Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Ledelse

DSB kan alligevel ikke bruge forsinkede IC5-tog

Lars Abild

mandag 19. oktober 2026 kl. 12:00

DSB IC5. Foto: Jens Hasse / DSB
DSB IC5. Foto: Jens Hasse / DSB

De facto monopolisten på den danske jernbane – DSB – erkender, at det ikke gør den store forskel, at statsbanernes investering i nye IC5-eltog for mere end ti mia. kr. er tre år forsinkede. DSB har groft sagt ikke noget at bruge dem til, fordi BaneDanmarks strømledningerne til el-togene i visse dele af Jylland er forsinkede på ubestemt tid, skriver journalist Lars Abild.

I weekenden var der brand i et strømskab til jernbanen på Fyn. Det var lig med forsinkelser med DSB’s tog – og kørsel med de mere driftssikre såkaldte ”togbusser”, der kører langsommere på veje og med væsentligt mindre kapacitet end togene på skinner.

Så fik DSB’s passagerer atter en gang lov til at stå på perronen, uagtet at de havde købt billet til toget. De fik at mærke, at Banedanmark på den ene side – der jo står for skinner og signaler – og DSB på den ene side er forbundet i tæt fællesskab, men også hinandens værste fjender.

I sidste uge var Rigsrevisionen, som beskrevet i ØU, ude med en redegørelse, som indeholdt skarp kritik af, at DSB’s indkøb af nye el-tog til mere end 10 mia. kr. sejler rundt. Bestyrelsesformand i DSB er tidligere topperson i finanssektoren Peter Schütze, og han fik sammen med den daglige ledelse læst og påskrevet i klare vendinger om indkøbene af de nye milliarddyre IC5-tog.

Den endelige pris for de nye togsæt kan endnu ikke gøres op. Rigsrevisionen fokuserede på et overbeløb på ikke under 3,5 mia. kr. og begrundede det blandt andet med: ”ekstraordinær levetidsforlængelse af IC4 og leje af ekstra tog. Dertil kommer tabte besparelser for ca. 2,2 mia. kr. …”. Altså på grund af forsinkede leveringer af de nye togsæt.

Rigsrevisionen skrev i sin konklusion: ”Håndteringen af DSB’s køb af IC5-tog er utilfredsstillende. DSB’s leverandørstyring har en række svagheder. De har for eksempel godkendt leverandørens tidsplaner, selv om de vurderede, at planerne ikke var realistiske. DSB har i visse tilfælde betalt for leverancer, der ikke var færdige. Leveringen af togene er i marts 2026 igen blevet forsinket, og togene skal efter planen nu leveres til DSB tre år senere end oprindeligt planlagt. Det er vores vurdering, at sandsynligheden for yderligere forsinkelser er betydelig.”

Men i realiteten gør det ikke den store forskel, at de nye IC5 el-tog er flere år forsinkede. Der kræves nemlig strømkabler på hovedstrækningerne op gennem Jylland til Aalborg og byens lufthavn. Og de er langt fra på plads. Så selvom DSB for en gangs skyld havde holdt tidsplanen med de nye IC5, havde det ikke gjort den store forskel.

De aldrende IC3-tog og det regulære skandaletog IC4 – begge togtyper sluger diesel – kommer til at fortsætte flere år endnu – og hverken DSB eller Banedanmark kan sige, hvornår skiftet til IC5 sker – eller hvornår de skønner, at det sker.

DSB erkender overfor Økonomisk Ugebrev, at endelig idriftsættelse er usikker. DSB skriver til Økonomisk Ugebrev på spørgsmål: ”Vi ville ikke kunne køre IC5 fra Fredericia til Aarhus, før der er kørestrøm. Der er kørt testkørsler med IC5 i Danmark. Og til næste år vil togsættene blive testet med kunder – før de overtages af DSB. Der er betalt for nogle opnåede milepæle, bl.a. godkendt endeligt design og etablering af mock up.”

Svaret skal ses i lyset af, at det, der kaldes hovedstrækningen på jernbanen, er fra København til Aarhus og videre mod Aalborg og Frederikshavn. Og det, DSB skriver, er, at de nu tre år forsinkede el-tog ikke kunne rokke sig en millimeter mod nord fra Fredericia. Der er stadig store geo­grafiske huller i dækningen i elledningerne, blandt andet omkring Århus banegård, som er under ombygning. Og omkring Aalborg, hvor der er ved at blive bygget en ny togbro over Limfjorden.

Det er Banedanmark, der skal etablere kørestrømmen, som DSB altså ikke har bud på, hvornår finder sted. Heller ikke Banedanmark har sat et tidspunkt for den endelige færdiggørelse.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Banedanmark om el-ledningerne fra Fredericia og mod nord – altså Aarhus og Aalborg: ”Vi er aktuelt fortsat i dialog med vores leverandør om, hvordan elektrificeringen af den jyske hovedstrækning kan gennemføres hurtigst muligt. Derfor er det på nuværende tidspunkt stadig uklart, hvor lang forsinkelsen forventes at blive.”

Skal der være et lys i horisonten, kan det være, at i regeringens udspil til den kommende finanslov, der kom i sidste uge, er der lagt op til, at der skal afsættes lidt flere end tre mia. til at elektrificere jernbanestrækninger i Jylland – som Banedanmark kan arbejde med.

Lars Abild

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank