Eliteselskaber bagefter: Verden skifter gear, flere topledere tøver

Kære læser

Økonomisk Ugebrevs Peer Group Rating tegner i denne udgave et usædvanligt råt billede af dansk erhvervslivs Large Cap-elite: 2025 blev “endnu ringere end sidste år”, og hvor der i 2024 var syv sektorvindere, er der nu kun tre – ud af tyve mulige.

NKT og ISS skiller sig positivt ud (med Genmab i frontfeltet efter et stærkt andet halvår), men for mange af de virksomheder, vi normalt omtaler som globale danske flagskibe, er den relative aktieperformance decideret svag i international sammenligning.

Det er fristende at forklare det hele med svage “markeder”. Men netop peer group-tilgangen gør det sværere at gemme sig: Når danske selskaber måles mod de nærmeste børsnoterede konkurrenter i samme branche, bliver forskellen i højere grad et spørgsmål om strategi, timing og eksekvering – ikke kun sektorvind.

Så hvorfor har så mange danske eliteselskaber ikke klaret sig bedre de seneste år?

Flere ledelser har ikke kendt deres besøgelsestid i de store strukturelle skift: De seneste år har budt på et simultant gearskifte i logistikkæder, digitale salgskanaler og kundeadfærd. Vindere globalt har været dem, der hurtigt har redesignet supply chain og leveringssikkerhed, flyttet salgs- og marketingmotoren digitalt og tilpasset produkter, prisstruktur og service til kunder, der sammenligner mere, forventer hurtigere levering og reagerer hurtigere på værdi for pengene.

Når danske virksomheder taber relativt, er det sikkert ofte, fordi de har optimeret gårsdagens model lidt for længe: en veltrimmet traditionel distribution, en stærk fysisk/klassisk salgskanal, en produktportefølje, der ændres for langsomt – og en organisation, der er god til drift, men for langsom til at omstille kommercielt.

Coloplast-sagen i materialet rammer den ømme tand: Her nævnes eksplicit både produkttilbagekaldelser og distributionsproblemer – og vurderingen, at “den interne eksekvering har ikke været god nok” endte i en topfyring.

Det er selvfølgelig et enkelt eksempel, men mekanismen går igen i flere brancher: små operationelle brud og langsomme tilpasninger bliver brutalt straffet i en periode, hvor investorer har været nådesløse over for “execution risk”.

Modvind var reel – og den ramte Danmark på tværs af tunge index-vægte. Samtidig har der været hård ekstern modvind, og det skal ikke underdrives. Sundhed/medico fylder tungt i dansk eliteindeks, og health care generelt har det svært, med henvisning til både toldsatser og øget regulatorisk fokus på medicinalpriser.

Ørsted illustrerer et sektorskifte, hvor grøn energi gik fra “sikker vækst” til usikker rentabilitet, bl. a. fordi periodisk overproduktion pressede elpriserne dramatisk, kombineret med nedskrivninger og sværere finansiering.

Pandora blev ramt af råvarepriser (guld og sølv) og dermed marginpres – klassisk modvind, som selv stærk ledelse kan have svært ved helt at neutralisere. I traditionel industri/transport har told, geopolitik, svage konjunkturer og mere nervøse investorer ramt bredt.

Markedet dømmer på “næste kapitel” – og her har flere danske cases set svagere ud end peers. Novo-aktien er faldet kraftigt, mens Eli Lilly er steget, og multiplerne afspejler, at markedet p.t. tror mere på konkurrentens vækstprofil end på Novos. Pointen er ikke, at danske selskaber pludselig er “dårlige”, men at investorerne er blevet hårdere ved dem, der ikke kan dokumentere troværdig vækst i en ny virkelighed – og at væksthistorier nu kræver mere end gode produkter: De kræver skarp kommerciel maskine, supply chain-kontrol og hurtig porteføljeudvikling.

Det mest interessante i Peer Group Rating er næsten ikke taberne – men undtagelserne. NKT er en klar vinder, der “rider på en grøn energibølge” og har positioneret sig stærkt mod konkurrenterne, bl. a. via kapacitetsudbygning for at møde efterspørgslen i energi-infrastruktur.

ISS er en comeback-case, hvor ledelsen har genvundet investorernes tillid med bedre marginer og højere kapitaludlodninger. Fællesnævneren: De har ageret, mens vinduet var åbent – og de har haft en plan for, hvordan de omsætter markedsskift til konkret indtjening.

God læselyst – og Glædelig Jul & Godt Nytår

Morten W. Langer
Chefredaktør