Erhvervslivet den store vinder i regeringens nye klimapolitik

Regeringen har positioneret sig langt fra Klimarådets anbefalinger og helt tæt på erhvervslivet, når forhandlingerne om 70 procents CO2-reduktionsmålet skal forhandles på plads i de kommende måneder. Regeringen satser primært på udvikling af nye teknologier frem for brug af velkendte metoder. Regeringens klimaprogram er en stor sejr for erhvervslivet, og millioner af grønne statsstøttekroner flyder allerede til landets største og mest CO2-udledende virksomheder som Mærsk og Aalborg Portland.

Analyse: En fugl i hånden er som bekendt bedre end ti på taget. Det er da også den logik, Klimarådet tidligere på året anbefalede regeringen at benytte i bestræbelserne på at nå 70 procents CO2-reduktionsmålet i 2030.

Klimarådets rapport anbefalede regeringen at hente 90 procent af reduktionsmålet fra velkendte teknologier – herunder en CO2-afgift. De sidste 10 procent af reduktionsmå-let anbefalede Klimarådet at finde under ”udviklingssporet” – altså fra udvikling af nye uprøvede teknologier.

Regeringens klimaprogram , der netop er blevet offentliggjort, går efter fuglene på taget. Hvor Klimarådet anbefalede, at ti procent af CO2-reduktionerne skal findes fra udviklingssporet, viste regeringens første klimaaftaler (for energi og industri), at andelen var øget til 25 procent. I det nye klimaprogram, der dækker alle områder, positionerer regeringen sig op til de kommende forhandlinger om transport og landbrug med afsæt i, at udviklingssporet skal sikre op til seksten af de i alt 21 millioner tons C02-reduktioner. Det svarer til 76 procent, og det står altså i meget stor kontrast til Klimarådets anbefaling.

Med udmeldingen åbner regeringen konkret op for, at hovedparten af CO2-reduktionerne frem mod 2030 skal findes i mere eller mindre ukendte og ikke-afprøvede teknologier. Klimaprogrammet anviser nu tydeligt regeringens position: Nemlig at udvikling af nye teknologier er omdrejningspunktet i klimapolitikken.

Det er godt nyt for erhvervslivet, der kan se frem til millioner af statsstøttekroner til at udvikle nye teknologier for. Regeringen satser stort på fangst, lagring og genanvendelse af CO2, som ifølge regeringens klimaprogram skal levere mellem fire og ni millioner tons C02-reduktioner.

Regeringen ser ud til at have lyttet intenst til konklusionerne i klimapartnerskaberne med erhvervslivet. Generelt har budskabet fra erhvervslivet været, at det vil kræve statsfinansiering at opnå 70 procents reduktionsmålet. Klimapartnerskaberne har efterspurgt statsstøtte til at markedsmodne nye teknologier. Først derefter er de villige til at overtage dem, der virker og kommercialisere på dem.

Regeringens politik, som beskrevet i klimaprogrammet, er derfor en klar sejr til erhvervslivet. Regeringen har også tydeligt meldt ud, at CO2-afgifter ikke bliver omdrejningspunktet for klimapolitikken. ”(…) en forceret omstilling via høje krav og afgifter (…) indebærer en stor risiko for, at drivhusgasudledningerne i stedet flytter til udlandet. En sådan konsekvens er hverken til fordel for Danmark eller klimaet”, skriver regeringen i klimaprogrammet.

Imens erhvervslivet kan være ganske tilfreds med regeringens klimaprogram, hvor klimaafgifter synes at være skudt til hjørnespark, er det langt mere usikkert om CO2-reduktionsmålet indfries. Regeringens politik står i diametral modsætning til Klimarådets anbefalinger, og tilfører klimaambitionerne en mere usikker og risikofyldt vej.

Til gengæld er regeringens anden målsætning med klimaprogrammet rykket meget nærmere: Nemlig, at ”gennemføre en grøn omstilling, der understøtter vækst og velfærd. Og udvikle de grønne teknologiske løsninger, som verden har brug for”. Altså håbet om det næste store grønne eksporteventyr.

Læser man regeringens klimapolitik med klimabrillerne på, får man let det indtryk, at klima-ambitionen blot er midlet til at opnå andre politiske mål. 70 procent reduktionsmålet er altså ikke kun til for klimaets skyld. Men i høj grad et værktøj til at sikre jobs, velstand og vækst – og måske grøn omstilling.

Statsstøtten er allerede begyndt at strømme til erhvervslivet. Det gælder for eksempel for Danmarks største CO2-udleder Aalborg Portland, som måneder før aftalen med regeringen om CO2-reduktioner modtog 7 millioner kroner i støtte til at finde teknologier til CO2-neutral cementproduktion og til udvikling af et CO2-fangstanlæg. I samme pulje har Mærsk modtaget 26 millioner kroner til udvikling af brændstof baseret på biomasse.

Joachim Kattrup