Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Efter Trump: Hæld ikke klima ud med woke-badevandet

Claus Strue Frederiksen

onsdag 05. februar 2025 kl. 16:00

Donald Trump

Kommentar: USA’s nyvalgte præsident Donald Trump har sat turbo på opgøret med wokeisme – og det er glædeligt. Ligesom klassiske racister og chauvinister tildeler wokeister nemlig mennesker værdi og privilegier alene på grund af køn og hudfarve. En del virksomheder er hoppet med på vognen og har oprettet DEI-afdelinger (Diversity, Equity & Inclusion) og sendt medarbejderne på diversitetskurser. Men nu trækker flere selskaber i land og ruller DEI-tiltag tilbage. Bravo! Desværre har Trump-sejren fremmet klimabenægternes synspunkter – altså dem, der mener, at grøn omstilling er noget pjat. Og det er en skam, eller måske ligefrem en katastrofe, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar.

På det seneste har flere medier og kommentatorer erklæret woke for død. Lad os håbe, de har ret – i hvert fald i forhold til et af wokeismens helt centrale elementer: Mennesker skal behandles ulige på baggrund af køn og hudfarve.

I praksis betyder det blandt andet, at kvinder og etniske minoriteter skal forrest i køen, når attraktive stillinger og uddannelsespladser skal besættes. Positiv særbehandling, nå ja – vi har efterhånden vænnet os til det. Men det skal vi holde op med.

Som hovedregel er der intet positivt ved at behandle mennesker forskelligt alene på grund af køn eller hudfarve – heller ikke selvom der er resultatulighed mellem grupperne. Eksempelvis skal mænd ikke foran i operationskøen, blot fordi mænd i gennemsnit lever kortere end kvinder.

Læs en udførlig kritik af positiv særbehandling i Økonomisk Ugebrevs tema om wokeisme, hvor vi også behandler myten om hvidt overherredømme samt undersøger fortællingen om patriarkatet.

Mange virksomheder er hoppet med på woke-vognen og har oprettet afdelinger, nedfældet politikker og sendt medarbejdere på kurser – alt sammen med tre bogstaver i front: DEI (Diversity, Equity & Inclusion).

Eksempelvis har prominente selskaber som Amazon, Coca-Cola, Facebook, Goldman Sachs og American Express sendt deres medarbejdere på kurser designet og afholdt af verdens formentlig mest berømte diversitetstræner, Robin DiAngelo. I bestselleren ’Hvid Skrøbelighed’ konkluderer DiAngelo, at hvide mennesker skal prøve at være mindre hvide: ”En positiv hvid identitet er desværre umulig. Hvid identitet er uløseligt forbundet med racisme. Hvide mennesker eksisterer ikke udenfor det hvide overherredømmes system. (…) At være mindre hvid er at være mindre racemæssigt undertrykkende.”

Groft generaliserende? Ja, indrømmer DiAngelo. Hvilket hun dog ikke betragter som et problem: ”Jeg generaliserer. Jeg benytter en fremgangsmåde, hvor jeg siger noget om en person udelukkende på baggrund af, at personen er hvid. (…) Som sociolog generaliserer jeg med god samvittighed.”

Forskning viser, at mange DEI-kurser i bedste fald er nyttesløse – i værste fald puster de til fordomme og fører til mere diskrimination på arbejdspladsen.

At store amerikanske virksomheder har hyret DiAngelo og ligesindede til at oplyse deres medarbejdere om fordomme og stereotyper er en gåde. Men forhåbentlig er DEI-kurser om hvide privilegier og overherredømme snart fortid i erhvervslivet – ligesom det er slut med at forskelsbehandle på grund af hudfarve og køn.

På det seneste har mange amerikanske selskaber meldt ud, at de ruller DEI-tiltag tilbage. Her blot nogle få eksempler: Boeing nedlægger selskabets globale DEI-afdeling, Meta og Amazon aflyser DEI-kurser, McDonalds dropper DEI-mål og Walmart opgiver selskabets DEI-indsatser (for yderligere, se Forbes liste).

Mens opgøret med wokeisme og DEI bør hilses velkommen, bør foden sættes hårdt ned overfor de kræfter, der efter Trumps valgsejr lugter klimablod.

Siden valget i november har de seks største amerikanske banker, herunder JP Morgan Chase og Goldman Sachs, forladt sektorens mest prestigefyldte klimaalliance – Net-Zero Banking Alliance.

Kort efter fulgte fem af de seks største canadiske banker trop, blandt andet har National Bank of Canada og Bank of Montreal meldt sig ud af NZBA. Desuden har verdens største kapitalforvalter, BlackRock, forladt Net Zero Asset Managers initiative, hvilket har fået det globale klimainitiativ til at stille sine aktiviteter i bero.

Læs hele artiklen her.

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Kommunikationschef til Københavns Professionshøjskole
København
Dyrenes Beskyttelse søger erfaren projektleder til kampagner
Søborg
Data Scientist til nyoprettet AI-afdeling i AP Pension
København
Privatrådgiver til Djursland Bank
Lystrup
Kommunikationschef til Hospitalsstaben, Aarhus Universitetshospital
Aarhus
Controller med fokus på bæredygtighed til Koncernregnskab i Sampension
Region Hovedstaden
Sydbank søger Privatrådgiver til Kgs. Lyngby
Kgs. Lyngby
Senioranalytiker / Porteføljemanager til infrastrukturinvesteringer
Hellerup

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank