De oplyste kapitalister arbejder i hård modvind

Boganmeldelse: Så kom bogen om de erhvervsfolk, der også vil gøre godt for medarbejderne og samfundet – og ikke bare tjene penge til sig selv og aktionærerne. De gør det tit meget bedre end børsnoterede selskaber. Men de er ilde set i samfundet. Og virksomhederne har sjældent succes efter De oplyste Kapitalisters afgang eller død. Bogen The Enligthened Capitalists er skrevet af professor James O’Toole, som er ekspert i etiske forhold i erhvervslivet.

Etikeksperten James O’Toole gennemgår en stribe gode eksempler på dét, han kalder oplyste kapitalister. Fænomenet er ikke nyt fra de seneste årtiers debat og initiativer omkring etik, sustainability og corporate governance. Men bogen beskriver gennem konkrete eksempler, hvordan samfundets normer kan udgøre en bremse på nytænkningen.

Skotten Robert Owen, der allerede i 1800-tallet praktiserede oplyst virksomhedsdrift, drev en tekstilvirksomhed i den industrielle revolutions blomstringsperiode. Han forsøgte at behandle sine medarbejdere ordentligt, og gav dem ordentlige boliger og tilbød børnene en god uddannelse. Han skabte en modelby med rene gader og et institut for voksenundervisning.

Men Janteloven gjaldt også i England, så han blev nedgjort og blev kuppet ud af den øvrige ledelse. Blandt andet fordi han ikke tillod religionsundervisning i den skole, han finansierede. Han blev engang spurgt, om der er nogle følgesvende, som vil efterfølge ham: ”Ikke én”, svarede han. Modløst og ærligt.

En tilsvarende historie fra USA omhandler en producent af svejsemaskiner, Lincoln Electric. Stifteren James Lincoln drev virksomheden fra 1920 til 1965. I den tid blev ikke én eneste fyret, og medarbejderne fik en årlig bonus på mellem 40 og 100 procent af lønnen.

Forfatteren kalder virksomheden den største amerikanske virksomhedssucces. James Lincoln forklarede sin succes med, at han anvendte ”verdens største uudnyttede ressource: Millioner af dårligt uddannede og ikke-trænede mænd og kvinder, der er fanget i sociale systemer og arbejdsorganisationer, hvor de ikke har mulighed for at udvikle sig eller udøve deres potentiale.”

Men Lincoln blev ikke taget alvorligt. Han brød med gældende konventioner.

Paradoksalt nok var mange fagforeninger også imod de oplyste kapitalister. De påstod, at de dybest set kun var ude på at snyde medarbejderne. Også den verdenskendte stifter af Body Shop, Anita Roddick, blev nedgjort af erhvervsfolk, investorer og akademikere, der prøvede at påvise, at hendes produkter ikke var bedre end andres, og at hun ikke gav medarbejderne bedre betingelser end alle andre. Særligt galt gik det for de personer, der prøvede at gøre godt i det omliggende samfund, såsom Ben Cohen, medstifterende af is-firmaet Ben & Jerry’s. Lederne måtte ikke tjene mere end fem gange den løn, nyansatte fik, senere hævet til syv gange. Da han lod firmaet betale for rengøring af undergrundsbanen i New York, væltede protesterne ind. Når virksomheder går ”uden for porten” og begynder at lave sociale reformer, har der altid været modstand.

I 1935 skrev direktør Rob Johnson, farmavirksomheden Johnson & Johnson, at ”det er en oplyst egeninteresse for den moderne industri at erkende, at industrien først må tjene kunderne, dernæst medarbejderne og ledelsen og først til sidst aktionærerne.” I dag er Johnson & Johnson plaget af skandaler.

Somme tider er det dog ”de gode kapitalister” selv, der ødelægger deres livsværk. Et eksempel er Edwin Land, der opfandt Polaroid-kameraet med den øjeblikkelige egen-fremkaldelse. Han lagde stor vægt på at hyre kvinder, også som ledere. Selskabet blev kendt som den bedste amerikanske arbejdsplads for kvinder, og Land stimulerede medarbejderne til at forske og udvikle. Men han troede ikke på det digitale kamera, og så var det godnat med Polaroid.

De fleste oplyste kapitalister fik en beklagelig afslutning på grund af modstand udefra. O’Toole’s konklusion er, at det bliver en hård kamp også fremad for de oplyste. Han udtrykker dog forhåbning om en ny type kapitalister, herunder familieejede virksomheder og medarbejderejede virksomheder – af sidstnævnte er der 11.000 i USA.

Han hævder, at de skaber bedre resultater end børsnoterede selskaber. Problemet er blot, at omverdenen ikke tror på dem, og at nystarterne med dette tankesæt derfor har svært ved at rejse start-up kapital.

The Enligthened Capitalist, James O’Toole, HarperBusiness, 545 sider, 35 dollar.