DFDS overhaler Mærsk med logistik-andel

DFDS er blevet meget stærkere på Den engelske Kanal, har fået solidt fodfæste i Middelhavet og er nu i al diskretion ved at overhale Mærsk, når det gælder om at skabe en afbalanceret rederi-/logistikvirksomhed. Med integrationen af HSF og det helt aktuelle køb af det mindre ICT, ser det ud til, at DFDS næste år vil opnå en logistikomsætning, der nærmer sig omsætningen i rederidivisionen. En målsætning, Mærsk foreløbig er langt fra at nå, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

I løbet af seks år har DFDS ved hjælp af opkøb gennemført en transformation, der gør koncernen langt bredere funderet end tidligere. Koncernens CEO’er – Niels Smedegaard fra 2007 til 2019 og Torben Carlsen fra 2019 – har i al diskretion satset rigtigt og formået at løse vanskelige opgaver.

I denne uge kunne DFDS notere en ny milepæl i ekspansionsprocessen ved at afslutte det store køb af logistikvirksomheden HSF og købet af en anden mindre logistikvirksomhed, ICT Logistics.

Den geografiske og driftsmæssige ekspansion, som tidligere topchef Niels Smedegaard indledte, har nuværende topchef Torben Carlsen nu bragt et væsentligt skridt videre. DFDS er tæt på det mål, som det langt større Mærsk endnu er langt fra: At opbygge en logistikdivision, der er omtrent lige så stor som den traditionelle rederivirksomhed.

Selvom et hårdt tilbageslag i passagertrafikken i virusåret 2020 endnu ikke er overvundet, kan DFDS opvise en dynamik, der står mål med hvad de større peers i transportbranchen Mærsk og DSV samt det fremstormende NTG, kan opvise.

Opbygningen af det nye brede fundament er sket med tre store strategiske initiativer:

For det første købte DFDS – efter en langstrakt og ofte forbitret købsproces – i 2015 de færger, der tidligere havde sejlet under SeaFrance-flaget på den engelske kanal og befæstede dermed sin position og indtjeningsevnen på kanalen.

For det andet købte DFDS i 2018 Tyrkiets største Ro Ro-rederi UN. Dermed fik færgerederiet DFDS, der hidtil havde haft sit tyngdepunkt i Nordeuropa, en stærk aktivitet i Middelhavet, hvor der siden er sejlet gode resultater hjem.

Middelhavet er nu indtjeningsmæssigt rederidivisionens næststærkeste region, efter Nordsøen, men foran Østersøen og Den engelske Kanal.

For det tredje er logistikdivisionen systematisk udbygget gennem nogle år. Først med et par bolt on opkøb i 2019 – af hollandske Huisman med en omsætning på 175 mio. kr. og finske Freeco med en omsætning på 150 mio. kr. I 2021 har DFDS så taget et langt større skridt med opkøbet af danske HSF med en omsætning på 2,8 mia. kr. og en EBITDA-driftsindtjening på 385 mio.kr. (før de forudsete synergier på 75 mio. kr.). HSF medregnes fuldt ud i koncernen fra 14. september 2021. Den 16. september kom endnu et bolt on opkøb – af ICT logistics med en omsætning på 260 mio. kr.

Fremad til fortiden
På en måde sejler DFDS nu fremad mod fortiden. Koncernen solgte i 2000 – efter at nettogælden var steget meget markant i 1999 – sin store DFDS Dan Transport-division med en omsætning på 11 mia. kr. Køberen var DSV, der dengang faktisk var væsentligt mindre end Dan Transport, men som med købet lagde grunden til sin efterfølgende ekspansion. Med salget skrumpede DFDS på den anden side dramatisk til en omsætning på 4,3 mia. kr. i 2001 mod 14,9 mia. kr. i 1999.

Salget i 1999 var måske en finansiel nødvendighed – men strategisk tvivlsomt. DFDS’ Dan Transport var særligt stærk indenfor køletransporter af fødevarer i Nordeuropa – netop det segment, som DFDS nu igen ekspanderer indenfor med købet af HSF.

Logistik bringer DFDS nærmere kunderne og køb af specialiserede nordeuropæiske logistikudbydere som HSF gør det muligt at krydssælge flere ydelser og komme meget tæt på visse brancher, som for eksempel fødevarer, der er en meget stor europæisk transportkunde.

De seneste års ekspansion indenfor nye geografier og aktiviteter kan ses som en reetablering af en DFDS-koncern, der i dag er endnu bredere funderet end i 1999.

Lauritzen fonden, der har 43 procent af DFDS-aktierne og desuden ejer bulkrederiet J. Lauritzen, har næppe indvendinger mod nye investeringer udenfor søfart. Aktiekursen er for første gang siden 2018 kommet op over 360 – selvom passagertrafikken stadig er presset af viruskrisen.