsneutrale omklædningsrum og diversitetstræning er godt, punktum. Men rapporten baserer sig kun på undersøgelser, der stemmer overens med forfatternes forudfattede holdninger.

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af den relevante forskning viser, at forfatterne konsekvent har fravalgt al forskning, der peger i en anden retning. Blandt andet flere store metastudier.

Forskningsfordrejning

Under overskriften ’Businesscasen for diversitet og inklusion’, skriver Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder: ”Forskning viser, at diversitet og inklusion har en positiv indvirkning på bundlinjen.”

Påstanden bakkes op af syv undersøgelser. Hovedparten er dog ikke rigtig forskning, forstået som studier udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter.

Listen inkluderer rapporter fra World Economic Forum, McKinsey og Boston Consulting Group samt en artikel fra Harvard Business Review, som ikke er et videnskabeligt (fagfællebedømt) tidsskrift.

De tre resterende studier er fagfællebedømt, altså rigtig forskning – to af de tre studier viser dog ikke, at mangfoldige og inkluderende virksomheder generelt præsterer bedre end mindre mangfoldige og inkluderende virksomheder.

Det ene studie viser sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og indtjening. Studiet påviser dog ikke, at høj medarbejdertilfredshed udspringer af diversitet og inklusion. Det andet studie viser, at sexchikane kan koste virksomheder dyrt. Studiet påviser dog ikke, at virksomheder uden en rådden sexchikanekultur generelt har meget fokus på diversitet og inklusion.

Tilbage står – ud af den oprindelige liste på syv – ét studie publiceret i 2003, der viser en betydelig positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder eller minoriteter i bestyrelsen og firmaets værdi.

Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder oplyser dog ikke i sin rapport, at der også findes studier, der peger i en anden retning. Eksempelvis konkluderer forskerne bag et nyligt publiceret stort metastudie:

“For the moment, promises of wide-spread performance increases may not be the strongest arguments to promote diversity initiatives. (…) When reduced to a single estimate, the average (linear) correlation between team diversities and team performances is too small to matter substantively.”

Ifølge et andet metastudie er der betydelige gevinster ved at sammensætte en forskelligartet bestyrelse. Gevinsterne udspringer dog hovedsageligt af forskellige kompetencer, ikke af køn og etnicitet:

“The results show that there is indeed a positive and statistically significant association between board diversity and firm innovation. This association is driven more by cognitive (expertise and experience, red) diversity of the board members than by demographic (gender, nationality and ethnic, red.) diversity.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder, hvorfor de omtaler konsulentrapporter som forskning. Vi har også spurgt til, hvorfor rapporten ikke omtaler forskning, der konkluderer, at (demografisk) mangfoldige ledelses- og medarbejdergrupper ikke har tydelig positiv effekt på virksomheders bundlinje.

Læs hele artiklen her

Claus Strue Frederiksen