Hvidvask- og skattelysager har de seneste år sat markant øget politisk fokus på svindel og fusk i erhvervslivet. Indtil sidste år blev Erhvervsstyrelsen udsultet i forhold til vigtige tilsyn og kontrolopgaver, og det har – sammen med berøringsangst og ressourceknaphed hos politiet – gjort Danmark til et slaraffenland for økonomisk kriminelle. Nu har Erhvervsstyrelsen taget hul på at arbejde professionelt med kontrol af snyderi i erhvervslivet. Men der er lang vej til en kontroleffektivitet, hvor de åbne sluser for alvor lukkes ned, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse af Erhvervsstyrelsens nye årsberetning.
Økonomisk kriminelle har i årevis kunnet boltre sig i dansk erhvervsliv, uden de store konsekvenser. Myndighedernes kontrol med regnskaber, selskabsregistreringer og ledelsesmedlemmer har være sporadiske og baseret på næsten tilfældige begrænsede stikprøver. Konsekvensen har blandt andet været en eksplosion i sager om konkurskarantæner i Sø-og Handelsretten, som er steget år for år til en ny rekord sidste år. Konkurskarantænerne gives ofte til ledelsesmedlemmer i selskaber, hvor regnskabsmateriale er ”bortkommet”, hvor der ikke er indleveret regnskaber eller andre uregelmæssigheder, og næsten hver gang koster det Skat eller andre offentlige myndigheder milliontab.
Derfor er det også meget positivt, at Erhvervsstyrelsen sidste år tog fat i en mere systematisk kontrol med regnskaber og selskabsregistreringer, baseret på IT-baserede automatiseringer og machine learning. I den netop fremlagte årsberetning fra Erhvervsstyrelsen gennemgås de mange nye initiativer, som bringer styrelsen fra papirnusseristadiet ind i den moderne informationsteknologiske tidsalder. Er det på tide, at der sker noget på dette område? Vi behøver vel ikke at svare.
Vi vil ikke alene skyde efter Erhvervsstyrelsen, som længe har virket støvet og fastgroet i gamle rutiner. Men der kom for alvor gang i tingene, efter et politisk flertal i efteråret 2017 bevilgede flere penge til Erhvervsstyrelsens svindelbekæmpelse. Nu er der gået halvandet år, og det virker som om, at der er store forandringer undervejs.
I første omgang kan man både være kritisk og positiv overfor udviklingen. Kritisk, fordi den foreløbige systematiske kontrol vedrører helt basal og gennemskueligt fusk – eller fejl og mangler. Positiv, fordi det er godt, at der nu sker noget. Vi har været tilbage og læse op på årsberetningen fra Erhvervsstyrelsen fra 2016 (som nærmest blev fejet ind under gulvtæppet), og det er virkelig en helt anden verden, den nye årsberetning beskriver. Det er må-ske også først nu, at der umiddelbart er en god historie at fortælle, blandt andet udgav Erhvervsstyrelsen ikke nogen årsberetning i 2017.
Styrelsens nye direktør, Katrine Winding, har meget travlt med at fortælle, at styrelsen er til for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, og underforstået, man ikke vil gøre tingene besværlige for virksomhederne. Underliggende er attituden stadig undskyldende. Men hun kan da heller ikke i sin indledning komme udenom at påpege, at ”nogle udnytter virksomheder til at svindle. Det går både ud over staten – og dermed skatteborgerne – og andre virksomheder. Vi forebygger svindel ved at skabe gennemsigtighed om bl.a. ejerstrukturer og selskabs- og regnskabsindberetninger. Og vi arbejder på at stoppe dem, der ikke ønsker at overholde lovgivningen. Det gør vi i samarbejde med andre myndigheder, bl.a. Skatteforvaltningen og politiet.”
Resten af årsberetningen handler om Erhvervsstyrelsens nye fokus på kontrol og på at begrænse svindlernes muligheder og at fange fejl og mangler i opløbet. Indtil videre tyder det dog ikke på, at man kommer til at fange de lidt mere avancerede svindlere.
I den nye årsberetning nævnes det, at ”de senere år har desværre budt på en række sager, hvor virksomheder og personer har været brugt eller misbrugt til økonomisk kriminalitet. Bagmændene benytter sig bl.a. af stråmænd, hvor der ofte er tale om udnyttelse af svage personer, som indsættes som ledelsesmedlemmer i virksomheder. Den økonomiske kriminalitet er ofte rettet mod staten, som kan lide tab fx som følge af skatte- og momsunddragelse. Kriminaliteten er også rettet mod private virksomheder, som kan lide tab fx som følge af, at de yder kredit eller investerer på baggrund af forkerte oplysninger. For Erhvervsstyrelsen betyder det, at kontrol- og tilsynsindsatsen skal forstærkes.”
