Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Direktørrating 2024 for Life Science: Novo-chef mærker Lillys ånde i nakken

Steen Albrechtsen

mandag 24. juni 2024 kl. 13:20

Lars Fruergaard Jørgensen

Novo Nordisk direktør Lars Fruergaard Jørgensen fastholder en tredjeplads i årets Direktør Rating. Siden sidste år er der sket to ting, der med modsatrettet effekt fastholder vurderingen af Lars Fruergaard Jørgensen. Først og fremmest har Novo dygtigt ageret det seneste år og udnyttet sit forspring ift. ærkerivalen Eli Lilly til at vækste Wegovy-omsætningen voldsomt. Han bekræfter også, at de vilde tal, der florerer om størrelsen af markedet for fedmemedicin, godt kan holde på sigt.

Det kræver investeringer på et hidtil uset højt niveau at indfri forventningerne. Her har Novo det seneste år annonceret enorme investeringer i kapacitetsudvidelser og lidt mindre investeringer i at sikre de næste generationer af fedmemedicin i pipelinen.

Resultaterne af alle disse investeringer ses naturligvis først om flere år, og det skaber usikkerhed, indtil resultatet af anstrengelserne begynder at vise sig. Derudover skal man ikke underkende, at Eli Lilly begynder at vise sig på markedet for at indhente Novo Nordisks forspring.

Demant og de øvrige høreapparatproducenter er kommet stærkt tilbage efter de senere års udfordringer, først med covid-nedlukningerne og sidenhen med de globale supply chain udfordringer. For Demants CEO Søren Nielsen giver den stærke eksekvering sig udslag i et hop fra 21. til 10. pladsen.

Direkte ind på 12. pladsen kommer ALK’s nye CEO Peter Halling, som har fået god medvind af et comeback i tabletsalget, som han ikke selv for alvor kan tage æren for. Til gengæld har han gennemført en større opdatering af strategien, som viser fortsat tocifret vækst og et løftet indtjeningsniveau, der investeres i R&D, således at man får styrket en pipeline, der på det seneste er blevet lidt tynd. En mindre omstrukturering har formentlig også sikret en større effektivitet og mindre kompleksitet, således at ALK som virksomhed kan blive ved med at vækste uden at blive dræbt i kompleksitet.

Ambu CEO Britt Meelby Jensen kommer ind på listen for første gang i Ambu regi med en 18. plads. Med aktiekursen som temperaturmåler begynder man at kunne se tilliden vende tilbage til Ambu efter direktørskiftet og strategiopdateringen.

Vigtigst er nok, at Ambu har leveret lidt mere end lovet, og det er blevet belønnet, selvom det i udgangspunktet også har været forsigtigt og konservativt. Væksten i fremtidsområdet engangsskoper er kommet flot tilbage. Ledelsen skal nu vise, at omsætningsvæksten også kan bringe indtjeningsmarginerne tilbage. De lavthængende frugter på marginside er plukket nu, så det næste niveauskifte vil CEO og ledelsen for alvor kunne tage ansvaret for.

Novonesis’ CEO Ester Baiget kan også notere en flot fremgang fra 40 til 23. pladsen. Investorutilfredsheden med storfusionen er begyndt at fordufte i takt med, at fusionen gennemføres, og perspektiverne for den samlede forretning trækkes op.

Meget bemærkelsesværdigt ser vi et stort fald i ratingen af Genmabs CEO Jan van der Winkel. Her er der formentlig en meget tydelig direkte forklaring at finde i aktiekursens udvikling, hvortil man også må bemærke, at bioteksektoren fortsat er noget underdrejet i forhold til niveauet for et par år siden.

Går vi et skridt dybere i Genmab-historien, er det store kurs- og ratingfald nok et udtryk for investorernes manglende tillid til, at Genmabs enorme investeringer i udvikling de senere år vil give afkast. I år forventes et samlet udgiftsniveau på ca. 13 mia. kr. Selvom man har kunnet præstere en pæn strøm af godkendte lægemidler, er der endnu ikke nogen, der viser tegn på at være en klar arvtager på omsætningssiden til storsællerten Darzalex, hvorfra indtægtsstrømmen stopper omkring 2030.

Endnu et nederlag i voldgiftssagen mod J&J om Darzalex-indtjeningen trækker også ned. Det seneste opkøb af ProfoundBio til 12 mia. kr. viser, at der sættes handling bag ordene om med tid at blive et fuldt integreret biopharma-selskab med egen salgsorganisation og mange blockbusterlægemidler. Aktuelt har investorerne dog ikke tillid eller tålmodighed til at afvente resultaterne.

Steen Albrechtsen

Direktørrating - Life Science

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank