Danske revisorer berøringsangste omkring ”key audit matters”

2018 var år to for revisors udvidede revisionspåtegning med de såkaldte key audit matters, som skal redegø-re for de vigtigste problemfelter og usikkerheder i den lovpligtige revision i børsnoterede selskaber. Meget tyder på, at de danske revisorer er på en læringsrejse, og at de især skal fokusere på at blive mere konkrete med beløbsangivelser. Professor i revision foreslår, at de danske revisorer lader sig inspirere af udlandet.

En undersøgelse af revisors beskrivelse af key audit matters i deres revisionspåtegning på tværs af en række EU-lande indikerer, at danske revisorer er mindre konkrete i deres beskrivelse af usikkerhederne end revisorerne i de fleste andre EU-lande. I en kandidatafhandling med titlen ”Rapporteringen af Key Audit Matters i Big4 på tværs af lande i den Europæiske Union: Erfaringer fra år 1. En eksplorativ undersøgelse med udgangspunkt i kvantitativ indholdsanalyse” påviser forfatterne, at der er betydeligt færre data i de danske revisorers key audit matters-beskrivelser end i de øvrige EU-lande.

Regnskaberne for 2018 indeholder key audit matters for andet år, efter de nye regler blev indført for regnskabs-året 2017. Reglerne er baseret på regnskabsstandard ISA 701 (IAASB, 2018), og formelt omhandler den ”revisors rapportering af centrale forhold ved revisionen (KAM)”. Den indebærer i praksis indføjelse af et særskilt afsnit i revisionspåtegningen, hvor revisor skal redegøre for de mest betydelige forhold identificeret ved revisionen. Standardens væsentligste formål er at forbedre påtegningens kommunikationsværdi.

Forfatterne har, på grundlag af 2017 regnskaber, undersøgt indholdet i revisors key audit matters i en række EU-lande, både omkring konkretiseringsgrad og i hvor høj grad, der er anvendt beløbsmæssige oplysninger i beskrivelserne.

Overordnet er de danske revisorers beskrivelse af ”Key Audit Matters” mindre konkrete, kortere og færre end i de fleste andre EU-lande. Forfatterne konkluderer direkte, at ”hvis man ser på landene imellem, bruges der i mindre grad i Danmark beløb i beskrivelsen, mens det i langt større grad bruges i Litauen og Østrig.” (side 66)

Danske revisorer vælger altså i mindre grad end revisorer i andre EU-lande at kvantificere de omhandlede regnskabsposter med beløb, som usikkerheden eller skønnet handler om.

Ud af de syv undersøgte EU lande er der tredje færrest KAM’er i Danmark, nemlig 2,19 i hvert regnskab, mod eksempelvis 3,75 i Holland og 3,44 i Portugal. I gennemsnit er der færrest ord i en gennemsnitlig dansk KAM, nemlig 240 ord (det samme som i Finland), men markant færre end i Portugal (327 ord) og Litauen (370 ord). Undersø-gelsen viser også, at danske revisorers KAM’ere i mindre grad end i de andre EU-lande handler om usikkerheder omkring immaterielle og materielle anlægsaktiver, hensættelser og værdiansættelse af kapitalandele.

Forfatterne konkluderer i afhandlingen, at revisors rapportering efter ISA 701 standarden ”i høj grad” overholder opskriften, ”dog undtaget kravet om anvendelsen af virksomhedsspecifikke beskrivelser”. Professor Claus Holm fra Aarhus Universitet, der har været vejleder på afhandlingen, siger til Økonomisk Ugebrev, at de danske revisorer bør arbejde på at blive mere konkrete i KAM: ”De danske revisorer kunne godt lade sig inspirere af den måde revisorerne rapporterer om key audit matters i andre EU-lande. Ofte bliver det de samme generelle ting, revisor rapporter om, blandt andet indtægtsførsel og goodwill. Og så bliver det måske ikke så konkret. ”

Videre siger han: ”Når man ser på, hvad der kan lade sig gøre i udlandet omkring beskrivelse af KAM, så kan man godt sige, at de danske revisorer burde stramme lidt op omkring konkretiseringsgrad. Men det er også klart, at der vil være tale om en indkøringsfase for revisorerne, da revisionspåtegningen jo er deres hjerteblod, hvor de lægger hånden på kogepladen. Hver gang der ændres på revisors påtegning, har revisor en meget forsigtig tilgang til ændringerne. Påtegningen er jo revisors erklæring til offentligheden om, at de har gjort deres arbejde ordentligt. derfor er de også forsigtige med, hvad de skriver.”

Claus Holm påpeger, at revisors rapportering også kan afhænge af, i hvor høj grad omgivelserne efterspørger mere konkret information. ”Oplysningskvaliteten vil også hen ad vejen komme til at afhænge af, hvad investorer og analytikere efterspørger i revisors rapportering. Hvis de efterspørger mere klar information, ville det sikkert også lægge et pres på revisorerne om at højne kvaliteten.”