Danske Invest stemmer ikke imod ledelsen på GF

Økonomisk Ugebrevs Researchafdeling har under research til den første rating af aktivt ejerskab hos de store danske investorer oplevet en brat opvågning hos flere af de undersøgte storinvestorer. Efter den fremsendte foreløbige ratingopgørelse har det tilsyneladende i flere finansielle virksomheder udløst en hektisk aktivitet, med henblik på at løfte informationskvaliteten og score flere point i årets rating.

Bank Invest, Spar Invest og Danske Invest er de bedst placerede investeringsforeninger i ratingopgørelsen.

Danske Asset Management, som forvalter kapitalen for Danske Invest, udgiver en redegørelse med et summarisk overblik over afstemningsaktiviteter. Der er ikke særlige resultater for de danske børsnoterede selskaber, som komiteens anbefalinger især retter sig imod. Og Danske Banks oversigt over voting records for konkret stemmeafgivning i Danske Invest og Danske Bank synes endnu ikke at virke. Og den er angiveligt kun opdateret med stemmeafgivninger fra medio 2018 til slut 2018, hvor der ikke blev holdt særlig mange generalforsamlinger.

I politik for stemmeafgivning for Danske Invest nævnes det ikke som en mulig ejeraktivitet at stemme mod den siddende ledelse, og der tages heller ikke stilling til eventuelle interessekonflikter, i de tilfælde hvor det børsnoterede selskab, der skal udøves ejerskab overfor, også er stor erhvervskunde i banken. Omkring udøvelse af ejerskab hedder det, at ”Ownership activities will be escalated when concerns are raised about a company’s strategy, performance, risk, capital structure, corporate governance including responsible social conduct, corporate culture, management remuneration or similar. Escalation will primarily take place by additional dialogue to discuss the concerns, escalating stewardship activities in collaboration with other investors or ultimately by selling the shares.” Danske Invests gennemgang af anbefalingerne om aktivt ejerskab er præget af en vis overfladiskhed, og forklaringerne fremstår mest af alt som nogle overordnede hensigtserklæringer, der ikke har rod i en substantiel virkelighed. Billedet er fuldstændig det samme, når det gælder Danske Bank-ejede Danica, hvor denne summariske beskrivelse findes på nettet.

Her oplyses om udøvelse af stemmerettigheder: ”Danica Pension vil agere som aktive ejere over for selskaber, hvor det vurderes at øge kundernes risikojusterede afkast og hvor Danica Pension repræsenterer en relevant ejerandel. Danica Pension vil primært søge at påvirke selskabernes governance gennem dialog med selskabernes ledelser og sekundært ved at stemme på selskabernes generalforsamlinger.”

Omkring inteessekonflikter henvises til Danske Bank koncernens Conflict of Interest Policy , som dog ikke specifikt forholder sig til interessekonflikter relateret til aktivt ejerskab. Danica har også meget sent i Økonomisk Ugebrevs researchproces fremsendt en egentlig redegørelse for komiteens anbefalinger, som dog heller ikke tidligere har været offentlig tilgængelig, og som ser ud til at være lagt på nettet den 11. juni 2019. Den er næsten identisk med den redegørelse, som også Danske Invest har fremsendt meget sent.

BankInvest skriver i sin politik for aktivt ejerskab , at ”en typisk første eskaleringsmulighed, hvis vi har identificeret et strategisk forhold, hvor vi er uenige med selskabets ledelse, er at tage kontakt til selskabet og indgå i dialog med ledelsen. Her bliver vores holdninger frembragt for ledelsen, som således kan forholde sig til det. Igennem samarbejdet med ISS har vi ligeledes mulighed for at tilkendegive vores holdning igennem afgivelse af stemmer og komme med forslag til en generalforsamling. BankInvest følger generelt ISS’ anbefalinger omkring eskalering, men vi forholder os konkret til de enkelte anbefalinger.”

I en summarisk redegørelse om stemmeafgivning i 2018 oplyses det, at investeringsforeningen sidste år stemte på 32 danske selskabers generalforsamlinger, hvoraf der blev stemt nej til ledelsesforslag med mindst én stemme på 13 generalforsamlinger. Det oplyses ikke, hvilke selskaber, det drejer sig om, og hvilke temaer.”

BankInvests kommentarer til de enkelte anbefalinger er meget summariske, og eksempelvis i forhold til interessekonflikter, eksempelvis om relationen til de mange børsnoterede medlemsbanker, oplyses det, at ”BankInvests koncernselskaber har en særskilt interessekonfliktspolitik, som også dækker potentielle interessekonflikter i forbindelse med udøvelse af aktivt ejerskab.” Det oplyses dog ikke, hvor denne politik kan findes, og hvad den går ud på.

Sparinvest har en meget detaljeret beskrivelse af forskellige politikker. Blandt andet om engagement hedder det, at ”our engagements are usually either direct, collaborative, or led by service providers. We often find it can be powerful to combine these methods. (…)Direct engagements. These are engagements run by Sparinvest alone, and implemented by members of our investment teams. ¡ Collaborative engagements. These are engagements where we join with other institutional investors via forums such as the PRI, to co-ordinate engagement on specific ESG themes. ¡ Service provider engagements. In certain areas, where we believe a service provider’s specialised knowledge provides an edge, we join collaborative engagements which are led by the service provider.”

Videre hedder det om konkret stemmeafgivning: “We believe that votes are more powerfully exercised in conjunction with dialogue. It is arguably not particularly constructive if investors simply vote against management proposals at a company’s AGM, but do not explain their rationale. We seek to engage with companies where agenda items breach our voting policy or are contentious for other reasons. Where time permits, this happens before the ballot.”

SparInvest giver også åben adgang til Voting records opdateret til dags dato med konkret stemmeafgivning på de enkelte selskabers generalforsamlinger.

Svage forklaringer om håndtering af ”interessekonflikter”
Problemstillingen med ”interessekonflikter” i relation til aktivt ejerskab er klassisk for store banker, der både forvalter store formuer for kunder og egne midler, og hvor de samme børsnoterede selskaber også er vigtige erhvervskunder i andre dele af banken.

Hvordan håndterer de store banker denne problemstilling, hvor de altså på den ene side som aktive ejere skal stille krav til selskabets topledelse om eksempelvis strategi, aflønningspakker, ESG-tænkning og kapitalstruktur – og på den anden side være gode venner med topledelsen, i relation til de almindelige bankforretninger?

Nej, det er selvfølgelig ikke let. Og derfor indgår det også i en af anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse, at de store investorer forholder sig til den slags interessekonflikter.

For de fleste store investorer er interessekonflikterne ikke på samme måde påtrængende, eksempelvis for arbejdsmarkedspensionskasserne og de selvstændige investeringsforeninger.

Men eksempelvis for pensionskasser med firmaordninger er interessekonflikten næsten ligeså påtrængende, som for de store banker. For på den ene side vil pensionskassen gerne have de store erhvervsvirksomheder som firmapensionskunder, og på den anden side skal der også bedrives et aktivt ejerskab overfor dem.

Det er en særskilt problemstilling, Økonomisk Ugebrev vil dyrke yderligere i kommende udgaver. I første omgang kan vi konstatere, at særligt de investorer, der er bankejede, har svært ved at forholde sig netop til anbefalingen om interessekonflikter. Danske Bank har valgt ikke at være på positivlisten, så banken har en god undskyldning for ikke at forholde sig til netop dette punkt.