Effekt af flere ressourcer til Erhvervsstyrelsen begrænset

Erhvervsstyrelsens nye årsrapport om kontrolindsatsen i erhvervslivet oplyser for lidt om den konkrete indsats og resultater i forhold til forebyggelse af økonomisk kriminalitet. Med Danmarks meget liberale erhvervslovgivning er der brug for en stærk og pågå-ende Erhvervsstyrelse, som har systemer til at afsløre økonomiske kriminelle, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Det positive er, at Erhvervsstyrelsen oplyser langt mere end tidligere om sine aktiviteter og resultaterne af dem. Men det er bestemt også på tide. Eksempelvis i forhold til Finanstilsynets åbenhed og klarhed i forhold til at informere omgivelserne, har Erhvervsstyrelsen stadig et godt stykke at gå. Men lad os nu sige, at det er en læreproces, og at Erhvervsstyrelsen har taget fat på en længere læringsrejse. I hvert fald skal indsatsen i den seneste årsrapport med titlen ” Erhvervsrettet kontrol og tilsyn i Erhvervsstyrelsen ” have et solidt plus i karakterbogen.

Der er oplyst rigtig fint om, hvad det er Erhvervsstyrelsen arbejder med. Grundlæggende går styrelsen i disse år fra manuel stikprøvekontrol, baseret på alt for få personaleressourcer, til flere økonomiske ressourcer baseret på en mere tidssvarende digital tilgang til kontroller og registreringer. Blandt andet oplyses det, at ”Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats på få år er gået fra at være en stikprøvekontrol af de få til en indsats over for de fleste – uden at de ansvarlige virksomheder vil opleve det som byrdefuldt.”

De første ekstra ressourcer fik styrelsen i 2018, og det er svært at forstå – set udefra – at man fortsætter med historien om, at man lige er gået i gang med den store omstilling. Den burde være nået meget langt på nuværende tidspunkt. Men mulighederne er utvivlsomt uanede, så det burde på den længere bane blive vanskeligere for økonomisk kriminelle at boltre sig i det danske samfund, som det ellers har været tilfældet i mange år. Styrelsen skriver, at ”Erhvervsstyrelsen har fokus på at forbedre kvaliteten af data, der udstilles i CVR. Samtidig hermed fokuserer styrelsen på at blive bedre og hurtigere til at forhindre fejl og gribe ind over for lovovertrædelser i almindelighed og organiseret og systematisk snyd i særdeleshed.”

Det oplyses, at der arbejdes med ”datamodeller” med følgende fokus: Forbedring og videreudvikling af de digitale modtagekontroller med henblik på at opdage fejl og mangler, inden en årsrapport offentliggøres. Netværksanalyser af revisorer og deres kunder med henblik på at udsøge sager, hvor revisor ikke har haft den krævede uafhængighed af kunden. Styrkelse af indsatsen overfor de virksomheder, der fravælger revision uden at opfylde kravene hertil.

Om den konkrete digitale regnskabskontrol oplyses, at der er indført 15 nye automatiske kontroller på specifikke punkter i årsrapporter, og der er indberettet ca. 290.000 årsrapporter fra regnskabspligtige virksomheder. ”Der er rejst 2.481 sager”, oplyses det. Der er i rapporten også en god gennemgang af nogle overordnede områder, som styrelsen har særlig fokus på, nemlig ulovlige kapitalejerlån, modificerede revisionspåtegninger og overtrædelser af bogføringsloven. Men vi mangler som læser en forståelse af, hvornår der er tale om mangler, der kan henføres til kategorien ubetydelige fejl og misforståelser, og kategorien antydninger af forhold, der kunne give mistanke om økonomisk kriminalitet eller optræk til selskabstømning.

Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet om de mange sager i Sø- og Handelsretten, hvor der årligt er flere hundrede sager om konkurskarantæne, ofte baseret på snyd med det reelle ejerskab, bortkommet regnskabsmateriale eller lignende, som både koster det offentlige og private hundrede af tabte millioner hvert år. Ofte nøjes retten med to års karantæne, hvor personen er anonym, og kurator undlader normalt en politianmeldelse, fordi myndighederne alligevel ikke ser på sagerne.

Kan Erhvervsstyrelsen gør noget her, ved at spotte tidligere indikationer på, at noget er galt, så ville det virkelig være et stort fremskridt. Eller spotte de konkursryttere, som vi ved er derude. Det vil vi gerne høre mere om.

Vi har været meget spændte på, hvad der kunne komme ud af den øgede ressourceindsats, eksempelvis automatiske systemer til at kortlægge klare ulovligheder eller grove fejl og mangler. Erhvervsstyrelsen er ikke ligefrem frontrunner i brugen af automatisk databehandling, men det er klart positivt, der nu er afsløret 415 afgivne revisionspåtegninger i regnskaber, hvor revisor faktisk slet ikke er revisor. Det har sikkert også været tilfældet tidligere år, men nu sker der noget.