Stribevis af store danske virksomheder skal nu vise deres robusthed. De fleste har været igennem omfattende transformationsprocesser, men nu skal de nye forretningsmodeller bestå den stresstest, som stigende energi- og råvarepriser, komponentmangel og transportproblemer nu udsætter virksomhederne for. Kundernes efterspørgsel er generelt stor, men udfordringerne virker stadig mere presserende, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen, som giver bud på de danske selskabers udfordringer.
Mange store danske virksomheder har forberedt sig de seneste år. De har arbejdet målrettet for at skabe mere robuste forretningsmodeller, eksempelvis med flere leverandører og mere geografisk nærhed til leverandører. Men nu skal de stå prøven.
I de første udenlandske Q3-regnskaber melder virksomhed efter virksomhed om leverings- og kapacitetsproblemer samt om et pres fra stigende priser på energi og transport. Desuden bliver det stadigt mere tydeligt, at corona-pandemien globalt vil fortsætte ind i 2022. De kommentarer, der ledsager regnskabstallene, har gjort det klart: Trods høj generel efterspørgsel har stribevis af store virksomheder alvorlige udfordringer.
De rækker fra legetøjsproducenten Hasbro, der på grund af leverandørproblemer har sænket omsætningsprognosen med 800 mio. kr., de store bilproducenter, dækgiganten Michelin, Philips og Electrolux, til Lockheed Martin, der af samme grund har dæmpet omsætningsprognosen et par procent til 67 mia. dollar. Det sætter ekstra fokus på de mange danske selskaber, som er afhængige af komponenter, blandt andet GN Store Nord, Demant, Coloplast, Vestas, Ambu, Bang & Olufsen og RTX.
Mens omsætningen i mange virksomheder er steget mere end ventet i tredje kvartal, og mange har endda opjusteret årsforventningen, så afslører kvartalsregnskaberne samtidig, at de især skal håndtere flere udfordringer:
Komponentmangel og transportproblemer er for mange virksomheder to sider af samme sag. Leverandører af tidens store mangelvare: chips, lider selv under leverandør- og transportproblemer, som det fremgik i denne uge fra chip-producenten Texas Instruments. Og selv om leverandørerne kan producere, så har mange virksomheder svært ved overhovedet at få komponenter frem gennem et overbelastet transportsystem.
Nu skal det så vise sig, om virksomheder som led i de seneste års transformationer har forberedt sig bedre og fået skabt gode relationer til leverandører og ikke gjort sig for afhængige af enkelte produktionssteder eller transportkæder. I modsætning til Hasbro ser det ud til at rivalen Mattel og også Lego i bedre tid har købt sig adgang til fragtkapacitet og havne.
Inflationen er stigende. Det er derfor blevet vigtigere, at virksomhederne har skabt pricing power – at de kan hæve priserne i takt med deres omkostninger. Virksomheder som Carlsberg og Pandora har skabt en stærkere position på visse nationale markeder ved at fokusere geografisk. Det kan gøre det lettere at styre priserne på i hvert fald de markeder. Andre har som for eksempel Mærsk og Danfoss globalt skabt sig en stilling som en af de stærkeste – og dermed prisangivende – i en branche ved for eksempel store opkøb.
Andre har i de seneste år kunnet befæste brands og produkter, som er så attraktive, at de kan bære prisstigninger. Det gælder internationale virksomheder som Apple og Nike og danske virksomheder som Lego, Novo Nordisk og Coloplast. Prispolitikken styrer også forholdet til kunderne. To af Europas store dagligvareleverandører har valgt hver sin strategi. Britisk-hollandske Unilever har været hurtigt ude med prisstigninger. Schweiziske Nestlé har tøvet for at forberede kunderne.
Energipriserne stiger især. Nu bliver det mere tydeligt, om de seneste års hype om at skabe mere bæredygtige virksomheder rent faktisk har sænket energiforbruget. FLSmidth og Rockwool har for eksempel i de seneste år understreget, at de både selv bruger mindre energi, og at de kan levere energieffektivitet til deres kunder. Nu bør det give en fordel.
De store interne satsninger på mere agilitet, effektivisering og tættere kundekontakt – blandt andet ved hjælp af mere digitalisering – kommer også til at stå deres prøve. Mange virksomheder har som Pandora og ISS skåret mellemlederlag væk og koncentreret mere magt i hovedsædet. Nu skal de nye strukturer demonstrere, at de store organisationer hurtigere kan ændre kurs, end de kunne for tre, fem eller ti år siden.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
