I bunden af Top 100 ranglisten er der fortsat 30 selskaber, hvis IR aktivitet på ingen måde er imponerende. De får højst to point ud af ti mulige. Men retfærdigvis skal det også nævnes, at den lave score et stykke hen ad vejen skyldes manglende analytikerdækning, som nærmest per automatik udløser nul point på målepunkt 1,2 og 9.
Det drejer sig om målepunkterne vedrørende oplysning om analytikernes konsensus estimater, oversigt over analytikere, der følger aktien, og om mindst tre analytikere følger selskabet.
Omkring netop analytikerdækning vælger stadig flere mindre selskaber selv at betale for, at et analysefirma udarbejder analyser, hvilket efter vores vurdering er et godt forsøg på at få andre til at beskrive muligheder og faldgrupper for selskabet og indtjeningsudviklingen.
Det er dog ofte et problem, at oplysningen om at analysen er betalt af selskabet, gemmes med små bogstaver i en disclaimer i bunden af analysen. Grundlæggende er de betalte analyser problematiske, men altså bedre end ingenting, især hvis analysehuset undlader at sætte kursmål, men blot gennemgår en SWOT.
At interessen for investor relations i mange af de mindre selskaber er begrænset, fremgår også af det forhold, at mange selskaber end ikke oplyser om kontaktoplysninger på IR ansvarlig med oplysninger om telefonnummer og email. Det burde efter vores vurdering være et mindstekrav for børsnoterede selskaber, og den manglende oplysning afspejler en ligegyldig arrogance overfor de menige aktionærer.
En lang række af især mindre selskaber offentliggør heller ikke fuldstændige referater fra generalforsamlingen, altså den fulde dialog fra generalforsamlinger, herunder eventuelle spørgsmål fra aktionærer og ledelsens svar.
Ifølge reglerne skal aktionærer på selskabets kontor kunne gennemlæse det fulde referat. Men med tidens elektroniske redskaber burde det ikke være et problem at lægge det fulde referat på selskabets hjemmeside.
Det samme gælder for oplysning om fuldstændig stemmeafgivelse på generalforsamlingen. Oplysningen (målepunkt 7) gives af kun 28 selskaber ud af de knap 100 undersøgte selskaber. Det er ni flere end opgjort i sidste års rating. Fremgangen ligger dog især blandt de største selskaber, hvor 21 selskaber fremlægger oplysningen mod 15 sidste år.
Især efter at elektroniske afstemninger nu rykker ind på flere og flere selskabers generalforsamlinger, er alle muligheder åbne for at fremlægge disse oplysninger. Altså med mindre ledelsen ikke synes, at der er noget at skilte med. Fuldstændige stemmeopgørelser kan selskaberne vælge selv at fremlægge, eller også kan de blive tvunget til det, hvis en enkelt aktionær beder om det.
Til analyseformål overvejer Økonomisk Ugebrev at købe en aktie i alle de top 100 selskaber, som ikke fremlægger fuldstændige stemmeopgørelser, for at få disse informationer om aktionærernes aktive ejerskab.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
