Fra fredagens udgave af ØU Ledelse
Erhvervslivets Tænketank har netop udgivet en rapport, som erhvervsmedier tilsyneladende finder opsigtsvækkende og underholdende. Eksempelvis skrev Berlingske torsdag under overskriften ’Danske bestyrelser er en lukket mandeklub – og netværk er tit vigtigere end kompetencer, viser ny rapport.’
På Økonomisk Ugebrev, med afsæt i det tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser, nu ØU Ledelse, og bestyrelseguiden.dk har vi de seneste tyve år fulgt udviklingen i bestyrelsernes kompetencer og rekrutteringsformer. Og jeg må indrømme, at hvis rapporten fra Erhvervslivets Tænketank var udkommet for femten år siden, så havde jeg ikke rynket på øjenbrynene. Sådan var det dengang.
Men hvis man har haft den mindste føling med udvikling i de store selskabers bestyrelser, er konklusionen milevidt fra den virkelige verden. Ja, uden at være grov kan man kalde det vrøvl på vrøvl. I hvert fald for de store selskaber.
Vi har skrevet om bestyrelsesrekruttering i tyve år, og vi har talrige gange kortlagt sammensætningen af bestyrelserne i de hundrede største selskaber. Og ØU har også tidligere været dybt kritiske overfor rekruttering gennem personlige netværk med mere fokus på venner end faglighed.
I dag er verden en anden: Langt hovedparten af de store selskaber anvender nu professionelle executive search konsulenter, som finder et antal kandidater ud fra den kompetenceprofil, som aftales med bestyrelsesformanden eller et nomineeringsudvalg.
Se blot på sammensætningen af de store selskabers bestyrelser. En stor andel af de allerstørste selskabers bestyrelse består af udlændinge, som er fundet efter en grundig search proces. Hovedparten af de nuværende bestyrelsesmedlemmer i de halvtreds største selskaber er dybt professionelle, med skarpe fagkompetencer. Og der tegner sig et helt andet billede i dag end for ti år siden.
Til gengæld er det rigtigt, at når man kommer længere ned at størrelses-ranglisten til de mindre og mellemstore selskaber, som typisk er kontrolleret af en eller flere hovedaktionærer eller en fond, så mangler der stadig meget i forhold til at etablere uafhængige og knivskarpe bestyrelser.
Men hvorfor er det så, at Erhvervslivets Tænketank konkluderer, at rekrutteringen til de store selskabers bestyrelser sker gennem netværk. I rapporten hedder det, at ’I de største bestyrelser besættes seks ud af ti bestyrelsesposter gennem professionelle netværk og netværk uden for den professionelle kontekst, mens headhuntere står for en mindre del af rekrutteringen.’
Jo, der henvises til en undersøgelse fra Boardpartner, som hver år udarbejder en udmærket undersøgelse af forholdene i danske bestyrelser. Undersøgelsen er dog næsten kun baseret på svar fra små selskaber med en omsætning under 250 mio. kr. Knap 60 procent af respondenterne er typisk en formand i selskaber med under 50 mio. kr. i omsætning. Og femten procent har en omsætning over 250 mio. kr.
Men kan altså med lidt god vilje sige, at knap hver sjette svar kommer fra mellemstore selskaber. Hoppet over til at konkluderer, at ’i de største bestyrelser besættes seks ud af ti bestyrelsesposter gennem professionelle netværk’ er naturligvis både misvisende, vildledende og et postulat, der er kandidat til at dumpe på journalisthøjskolens optagelsesprøve.
I tænketankens rapport gentages det også flere gange, at ’headhuntere ofte bevæger sig i de etablerede netværkskredse’, og at de derfor ofte rekrutterer fra de samme grupper. Det fremgår ikke af rapporten om personerne bag den, faktisk har snakket med nogle af de store danske executive search firmaer, for at høre, hvordan de oplever situationen.
Det kunne i hvert fald være interessant at høre, hvordan de mange udenlandske bestyrelsesmedlemmer så er kommet ind i de danske bestyrelser. Om de også kommer fra netværk? – hvad de naturligvis ikke gør.
Nogle enkelte navngivne personer bakker op om tænketankens konklusioner: Vi kan kun sige, at der i det store erhvervsliv fortsat er nogle selvsupplerende lommer, hvor netværk og personlige forbindelser fortsat tæller mere end uafhængighed og kompetencer. Nykredit og Forenet Kredit er kendt for at køre et junta-lignende selvsupplerende valgsystem. Herfra udtaler formand Merete Eldrup og Michael Demsitz sig. Fra Politikens Fond udtaler Lars Munch sig.
Grundlæggende er rapporten fra Erhvervslivets Tænketank noget makværk, fordi analysemetoderne er overfladiske og baseret på misvisende informationer.
Men intensionen er god. Så næste gang bør tænketanken måske fokuserer på underskoven i dansk erhvervsliv, de mindre ejerledede selskaber, hvor der uden tvivl fortsat trækkes meget på personlige netværk, og hvor kvindernes andel ikke er særlig synlig. Men lad os lige få nogle nuancer med.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
