Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

lørdag 27. marts 2021 kl. 10:33

Jan Rindbo – CEO hos D/S Norden

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Jan Rindbo, CEO for DS Norden, har allerede inden udløbet af første kvartal kraftigt opjusteret det forventede resultat for 2021 til 50-100 mio. dollar mod før 20-60 mia. dollar. DS Norden vil dermed tjene mere end i rekordåret 2020 og muligvis forbedre indtjeningsmarginen for sjette år i træk. En ”stærk eksekvering og aktiv positionering” gør det muligt at kapitalisere på et betydeligt forbedret tørlastmarked, skriver rederiet, Bjørn Kjos, tidligere topchef for det restrukturerede flyselskab Norwegian, er medstifter af et nyt flyselskab, Norse Atlantic Airways, der skal flyve på de transatlantiske ruter, som Norwegian har opgivet. Norse vil i slutningen af 2021 lægge ambitiøst ud med ruter mellem London, Paris og Oslo i Europa og New York, Los Angeles og Miami i USA og ved at leje 12 store Boeing 787. Krisen i luftfarten åbner historiske muligheder, siger medstifteren Bjørn Tore Larsen.

Catherine Mazzacco, CEO for Leo Pharma, får med Nordic Capital Advisors en ny vigtig aktionær, og så vidt det fremgår, en kapitalindsprøjtning. Nordic Capital sætter 3,4 mia. kr. i nyudstedte aktier, der modsvarer anslået 25 procent af pharmavirksomheden. Leo Fondet kontrollerer stadig virksomheden, men med den nye investor får Leo forhåbentlig nye impulser – og muligvis er vejen banet for en børsnotering om nogle år. Det efterhånden stagnerende Leo måtte konstatere et omsætningsfald på 6 procent i 2020.

Horst Kreuter, geolog og leder af Vulcan Energie, vil udnytte de store reserver af svært tilgængeligt lithium, der ligger under Rhindalen i Sydvesttyskland. Lithium har enorm strategisk betydning og er afgørende for produktionen af batterier til elbiler. Hvis det lykkes at udnytte de tyske forekomster, kan Tyskland blive verdens tredjestørste leverandør af metallet. Langt de største tilgængelige reserver findes i dag i Chile, mens Australien, Argentina og Kina også har betydelige forekomster.

Forrest Li, CEO for Sea, har – på ryggen af virusepidemien – på rekordtid skabt Sydøstasiens mest værdifulde selskab. Værdien af det Singapore-baserede Sea er siden udgangen af 2019 femdoblet til over 103 mia. US-dollar. Selskabet er bredt opstillet med internetaktiviteter som gaming, E-commerce og betalingsformidling. Nogle investorer ser det som Sydøstasiens Alibaba eller Tencent – andre ser et boblesymptom.

Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, vil have de største danske selskaber til at investere mere, fremgår det af dagbladet Børsen. Investeringer i organisk vækst eller opkøb bør prioriteres højest, siger han. Så kommer tilbagebetaling af gæld og først derefter udlodning til aktionærer – som ATP.

Gilad Japhet, stifter og topchef for den internetbaserede slægtforskningsvirksomhed MyHeritage lancerer med sin nye service Deep Nostalgia nu en slags tilsyneladende kontakt med de døde. Med den såkaldte D-ID-teknologi kan man, baseret på fotos, digitalt ”genoplive” afdøde venner og familiemedlemmer. Ifølge MyHeritage har firmaet allerede fremstillet over 30 mio. animationer af afdøde.

Steen Borgholm, topchef for skoproducenten Ecco, måtte i 2020 tage et massivt fald i overskuddet før skat til 330 mio. kr. fra 1,5 mia. kr. 2019 og vil nu slå tilbage med massive satsninger på online-handel og på ekspansion i Sydeuropa, Rusland og USA.

Stuart Rowley, topchef for Ford of Europe, dropper i 2022 – efter 28 år – at producere den store europæiske model Mondeo, der har været populær i europæisk erhvervsliv, men har tabt sælger- og managersegmenterne til ikke mindst de tyske premiummærker. Ford vil i stedet at satse på SUV’er og elektriske biler.

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank