Nedturen i DFDS-aktien har været langvarig, men der begynder at kunne skimtes lys i horisonten. Selvom 4. kvartal 2025 ser ud til at markere en mere holdbar vending i forretningen, så bliver der trods fremgang bestemt ikke tale om 2026 som et jubelår. 2027 ser derimod bedre ud. Især hvis europæisk økonomi kan fastholde den aktuelle skrøbelige fremgang, der udfordres af stigende renter og oliepriser, skriver redaktør Steen Albrechtsen.
Forsiden af DFDS-regnskabet for 2025 kan med overskriften ”Turning point ahead” næsten ikke være tydeligere, i forhold til at ledelsen nu selv mener at være igennem det værste, efter de seneste mange kvartalers indtjeningskrise.
I slidepræsentationen af regnskabet går man endda endnu videre og konstaterer i overskriften på en af de første sider, at ”Turning point reached end of tough 2025”. Men da kunne ledelsen ikke vide, at der både var modvind på vej omkring tårnhøje oliepriser og højere renter.
Med en bundlinje på minus 425 mio. kr. og en nettorentebærende gæld på 15,2 mia. kr. er der heller ingen tvivl om, at fremgang er strengt nødvendigt. Gearingsnøgletallet er gået fra 3,9x til 4,1x (EBITDA ift. nettogæld) henover 2025.
Men det er også vigtigt at bemærke, at gælden i absolutte termer er faldet fra 17,2 mia. kr. til 15,2 mia. kr. Det er således faldet i indtjeningen i 2025, der er den primære forklaring på udviklingen i gearingen, som derfor i udgangspunktet ser skidt ud.
DFDS forventer – måske lidt konservativt – at gearingen i 2026 når under 4,0 og under 3,5 i 2027. Ca. 1/3 af gælden er leasing, hvilket modererer billedet af en meget gældsat virksomhed en smule. Den ”høje” gearing ligger stadig inden for selskabets covenants med bankforbindelserne – det nævnes kun i en linje i årsregnskabet, og uden at der sættes værdi på.
Selve indtjeningen i 2025 blev på 520 mio. kr. målt på EBIT. Men med næsten 800 mio. kr. i renteudgifter og en skattebetaling endte bundlinjen på minus 425 mio. kr. EBIT var oprindelig forventet omkring 1 mia. kr.
Så 2025 blev i den grad værre end ventet, og det resulterede i to nedjusteringer undervejs efter 2. og 3. kvartalsregnskabet.
Lyspunktet var 4. kvartal, hvor DFDS nåede et positivt resultat i den konkurrenceudfordrede færgeforretning i Middelhavet efter kapacitetsjusteringer i oktober-november og en ny prismodel. CEO kan vi i øvrigt citere for, at man venter en signifikant forbedring i 2026 for denne del af forretningen.
Samlet ser DFDS derfor en markant bedring i EBIT-2026, der ventes på 800-1100 mio. kr. Ledelsen indikerede under regnskabspræsentationen, at man er ganske komfortabel med udmeldingerne (ovenpå de skuffende nedjusteringer i 2025).
I praksis har ledelsen kun inkluderet de forbedringer, som man har set de første effekter af i 4. kvartal i færgeforretningen, men ikke effektiviseringsprojekterne i logistikforretningen. Færgeforretningen driver således en bedring på 2-400 mio. kr. i 2026, mens logistikforretningen kan levere en bedring på 100-200 mio. kr. på EBIT-niveau.
Den mere skuffende historie er den opkøbte tyrkiske EKOL-forretning, der nu udgør forretningsområdet TES (Turkey + Southern Europe). Turnarounden trækker ud, og der forventes også underskud i år. Underskuddet i forretningen var kendt på købstidspunktet, men DFDS havde regnet med en hurtigere turnaround. Ikke mindst fordi man jo betalte hele 1,7 mia. kr. for den.
På den måde kan 4. kvartal godt siges at være et turning point. Også i forhold til forventningerne, hvor man nu synes at være lidt mere konservative. De lavt hængende frugter ift. gælden er plukket med bl.a. en factoring-ordning på 886 mio. kr. i 2025. Derfor drister DFDS sig da heller ikke til mere end at love et positivt cash flow.
CEO-skiftet er også på plads, og den nye CEO Michael Hansen fra Hempel starter senest 1. juli, hvilket også kan ses som et turning point. For 2026 kan det dog blive en udfordring, at renterne er stigende, hvilket kan koste på gælden, og højere energipriser, som måske ikke bare kan væltes over på kunderne.
Overordnet har DFDS’ store ekspansion med opkøb langt fra givet afkast til investorerne. Ekspansionen må antages at være sat på hold i en rum tid, indtil gearingen har nået et mere komfortabelt niveau, og man har vist at det udvidede rute- og logistiknetværk kan levere en bedre indtjening.
Steen Albrechtsen
