Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

tirsdag 28. maj 2024 kl. 17:55

Jesper Kristian Jacobsen

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Britt Meelby Jensen, CEO for Ambu, har i løbet af maj skabt ny tillid til genopretningen af den medicotekniske virksomhed. Allerede i april kunne Ambu opjustere forventningen til årsresultatet, så den organiske omsætningsvækst i 20223/24 nu ventes at blive 10-12 pct. mod tidligere 7-10 pct., og EBIT-overskudsgraden før særlige poster ventes nu at blive 10-12 pct. mod tidligere 8-10 pct. Virksomheden kunne i kvartalsmeddelelsen understøtte forventningen, og kursen steg i måneden frem til 23. maj med over 17 pct., så den nu er på det højeste niveau siden begyndelsen af 2022.

Rolf Habben Jansen, CEO for Hapag-Lloyd, har endnu en gang demonstreret det tyske containerrederis solide indtjeningsevne. Koncernens liner-division leverede en omsætningsændring på minus 25,7 pct. og en EBIT-overskudsgrad for første kvartal på plus 8,3 pct. – mens Vincent Clerc med den modsvarende division i A.P. Møller-Mærsk, Ocean har leveret et mindre omsætningsfald på 18,8 pct., men en væsentligt ringere EBIT-overskudsgrad på minus 2 pct. Hapag-Lloyd er Mærsks kommende samarbejdspartner i Gemini-samarbejdet.

Henrik Andersen, CEO for Vestas, udbygger tilsyneladende sin stilling på offshoremarkedet – vindmøllebranchens store væksthåb de kommende år. Med en betinget aftale om en ordre på 1 GW havvindmøller til et nordeuropæisk offshoreprojekt har Vestas opnået en af de største offshoreordrer nogensinde og udfordrer dermed konkurrenterne GE Vernova og især Siemens Gamesa, der har domineret dette marked.

Jesper Kristian Jacobsen, CEO for Per Aarsleff, leverer et af flere optimistiske signaler fra bygge- og anlægsbranchen. Per Aarsleff opjusterer forventningen til omsætningen i 2023/24 til 20,4-21,4 mia. kr. mod tidligere 19,5-20,5 mia. kr. og til EBIT-driftsresultatet til 950-1050 mio. kr. fra tidligere 900-1000 mio. kr. Især Anlægs- og Teknikdivisionerne trækker op. Efter første kvartal af 2024 kan CEO Steffen Baungaard fra konkurrenten MT Højgaard samtidig – trods et ”vigende marked” – fastholde forventningen om ”stabil, lønsom vækst” i 2024.

Også signalerne fra de store leverandører til byggeriet bliver forholdsvist mere positive: CEO Jens Birgersson fra Rockwool har i maj opjusteret forventningen til den procentvise omsætningsvækst i 2024 til et encifret plus (fra cirka nul) og EBIT-overskudsgraden til 15 pct. fra tidligere 13 pct. CEO Jörg Brinkmann fra H+H, som producerer porebeton og kalksandsten, melder om en salgsstigning i første kvartal på 13 pct. – men dog også om en klar nedgang i driftsresultatet.

Også Torben Paulin, CEO for endnu en byggerelateret virksomhed, køkkenleverandøren TCM, kan melde om stabilisering efter en nedtur. I første kvartal nåede TCM en omsætning på 293 mio. kr. mod 264 mio. kr. i første kvartal 2023. EBITDA-overskudsgraden steg til 8,3 pct. fra 6,8 pct.

René Svendsen-Tune, midlertidig CEO for Nilfisk, har opnået en organisk vækst på 3,7 pct. til 259 mio. euro i årets første kvartal og venter uændret 3-6 pct. for hele året. Konkurrenten, CEO Dave Huml fra amerikanske Tennant, må nøjes med en organisk vækst på 0,9 pct. til 312 mio. USD og venter 2-4 pct. for hele året. Tennant overgår med en EBITDA-overskudsgrad på 17,7 pct. i første kvartal dog stadig Nilfisks 13,2 pct. Jon Sintorn vil den 17. juni afløse Svendsen-Tune som CEO for Nilfisk, der dermed ligesom NKT vil have en svensk topchef.

CEO Mikko Keto for FLSmidth har leveret en markant kursstigning på over 30 pct. siden begyndelsen af året. De varslede strategiske ændringer ser ud til at kunne lykkes – der meldes for eksempel om flere interesserede i koncernens cementdivision. Ifølge analytikere har bruttoindtjeningen i miningdivisionen desuden overrasket positivt i første kvartal. FLSmidth fastholder resultatforventningen til hele året.

Jesper Søgaard, medstifter af og CEO for Better Collective, den børsnoterede digitale sportsmediegruppe, opjusterer efter overtagelsen af britiske AceOdds sin forventning til omsætningen i 2024 til 395-425 mio. euro fra tidligere 390-420 mio. euro og forventningen til EBITDA-driftsresultatet før særlige poster til 130-140 mio. euro fra 125-135 mio. euro. Siden Better Collective i november 2023 blev noteret i København er aktien steget omkring 18 pct. til over 10 mia. kr. – men kursen er stærkt svingende.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank