De nye bestyrelsesformænd: De sikre, men konservative valg

De næste uger kommer der nye formænd for bestyrelserne i blandt andre A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, Carlsberg, FLSmidth, Scandinavian Tobacco Group og Falck. Formandskandidaterne fremstår som oplagte afløsere på topposterne. Men det store spørgsmål er, om de nye formænd også har udsynet til at forstå og agere på de enorme ændringer i virksomhedernes omverdensvilkår, som ligger forude, skriver Morten A. Sørensen i denne kommentar.

En række dygtige og erfarne erhvervsfolk vil i de næste uger blive valgt som nye formænd for adskillige af Danmarks største virksomheder. Hver for sig er valgene oplagte. Set under ét tegner de imidlertid et billede af et stort dansk erhvervsliv, der ikke tager sine egne og ofte gentagne ord alvorligt om behovet for forandringsparathed, tænke-ud-af boksen og villighed til at fremtidssikre i en foranderlig verden.

I A.P. Møller-Mærsk bliver Robert M. Uggla ny bestyrelsesformand. Han er blevet gjort klar til posten gennem 20 år. Som ny formand er han et langt mindre overraskende valg end hans forgænger Jim Hagemann Snabe, der kom fra it-verdenen. Snabe var tilsyneladende et rigtigt godt valg, der med sin baggrund i it-verdenen har drevet digitalisering og den strategiske fokusering af Mærsk mod markant fornyelse.

I Danske Bank afløser bankmanden Martin Blessing nu Karsten Dybvad på formandsposten. Dybvad var på mange måder et utraditionelt valg men formåede ikke at løfte banken ud af dens vanskeligheder med omdømmet og stribevis af problematiske sager. Blessing, tidligere topchef for tyske Commerzbank, blev indvalgt i bestyrelsen i 2020.

I Carlsberg bliver Henrik Poulsen ny formand efter Flemming Besebach. Dermed er det historiske professorvælde og traditionen i bestyrelsen brudt. Valget betegner dermed en normalisering af Carlsbergs øverste top, men kan derudover ikke siges at være specielt opsigtsvækkende. Med Henrik Poulsen får banken en formand, der er den mest fremtrædende repræsentant for det nye yngre old boys-netværk, der nu breder sig i bestyrelserne.

I FLSmidth afløser Tom Knutzen nu Vagn Sørensen som formand. Tom Knutzen er 59 år og tidligere topchef for NKT og Danisco. Knutzen har allerede gennem en årrække været næstformand for FLS og repræsenterer – med al respekt – ikke et nybrud i virksomheden.

Heller ikke valget af Niels Smedegaard som ny formand for Falck kan siges at være opsigtsvækkende. Han har været medlem af bestyrelsen siden 2016, og er også formand for blandt andet den store servicevirksomhed, ISS.

Scandinavian Tobacco Group får også en ny formand, der i adskillige år har etableret sig centralt i dansk erhvervslivs øverste lag. Henrik Brandt afløser Nigel Northridge. Brandt har været bestyrelsesmedlem siden 2017 og i en periode også næstformand. Hans succes som tidligere Royal Unibrew-chef og kendskab til forbrugervendt virksomhed er der ikke tvivl om.

Der er grund til at respektere disse mennesker og deres præstationer. Men det er – igen med al respekt – generelt svært at se, at de repræsenterer spændende nye impulser for virksomhederne, som kan tage dem ind i den nye verden efter viruskrisen, som esg, klima, digitalisering, nye måder at arbejde på og nye logistikkæder kan blive afgørende for liv eller død.

Et blik på de bestyrelsesformænd, der har skabt de største spring frem i dansk erhvervsliv, giver alligevel grund til overvejelse: Kan det mon ikke være udbytterigt at søge nye formænd helt udenfor en virksomhed og udenfor dansk erhvervslivs traditionelle netværk?

Nordmanden Per Wold-Olsen i GN Store Nord og svenskeren Bert Nordberg i Vestas kom så at sige lige ind fra kulden i de to koncerners bestyrelser og blev med det samme formænd. Siden har de drevet to af de mest imponerende turnarounds i dansk erhvervsliv igennem. Det samme kan man argumentere for, at nordmanden Peter Ruzicka har gjort i Pandora. Og formanden for Danmarks måske største nyere erhvervssucces, finansprofessor Thomas Plenborg er heller ikke en af Tordenskjolds soldater i det store erhvervsliv.

Set under et sender det store danske erhvervsliv med disse seneste formandsvalg et signal om, at de egentlig slet ikke mener, at de har brug for den forskellighed i køn, i nationalitet og etnisk baggrund, i netværk, og i erfaringer og personlig baggrund, som de ved festlige lejligheder og gennem årsrapporternes billeder gerne vil stå for.

Signalet er snarere – set under et: Her går det godt, og det skal da nok fortsætte sådan.