Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

mandag 04. oktober 2021 kl. 11:30

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Niels Bjørn Christiansen, topchef for Lego, leverer et forbløffende rekordresultat. Han har styret legetøjskoncernen frem til en omsætningsstigning på 46 procent til 23 mia. kr. og en stigning i resultatet efter skat i første halvår 2021 på 140 procent til 6,3 mia. kr. Ifølge Niels Bjørn Christiansen kommer fremgangen på trods af stigende transport- og råvareomkostninger. Den er et resultat af de målrettede investeringer, som Lego har foretaget i de seneste tre-fire år. Lego vokser i alle kategorier, og fremgangen må betyde, at Lego tager markedsandele. Eksperter vurderer over for Finans.dk, at Lego kan være over 400 mia. kr. værd og dermed er Danmarks mest værdifulde virksomhed efter Novo Nordisk.

Henriette Hallberg Thygesen, CEO for Fleet & Strategic Brands i A.P. Møller-Mærsk, driver fokuseringen videre. Hun fremstår som umiddelbart ansvarlig for containergigantens salg af Maersk Container Industry (MCI), der fremstiller kølecontainere. Prisen er 987 mio. dollar, hvilket betegnes som forventet af markedet. Med salget fortsætter den forenkling af Mærsk, som topchef Søren Skou satte i gang i 2016. Maersk vil også forsøge at sælge Maersk Supply Service, der driver en flåde af forsyningsskibe, og også bjærgnings- og slæbesbådsselskabet Svitzer kan ifølge iagttagere være til salg.

Alexander Kara, CEO for NKT, trænger frem på USA’s kabelmarked. NKT er blevet preferred supplier af et strømkabelsystem til den planlagte højspændingstransmissionslinje Champlain hudon Power Express i USA. Det samlede projekt ventes at få en værdi på 1,1 mia. euro. Dermed etablerer det hidtil Europa-fokuserede NKT sig stærkt på det amerikanske marked for højspændingskabler.

Kræn Østergaard Nielsen, topchef for Coop, vil fordoble discountsalget til tæt ved 20 mia. kr. Ifølge en ny Coop-strategi skal væksten især ske gennem den nye Coop 365-kæde, som fremover får alle Coops discountinvesteringer, mens Coop neddrosler satsningen på Fakta – der har givet underskud i en årrække og på det danske discountmarked er uddistanceret af Netto og Rema 1000. Coop vil frem til 2025 øge investeringerne i sine øvrige kæder.

Justin Bickle, viceformand for Nordic Aviation Capital og formand for virksomhedens restruktureringskomité, ser ud til at redde selskabet, som er grundlagt af den danske millardær Martin Møller Nielsen. Der er indgået en foreløbig aftale med selskabets største kreditorer om en gennemgribende restrukturering med omdannelse af gæld til aktiekapital og tilførslen af yderligere 500 mio. USD efter at nedskrivninger af fly og andre aktiver i regnskabet for 2020/21 har ført til et massivt underskud på 2364 mio. USD. NAC ejer og udleaser en flåde på næsten 500 fly.

Simon Kollerup, erhvervsminister, vil skabe en statslig superfond. Han vil fusionere Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond og Danmarks Eksportkredit til en ny statslig superfond, der blandt andet skal sørge for at flere unicorns – lovende nye virksomheder – bliver i Danmark fremfor at flytte til udlandet. Fonden skal ifølge planen have tilført ekstra seks mia. kr. frem til 2026. Planen har mødt kritik fra erhvervsfolk, der frygter at de specielle kompetencer i de tre hidtidige fonde kan blive udvandede i en ny stor organisation.

Allan Linneberg-Agerholm, bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, vil restrukturere den børsnoterede koncern. Parken måtte i første halvår notere et underskud før skat på 103 mio. kr. efter et underskud på 289 mio. kr. sidste år. Målet er, at samtlige forretningssegmenter fremover skal drives i selvstændige helejede datterselskaber, så gennemsigtigheden øges.

Paul Chaplin, CEO for Lundbeck, får statsmidler til videreudvikling af Covid-19 vaccine. Folketingets finansudvalg har godkendt den finansieringsaftale, der tidligere er indgået med Sundhedsministeriet om vaccinekandidaten ABNCoV2. Aftalen betyder, at Bavarian Nordic vil kunne modtage op til 800 mio. kr.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank