Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge

Morten Sørensen

lørdag 27. februar 2021 kl. 10:30

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Michael Hannibal, partner hos Copenhagen Infrastructure Partners, lancerer planer om at investere omkring 7,5 mia. kr. i et Power-To-X anlæg (PTX), der skal være klar i 2026. Anlægget, der bygges med støtte fra Mærsk, Arla, DFDS, DLG og Danish Crown, skal sikre, at havvindmøller ud for den danske vestkyst kan understøtte produktion af grønt brændstof og grøn kunstgødning.

Gregers Wedell Wedellsborg, topchef for Matas, kunne i første kvartal af regnskabsåret 2020/21 udbygge den succes, som detailhandlen har oplevet under coronakrisen. Matas venter nu en omsætningsstigning i hele regnskabsåret på over 12 procent mod tidligere over 10 procent, EBITDA-marginen ventes over 18,5 procent mod tidligere over 18 procent. Systematisk satsning på nethandel har bidraget til, at Matas nu regner med at indfri ambitionerne for 2022/23 allerede i 2020/21.

Henrik Poulsen, tidligere topchef i Ørsted, nyder usædvanligt bred tillid i det store danske erhvervsliv og styrker sin position som ny dansk bestyrelseskonge. Han er nu indstillet til bestyrelserne i Novo Holding og Novo Nordisk – og netop Ørsted. Han er også medlem af ISS’, svenske Kinneviks og tyske Bertelsmanns bestyrelser. Han er næstformand i Carlsberg, hvor han er mulig ny formand. Desuden er han seniorrådgiver for A.P. Møller Holding.

Knud Erik Andersen, CEO i og medstifter af European Energy, et slags mini-Ørsted, der satser på onshore sol og vind, har store planer. Han går efter en årlig vækst på 30-40 procent og vil være blandt de fem europæiske selskaber, der årligt opfører mest onshore sol- og vindenergi, siger han til Børsen. European Energy har opjusteret forventningen til EBITDA-driftsresultatet til 60 mio. euro i 2020 mod tidligere 52-58 mio. euro og venter for 2021 et EBITDA på 80 mio. euro.

Jens Andersen, CEO i byggeleverandøren Solar, har i 2020 løftet koncernens EBITA til 456 mio. kr. fra 360 mio. kr. året før – og ligger dermed pænt over selskabets egen oprindelige guidance på 400 mio. kr. Turn-around planen, der bygger på fokusering på kernekompetencer og kernekunder, virker bedre end ventet: EBITA-marginen er løftet fra 2,8 procent i 2017 til 4 procent i 2020. I 2021 ventes nu et EBITA på 465 mio. kr.

Carsten Hellmann, CEO i ALK-Abelló, overraskede med et fint fjerde kvartal, der udviste en vækst på 16 procent, så væksten blev på 8 procent i hele 2020 hvor EBITDA-driftsresultatet i øvrigt steg 64 procent til 395 mio. kr. Ganske selvbevidst erklærer Hellmann nu, at ”i hele transformationsperioden 2018-20 har vi konsekvent overgået vores forventninger, og vi går nu ind i den næste fase af ALK’s udvikling efter at have ryddet op og skabt et solidt vækstfundament.” For 2021 ventes en vækst på 8-12 procent, et EBITDA-driftsresultat på 325-425 mio. kr. og forsknings- og udviklingsomkostninger på hele 650 mio. kr.

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg, vil gøre en ende på professorvældet i bryggeribestyrelsen. Hellere sent end aldrig, kan man sige. En professionalisering med flere forretningsfolk vil være i overensstemmelse med den generelle tendens i store virksomheder, hvor bestyrelserne i stigende grad domineres af nuværende eller tidligere CEO’er. Men opgøret med professorerne mindsker samtidig forskelligheden i den måde, dansk erhvervsliv styres på. Mange bestyrelser har ikke længere direkte adgang til det alternative syn på ledelse, som for eksempel undervisere, forskere, politikere, embedsmænd, advokater og andre specialister tidligere kunne levere.

Jan van de Winkel, topchef for Genmab, vil satse hårdt i 2021, efter at omsætningen blev højere og omkostningerne lavere end ventet i 2020. I 2021 ventes en omsætning på 6,8-7,5 mia. kr. og driftsomkostninger på hele 5,5-5,8 mia. kr., som følge af stigende investeringer i forskning og udvikling. Han lover over for Børsen, at der er en overflod af værdi gemt i pipelinen af nye produkter: Indtjeningen i selskabet vil stige eksponentielt, når nogle af produkterne når til markedet.

PS. Denne gang er der kun mænd på listen over resultatskabere. Vi søger ivrigt efter kvinder til listen, og vi har sikkert overset nogle. Men listen afspejler især, hvordan mænd i forbløffende grad stadig dominerer i topledelserne i – og mediebilledet af – de store danske virksomheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank