Ledelse

Demografi: Europa vil tabe indflydelse uden immigration

Sten Kristensen

torsdag 14. januar 2021 kl. 7:00

Globalt er der stor usikkerhed om udviklingen i fertilitet og især migration. Derimod er det meget sikkert, at aldringen af befolkningen i den vestlige verden vil fortsætte i de næste årtier. Nogle af verdens rigeste lande vil udvikle sig til at være samfund med flertal af pensionister. Europa vil opleve færre indbyggere og tabe økonomisk indflydelse på den globale scene.

Hvis vi kunne sætte os ind i en tidsmaskine og rejse frem til 2050, ville det måske ikke være den tids teknologi, der vil kræve den største tilvænning for at falde til. Nok så svært kunne det være at begå sig i en verden, hvor gennemsnitsalderen er langt højere end i dag. Det rammer især Europa og nogle velstående asiatiske lande.

Hvordan vil det være at leve i samfund, hvor et flertal af befolkningen er i pensionsalderen, eller tæt på den? Vil det skabe politiske rystelser, når de yngre skal forsørge en befolkningsgruppe, der i kraft af sin størrelse sikkert har den politiske magt? Coronakrisen – hvor man har sat samfundet på den anden ende for at beskytte de gamle og syge – vil måske blive husket som blot et forstudie til senere problemstillinger.

Et andet spørgsmål er, hvordan aldringen vil forskyde magten og drivkraften i verden. Ifølge konsulenthuset Roland Bergers prognose vil gennemsnitsalderen i 2050 ligge i et spænd fra blot 19 år i Niger til hele 57 år i Sydkorea.

Flest pensionister, men de unge har magten
Det kan meget vel være, at pensionisterne, målt på antal hoveder, i flere vestlige lande vil være den største gruppe. Men konsulenthuset vurderer, at det i praksis vil være de unge og driftige, der har magten.

Forudsigelser om befolkningens aldring er rimeligt sikre, fordi de pågældende allerede er født. Prognoserne på den front kan kun for alvor blive væltet, hvis der sker noget dramatisk med levealdrene, f.eks. på grund af krige eller sociale sammenbrud. Andre parametre i demografiske prognoser er langt mere usikre. Et af de meget interessante spørgsmål er, hvornår befolkningsvæksten vender til negativ vækst på grund af faldende fødselsrater.

Konsulenthuset forventer ikke, det vil ske inden 2050, men på det punkt er der uenighed. Nogle demografer har hæftet sig ved, at fødselsraterne falder langt hurtigere i lande, der i dag oplever høj økonomisk vækst, end de gjorde i de vestlige lande under industrialiseringen.

Roland Berger vurderer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker i verden – 1,9 mia. flere end i dag. Over halvdelen af denne vækst vil finde sted i Afrika, med særligt høje vækstrater syd for Sahara. Som det eneste kontinent vil Europa opleve decideret skrumpende befolkning.

Europa vil tabe magt
Sammen med forskellene i befolkningernes aldring betyder det, at vores kontinent relativt vil tabe indflydelse og økonomisk magt, når man sammenligner med Afrika. Dette tab af magt og indflydelse kan dog ændres, hvis der sker en folkevandring fra eksempelvis Afrika til Europa.

Men netop migrationen er den sværeste demografiske parameter overhovedet at forudsige. Store folkevandringer fra syd til nord kan forekomme at være et mareridtsscenarie. Men det er ikke nødvendigvis uhåndterbart.

De mest problematiske folkevandringer skyldes flygtningestrømme, og hvis migrationen domineres af uuddannede og fattige. Den første gruppe udgør i dag under en fjerdedel af migrationen over grænser, og for så vidt angår den anden gruppe er Roland Berger optimistiske: Konsulenthuset forventer markant højere velstand, hvilket dels kan dæmpe migrationsstrømme, og dels kan gøre migranterne nemmere at integrere.

I 2025 forventes, at kun seks procent af verdens befolkning vil være helt uden uddannelse, mod 13 procent i 2020 og 22 procent i 1990. Som konsulenthuset fremhæver, er der en næsten lineær sammenhæng mellem uddannelsesniveau i en befolkning og dens bnp pr. capita. Også selvom årsagssammenhængen ikke nødvendigvis er ligefrem – der kan også være en effekt, så et samfund bruger mere på uddannelse, når det får råd til det, fordi uddannelse også betragtes som et gode i sig selv.

Men hvor problematiske migrationsstrømme bliver, afhænger naturligvis også meget af deres størrelse og karakter. Her varierer buddene ekstremt. Især er der store forskelle i vurderingerne af, hvor mange klimaflygtninge, der kan forventes. De mest pessimistiske forventer, at global opvarmning vil motivere over én milliard mennesker til at finde et nyt land at bo i.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Formue

Langers Skarpe: Her er forklaringen på ugens blodbad i danske aktier

 Vi har netop været igennem en højst usædvanlig uge for det danske aktiemarked. Hovedparten af de store danske kvalitetsaktier blev sat voldsomt ned. Og det er sket samtidig med,…
Life Science
Genmab ramte kursmål og faldt pladask tilbage
Formue
Ugeslut: Danske aktier dykkede historisk meget i forhold til europæiske aktier, hvorfor?
Formue
Nasdaq; Nu falder de amerikanske teknologiaktier helt sammen
Finans
Ex-formænd kritiske over for regelstramning: Risiko for svag bestyrelse for Finanstilsynet
Samfundsansvar
Sampension udvider ledelsesberetningen med flere ESG nøgletal
Ledelse
Rating af Etik & Moral i C25: Novo Nordisk ligger i en klasse for sig
Finans
Kapitalfonde rydder op i selskaber baseret på ”den gamle økonomi”
Finans
Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning
Samfundsansvar
Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger
Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating

Seneste nyt

Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge
Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Finans

Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership

Within the next few months, Danish professional investors must live up to new legal rules on active ownership. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar (Economic Weekly Corporate Social Responsibility) will in a…

Aktuel artikelserie

ESG analyser

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bringer løbende ESG-analyser af C25 selsakber. Analyserne er datadrevet og perspektiverer selskabernes bæredygtige strategier til markeder, konkurrenter og finansielle eller forretningsmæssige forhold.

Andre artikelserier

ESG analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
Sustainable Finance
Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget
Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter
Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier
Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd
Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025
Formue
Langers Skarpe. Gamechanger på nervøst aktiemarked: Afvent renteudviklingen
Finans
Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder
Finans
Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån
Ledelse
Turnaround i B&O: Accelereret vækst mulig fra næste år

Seneste nyt

Formue
Coloplasts forventninger trues af usikkert 2. halvår
Ledelse
In 2020, Danish Large caps laid building blocks for new strategies

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Nu bliver det et krav at registrere sine overvågnings­kameraer
Er du og din virksomhed klar til besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – både på kontoret og i private hjem?
Få overblik: Ændring af konkurrenceloven
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]