Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

fredag 28. juni 2024 kl. 11:55

Jacob Aarup-Andersen

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Jacob Aarup-Andersen, CEO for Carlsberg, har fået afvist et bud på 28 mia. kr. for den britiske producent af ikke-alkoholiske drikkevarer Britvic. Virksomheden havde i 2023 en omsætning på 14,5 mia. kr. og et EBIT-driftsresultat på 1,9 mia. kr. Den producerer og sælger amerikanske PepsiCos produkter i Storbritannien. Overtagelsen vil – hvis den eventuelt gennemføres til en højere pris – blive Carlsbergs største opkøb siden overtagelsen af Scottish & Newcastle i 2008 og vil vægte Carlsbergs omsætning stærkere mod ikke-alkoholiske drikke. Carlsberg, hvis interesse for og bud på Britvic først blev offentligt oplyst den 21. juni, vil nu overveje situationen. Meddelelsen medførte umiddelbart en nedgang i kursen på Carlsbergs B-aktier på over 7 pct. og en stigning for Britvic-aktien på over 14 pct.

Robert Eifler, CEO for amerikanske Noble Corporation, der er noteret i København og har A.P. Møller Holding som storaktionær, overtager konkurrenten Diamond Offshore Drilling i en handel til 1,6 mia. USD (cirka 11 mia. kr.). Med handelen følger en flåde af moderne borerigge og boreskibe og en ordrebeholdning på 2,1 mia. USD. Prisen for Diamond betales delvist i aktier, og handelen vil derfor udvande A.P. Møller Holdings andel i Noble. Handelen medførte ingen væsentlig ændring af Nobles aktiekurs.

Ester Baiget, der er CEO for Novonesis, repræsenterer sammenslutningen af Novozymes og Chr. Hansen, der ikke er en egentlig ny virksomhed på børsen, men alligevel et nyt navn og en kraftigt omstruktureret organisation, der har været omgivet af en vis skepsis. Novonesis opjusterer nu til en omsætningsvækst i år i den øvre ende af de hidtidige spænd på 5-7 pct. og forudser en EBITDA-overskudsgrad på 35-36 pct. mod tidligere 35 pct. Det har ført til en yderligere kursstigning på Novonesis, hvis markedsværdi (værdien af A- og B-aktier begge sat til B-aktiekursen) herefter er kravlet pænt op over 200 mia. kr. – til 207 mia. kr. Dermed har Novonesis overhalet Coloplast som børsens tredjemest værdifulde selskab, og nærmer sig nummer to, DSV, der har en markedsværdi på 228 mia. kr. Der er dog uoverskueligt langt op til søsterselskabet Novo Nordisk, der har en markedsværdi (af A- og B-aktier) over 4000 mia. kr.

Kasper Friis Nilaus, CEO for Svitzer, opjusterer endnu mere markant. Den forventede omsætningsvækst i år sættes nu til 6,0-7,5 pct. mod tidligere 3,5-5,0 pct. EBITDA-driftsresultatet ventes at blive på 1775-1875 mio. kr. mod tidligere 1700-1800 mio. kr. De gennemsnitlige slæbebådsrater er steget mere end forudset, og Svitzer har tidligere end ventet opnået nye kontrakter for en række slæbebåde. Meldingen førte til en kursopgang på over 14 pct. Dermed er Svitzer steget over 20 pct. siden børsintroduktionen ultimo april.

Carsten Dilling, formand for bestyrelsen i Terma, har fået ATP til at investere et ”etcifret” milliardbeløb i virksomheden, der fremstiller radarudstyr samt fly- og rumfartskomponenter til forsvarsformål. Terma har hidtil været 100 pct. ejet af Thomas B. Thriges Fond, og ATP’s investering kan både ses som en stærk støtte til Terma og som et udtryk for, at våbenaktier i de seneste par år er blevet langt mere acceptable for de store institutionelle investorer.

Henrik Andersen, CEO for Vestas, har opnået endnu en fast ordre på offshoremøller, og har dermed gennem er par år etableret sig stadig mere solidt i dette segment, der tidligere har været domineret af konkurrenterne Siemens Gamesa og GE Vernova. Tidligere på foråret har Vestas opnået betingede aftaler om levering af offshore-møller på 2000 MW til Nordeuropa.

André S. Eriksen, stifter og CEO for Asetek, der fremstillet køleteknologi til it, har chokeret aktiemarkedet ved at suspendere prognosen for 2024. Den var ellers ret beskeden med en forventning om en omsætningsvækst på mellem minus 5 og plus 5 pct. (mod en vækst på 51 pct. i 2023) og en EBITDA-overskudsgrad på 12-17 pct. (mod 21 pct.), men udviklingen i 2024 kan nu blive ringere. Aktien blev introduceret på børsen i 2023 og den første dag handlet til kurs 2,8. Den har siden været over kurs 7, men faldt til 2,7 efter den seneste melding.

Henrik Fisker, dansk stifter og CEO for den amerikanske producent af luksuselbiler, har anmeldt konkurs efter måneders usikkerhed om virksomheden. Henrik Fisker er tidligere gået konkurs med en anden bilvirksomhed, Fisker Automotive.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank