Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

DSV: Jens Lund skal styrke opkøbs- og synergimaskinen

Morten Sørensen

onsdag 03. november 2021 kl. 7:00

Fire gennembrud, mens én enkelt støtte falder

Med udnævnelsen af den hidtidige CFO Jens H. Lund til COO styrker DSV yderligere sin vigtigste kompetence: At effektivisere og fremtvinge synergi. Det sker i takt med, at forventningen til indtjeningsbidraget fra det seneste store opkøb sættes i vejret. Men det sker også efter et kvartal, hvor DSV’s vigtigste rival indtjenings– og vækstmæssigt har vist tænder. Der skal gøres en ekstra indsats for at holde opkøbs- og synergimaskinen konkurrencedygtig, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Meddelelsen om gevinsten ved det seneste store opkøb – af GIL – forekommer nærmest rutinemæssig: DSV venter nu, at GIL kan bidrage til EBIT-indtjeningen med 3 mia. kr. om året mod tidligere 2,8 mia. kr. Også efter de store opkøb af Panalpina og UTi kom der nogle måneder efter opkøbet en opjustering af de forventede synergier.

Den massive fremgang i driftsresultat til 4,5 fra 2,7 mia. kr. i tredje kvartal var ventet. Signalet om, at DSV’s opkøbsmaskine stadig kan levere et hurtigt og markant resultattilskud, er imidlertid nok så interessant, og det sættes i særligt perspektiv af, at logistikvirksomhedens hidtidige CFO Jens H. Lund nu udnævnes til Chief Operating Officer (COO). Dermed understreger DSV, at koncernen yderligere skal styrke og forfine sin afgørende kernekompetence: At effektivisere og drive synergigevinster ud af store opkøb.

Netop evnen til hurtigt at løfte driftsindtjeningen efter et opkøb er afgørende for værdiansættelsen af DSV, og dermed for koncernens evne til at vokse med endnu flere opkøb. Efter overtagelsen af GIL er DSV’s EBIT-margin nærmest ”efter bogen” faldet til 9 procent i tredje kvartal mod 9,7 procent i samme periode året før. De nyopkøbte aktiviteter trækker ned, indtil de er blevet effektiviseret, og synergierne er trukket ud.

Dynamik er ingen selvfølgelighed
Så når for eksempel konkurrenten Kühne & Nagels overskudsgrad i samme periode er steget til 9,2 fra 6,8 procent takket være det boomende marked, er det ikke overraskende. Når Kühne & Nagel i årets første ni måneder kan præstere en omsætningsvækst på 47 procent mod DSV’s 44 procent (inklusive GIL fra 16. august 2021), er det bestemt heller ikke et udtryk for, at DSV er hægtet af vækstkapløbet. Men det illustrerer alligevel, at en førerstilling, når det gælder vækst og effektivitet, ikke er en selvfølgelighed.

Og indtrykket er vigtigt. At DSV fremstår som en særligt effektiv synergimaskine – måske den mest effektive i branchen – er blevet endnu vigtigere, efter at koncernen er begyndt at betale for overtagelser ved at udstede aktier til sælgerne.

Frem til købene af Panalpina og GIL blev opkøbene betalt kontant. Nu kan DSV undgå at gældsfinansiere opkøb og i stedet betale med aktier, fordi køberne tror på, at DSV-aktier vil være lige så godt eller bedre end penge i banken, og at DSV vil sætte mere fut i de aktiviteter, som de sælger. Den tro forudsætter netop, at selskabet opfattes som særligt effektivt og særligt kompetent, når det gælder om at få overtagelser til at fungere, så aktien fortsætter i sin historiske opadgående trend.

Eller som den schweiziske corporate finance-rådgiver Christian Gätzi understreger i en kommentar: Dette eksempel viser, at ved transaktioner må ikke blot køberen, men også sælgersiden, beskæftige sig grundigt med synergispørgsmålet.

Signal om mere effektivisering
Udnævnelsen af Jens H. Lund som COO signalerer, at det er en problemstilling, som DSV’s bestyrelse og ledelse tager alvorligt. Jens H. Lund har som CFO siden 2002 fremstået som central i DSV’s væksthistorie, især som initiativtager i jagten på effektivisering og synergi efter de store opkøb.

Med sit nye job som COO kan han helt hellige sig den opgave og ikke mindst drive digitaliseringen af DSV videre frem. Den nye CFO bliver Michael Ebbe, der har været i DSV siden 2007, og som har været Deputy CFO siden 2020. De nye udnævnelser demonstrerer dermed også, at DSV i de seneste 20 år ikke blot har formået at vokse til en af Skandinaviens største og mest værdifulde virksomheder, men også at der åbenbart er skabt et fremragende miljø for udvikling af talenter.

Hvis han indfrier forventningerne og yderligere kan styrke effektiviseringsmaskinen DSV, vil Jens H. Lund (født 1969) – med sine erfaringer som både CFO og COO være den sandsynlige efterfølger af CEO Jens Bjørn Andersen (født 1966), der nu har været topchef i 13 år.

Aktuel kurs:                      1.538,00
Kursmål (6 mdr.):           1.615,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank