Økonomisk Ugebrev har de seneste uger påvist, at de store danske virksomheder er inde i en rigtig god gænge på trods af coronakrisen. Chefredaktør Morten W. Langer reflekterer i denne artikel over, hvad der er sket de seneste tyve år, siden Nørby-udvalget kom med de første ekstremt udskældte anbefalinger om god selskabsledelse.
Fokus på den gode selskabsledelse i de store børsnoterede selskaber, og mange store unoterede selskaber, har gennem årene sikret topprofessionelle bestyrelser og topklassedirektører med internationalt udsyn. I det hele taget har de fleste store danske erhvervsvirksomheder ikke noget efterslæb til international best practice, når det gælder arbejdet med strategier, finansiel kommunikation og dialog med danske og internationale investorer.
Når man som undertegnede har været med på hele rejsen siden marts 2001, er det svært ikke at blive imponereret over omstillingsevnen i erhvervslivet og den voldsomme evolution, der helt faktuelt er sket. Trods alt, for i starten gik det godt nok langsomt.
Faktum er, at en daværende socialdemokratisk minister, støttet af nogle få toneangivende fremsynede erhvervsfolk, dengang udfordrede den etablerede del af erhvervslivet, og initiativet med anbefalinger om god selskabsledelse blev i mange år derefter opfattet som utidig indblanding og simpelthen spild af tid.
Den første bombe blev smidt den 2. marts 2001, altså for næsten tyve år siden. ”Lars Nørby Johansen, Jørgen Lindegaard, Waldemar Schmidt og Mads Øvlisen blev ved kommissorium af 2. marts 2001 af erhvervsminister Ole Stavad anmodet om at vurdere, hvorvidt der er behov for anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark og i givet fald fremkomme med et forslag hertil”, hed det i en meddelelse.
Resultatet af dette arbejde blev ”Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark – anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark“, som udkom senere samme år. Hovedparten af ErhvervsDanmark anså anbefalingerne om god selskabsledelse for at være spild af tid, selvom mange af anbefalingerne var tæt på sund fornuft. DI – Dansk Industri, A.P. Møller-Mærsk under afdøde Arnold Mærsk McKinneys enevælde og governance professor Steen Thomsen fra CBS tordnede i mange år mod anbefalingerne, og det blev kritiseret, at det tog alt for mange ressourcer i bestyrelseslokalet at skulle forholde sig til anbefalingerne.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har i ti år hvert år ratet selskabsledelsen i de 100 største børsnoterede selskaber, og der har hele tiden været konkrete kampzoner, eksempelvis oplysning om individuel topdirektørløn, eller bestyrelsesevalueringer. Men tingene har hele tiden rykket sig frem mod en ny best practice.
Når man i dag kigger tilbage på de seneste tyve år, synes udviklingen at være drevet af flere forhold:
For det første kan man ikke komme udenom de toneangivende erhvervsfolk, som har siddet i Komitéen for god Selskabsledelse. Nogle perioders formænd har været mere progressive end andre. Men vi vil gerne fremhæve især den første formand Lars Nørby Rasmussen, men også formand for komitéen de seneste fem år, Matas-formand Lars Frederiksen, der med den seneste revision af anbefalingerne for alvor er trådt i karakter. Og indrømmet: Det har ikke været nogen let balancegang, men nogle formænd har sat større fingeraftryk end andre.
For det andet er udviklingen blevet fremmet af udenlandske investorer, der har stemt på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, blandt andet via proxy advisors. Danske institutioner er først de seneste år begyndt at træde i karakter, og kun få optræder som egentlige krævende aktive ejere. Grundlæggende har de danske institutionelle investorer spillet en skuffende begrænset rolle. Man kan håbe på, at det ændrer sig i fremtiden.
For det tredje har åbningen af de danske bestyrelseslokaler for udenlandske bestyrelsesmedlemmer (og udenlandske CEO’er) for 5-7 år siden, med internationale søgeprocesser og fokus på nødvendige fagkompetencer, accelereret en enestående professionalisering af de danske bestyrelser.
Samlet har det været en cocktail af komponenter, som spiller sammen, og som har forstærket hinanden. Og så vil vi naturligvis også ubeskedent fremhæve vores eget vedholdende arbejde på Økonomisk Ugebrev med at holde komitéen, de børsnoterede selskaber og de professionelle investorer til ilden. Vi håber, at det også har haft en lille smule betydning for udviklingen i den danske selskabsledelse.