Erhvervsstyrelsen skriver, at indsatsen ”kræver et mere effektivt overblik over mulige svigsmønstre. Øget digitalisering ved selskabsregistrering og indberetning af årsrapporter samt understøttelse af kontrol- og tilsynsindsats via etablering af nye it-systemer og anvendelse af nye teknologier som fx machine learning og kunstig intelligens er fundamentet for at effektivisere og målrette kontrol- og tilsynsindsatsen. Denne digitaliseringsproces er påbegyndt og vil blive forstærket over de kommende år.”
Det er godt nyt for samfundet, og dårligt nyt for de økonomiske svindlere, som dog fortsat har et stort spillerum. Som eksempler på de aktuelle nye relativt basale kontroller nævnes kontrol med registreringer, både stiftelser og senere ændringer, afdækning af ukorrekt adresseregistrering for selskaber og ledelser, afdækning af mangler ved indberetninger af ledelseserklæringer om bl.a. kapitaldokumentation. Det burde ikke været raketvidenskab at nå dertil i myndighedernes kontrol.
Men der afdækkes tilsyneladende rigtig mange svindelsager, fejl og mangler, på trods af åbenlyse overtrædelser. Man kan sammenligne det med, hvis politiet aldrig havde sat automatiske hastighedsmålere op for biler på landevejen. Hvor stor er risikoen så for at blive opdaget, hvis man kører for hurtigt? Undertegnede havde da sparet et par fartbøder.
Som eksempel på den skærpede automatiserede kontrol nævnes, at ”Erhvervsstyrelsens arbejde med forbedret kvalitet af CVR-data har fx omfattet kontroller vedrørende adresser på personer (eksempelvis ledelse og ejer) knyttet til virksomhederne og den særlige indsats, der har været i relation til registreringen af reelle ejere. De nye teknologiske muligheder for fx samstilling af data styrker også kontrollen med CVR-data. Ud fra modtagne virksomhedsdata har Erhvervsstyrelsen primært mulighed for at fokusere indsatsen over for organiseret svindel på tidspunktet for oprettelse og stiftelse af virksomheden, ved efterfølgende indberetning af årsregnskaber og endelig i forbindelse med eventuelle ændringer i selskabsregistreringen.”
Netop omkring kontrol af korrekte adresser ved registrering af nye selskaber skriver styrelsen, at ”Erhvervsstyrelsen vil højne kvaliteten af adresser på personer tilknyttet virksomheder og sikre, at personer tilknyttet en virksomhed har en valid adresse. Erhvervsstyrelsen vil derfor kontrollere – validere – udenlandske adresser på alle nye personer, der tilknyttes virksomheder. Styrelsen vil ligeledes kontrollere ikke-valide adresser på personer med CPR-nummer tilknyttet virksomheder ved at anmode virksomheden om at berigtige forholdet. Erhvervsstyrelsen vil om nødvendigt iværksætte tvangsopløsning ved manglende berigtigelse.”
Fusk med forkerte adresser på ledelsesmedlemmer og registrerede selskaber er tilsyneladende ret udbredt, og registrering af forkerte adresser opdages ofte af dem, der i virkeligheden bor på adressen. Alene sidste år fik styrelsen henvendelser i 267 tilfælde, hvor en adresse var misbrugt ved en selskabsregistrering.
”Størstedelen af registreringsindsigelserne var både i 2017 og i 2018 adresseindsigelser, hvor en person eller et selskab gjorde indsigelse over, at der lå et selskab på deres adresse, som de ikke kendte til. Erhvervsstyrelsen modtog i 2018 267 adresseindsigelser, hvilket var knap 40 pct. af de samlede indsigelser,” oplyses det.
Styrelsen glemmer dog at nævne, at Folketinget for nylig har vedtaget, at ledelsesmedlemmer ved registrering i CVR registeret kan få lov til at hemmeligholde deres privatadressser. Så afsløring af fusk med adresser for svigagtige ledelsesmedlemmer bliver umuliggjort. Men det afspejler blot myndighedernes forvirrede holdning til regulering, hvor stadig mindre gennemsigtighed trækker i den forkerte retning. Også for Erhvervsstyrelsens nye initiativer, som skal reducere svindel og fusk.
Erhvervsstyrelsen ved godt, at man kun har taget de første spæde skridt: ”Erhvervsstyrelsen har stort fokus på at automatisere kontrollen med regnskaber, hvor det lader sig gøre, og udvider løbende med nye, digitale modtagekontroller. Herudover er der implementeret kontroller, hvor der for første gang gøres brug af machine learning-teknologien. Ved hjælp af denne teknologi er det muligt at læse og forstå afsnittet om anvendt regnskabspraksis om ejendomme og kapitalandele i årsrapporten. Helt konkret har Erhvervsstyrelsen gennem flere tusinde eksempler trænet maskinen i forskellige forståelsesmetoder af dette tekstafsnit. Herefter er der udviklet en række kontroller,” hedder det.
Fortsætter Erhvervsstyrelsen i det lagte spor, og tilføres de nødvendige ressourcer, er der i sidste ende mulighed for, at de økonomiske kriminelle ikke længere synes at Danmark er et slaraffenland. Måske kan vi allerede se det i antallet af nye konkurskarantænesager i år eller næste år?
