En stramning af Fit & Proper reglerne i forhold til hvidvask blev vedtaget af Folketinget i onsdags. Men de nye regler får ikke betydning for Danske Bank. Topledelsens adfærd i hvidvasksagen er hovedsageligt overtrædelser af Lov om Finansiel Virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen, fastslår Finanstilsynet. Og det var regler med sanktioner, som allerede blev indført i 2010.
Finanstilsynet har allerede i dag sanktionsmuligheder overfor topledelsen i Danske Bank, i forhold til den adfærd, som Finanstilsynet har kortlagt i en omfattende redegørelse på 27 sider, som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev Ledelse.
Lovforslaget, som blev vedtaget i onsdags, omfatter isolerede overtrædelser af hvidvaskreglerne. Men Danske Banks ledelse har i forhold til den estiske hvidvask sag over de seneste 5-6 år forbrudt sig mod en stribe andre regler, som der for længst er indført sanktionsmuligheder for.
I et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg forleden fastslog erhvervsminister Brian Mikkelsen, da også, at bankledelsens regelbrud omfatter Lov om Finansiel Virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen. Omkring sanktioner i forhold til Danske Banks topledelse sagde Brian Mikkelsen (11:10), at Finanstilsynet ikke havde fundet bevismæssigt grundlag for en politianmeldelse. ”Jeg har bedt Finanstilsynet om at vurdere, om der er behov for at skærpe reglerne,” sagde han også.
Sanktioner overfor Danske Banks topledelse
Omkring eventuelle sanktioner overfor Danske Banks topledelse, herunder Fit & Proper, sagde han videre: ”I samrådsspørgsel AI spørges til, hvorvidt det i de gældende regler er muligt at sanktionere og retsforfølge for de forhold, som er omtalt i tilsynets redegørelse. Det klare svar hertil er: ja.” Og han tilføjede også, at Finanstilsynet har forbeholdt sig retten til at genoptage sagen, hvis der kommer nye oplysninger frem, eksempelvis når Danske bank fremlægger sin egen undersøgelse til september. Underforstået, at Danske Banks topledelse endnu ikke kan føle sig på sikker grund.
Under samrådet blev Brian Mikkelsen dog også spurgt om, hvorvidt ”det er rimeligt, at tilsynet ikke rejser Fit & Proper sager mod Danske Banks ledelse.” Hertil svarede ministeren kryptisk og selvmodsigende (tid 39:46): ”Det er erhvervsministeriets holdning, at det ikke kan udelukkes, at sagen kunne have haft konsekvenser for ledelsesmedlemmer i banken, hvis omstændighederne i sagen var bedømt efter de nye regler.”
Finanstilsynet skriver i sin afgørelse om en eventuel Fit & Proper sag at ”Finanstilsynet har vurderet, om der for den nuværende ledelse og ansatte i banken er grundlag for at rejse sager efter Fit & Proper-reglerne. Finanstilsynet har på det foreliggende grundlag ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse sådanne sager.”
Tilsynet har et stykke tid overvejet skærpelse af de generelle Fit & Proper regler. Efter en konference om emnet i efteråret 2016 blev der fremlagt et diskussionspapir i maj sidste år. Til Økonomisk Ugebrev har tilsynets direktør Jesper Berg for nylig oplyst, at Finanstilsynet fortsat arbejder på at sikre processer, som understøtter indvalg af kompetence og erfarne bestyrelsesmedlemmer i bankerne:
”Vi har flere initiativer på vej på den front. Vi er ikke i mål omkring vores arbejde med at sikre Fit & Proper. Vi har også fået nogle nye opgaver omkring ledende medarbejdere i SIFI institutter, hvor vi skal finde ud af, hvilke krav vi skal stille. Flere af vores europæiske søsterorganisationer er begyndt at interviewe ledende medarbejdere, og det kan også være en vej, vi må gå ned ad.”
Omkring de skærpede hvidvaskregler hedder det i lovforslaget: ”Med lovforslaget forbedres Finanstilsynets mulighed for at kunne gribe ind over for virksomheder, der groft eller gentagne gange overtræder hvidvaskloven. Derudover skærpes egnetheds- og hæderlighedskravene for ledelsesmedlemmer og den hvidvaskansvarlige i den finansielle sektor, således at overtrædelse af hvidvasklovgivningen indgår i egnethedsvurderingen.”
Erhvervsministeriet skriver i et høringsnotat (side 5): ”Afsættelse af et ledelsesmedlem i store såvel som små virksomheder forudsætter, at ledelsesmedlemmet har udvist en kritisabel adfærd, der kan kobles til virksomhedens alvorlige eller gentagne overtrædelse af hvidvasklovgivningen.”
