Kommentar: Danske Banks rapportering i hvidvasksagen var intet mindre end en katastrofe. Bankens topledelse fremstår med onsdagens actions og forklaringer som ufattelig svag, uden reelt og konsekvent lederskab. Det bliver en lang smertefuld proces at genskabe et lederskab, omgivelserne har tillid til.
Da Eivind Kolding i februar 2012 valgte den udfordring, der lå i at afløse Peter Straarup som ordførende direktør i Danske Bank, banede han samtidigt vejen for, at Ole Andersen fik den fineste og øverste post i Danske Bank – bestyrelsesformandens.
Eivind Kolding og Ole Andersen skiftede, så at sige, plads i hierarkiet. Da Ole Andersen kun halvandet år senere eksekverede Danske Banks fyring af CEO Eivind Kolding, fik man i omverdenen et billede af en topleder, der var jernhård, når tilliden ikke længere var til stede.
Der var ingen, der tøvede med at respektere Ole Andersen for at turde konstatere, at han med sin deltagelse som tidligere næstformand i Danske Banks bestyrelse, havde taget fejl i beslutningen om at Eivind Kolding skulle være direktør.
Nu er der så gået fem år, og billedet af Ole Andersen som jernhård topchef er i dag krakeleret. Vel var de første år efter Thomas Borgens tiltrædelse som ordførende direktør en succes. Han skabte i Danske Bank både ro og flotte økonomiske resultater. Og formelt fik banken driblet sig udenom sagen om Panama Papers, som ramte Nordea med en forhammer. Også selvom Danske Bank også havde et advokatfirma i Panama.
På den baggrund er det oplagt, at Danske Banks bestyrelse med Ole Andersen i spidsen var glade for Thomas Borgen. Derfor var bestyrelsen også klar til at skærme for kritik, da hvidvask-sagen begyndte i medierne. Men sagen ville ikke gå væk, men blev kun værre og værre.
Og som det er set talrige gange før: Topledere fældes sjældent af deres fejl. De fældes af deres forsøg på coverup. Med kortlægningen af bankens hvidvask fra Finanstilsynet og advokatrapporten fra Bruun & Hjejle, samt mødet med pressen i denne uge, er billedet af Ole Andersen som den stærke og handlekraftige topleder desværre fuldstændig krakeleret.
Hvad værre er, så viser forløbet også, at resten af bestyrelsen i Danske Bank heller ikke er deres opgave voksen. Bestyrelsen har tilsyneladende bakket op om Ole Andersens plan, hvor han naivt har håbet på, at han kunne ride stormen af.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.