Ledelse

Erhvervsstyrelsen begynder at tage sin politirolle alvorligt

Morten W. Langer

onsdag 01. maj 2019 kl. 17:59

Hvidvask- og skattelysager har de seneste år sat markant øget politisk fokus på svindel og fusk i erhvervslivet. Indtil sidste år blev Erhvervsstyrelsen udsultet i forhold til vigtige tilsyn og kontrolopgaver, og det har – sammen med berøringsangst og ressourceknaphed hos politiet – gjort Danmark til et slaraffenland for økonomisk kriminelle. Nu har Erhvervsstyrelsen taget hul på at arbejde professionelt med kontrol af snyderi i erhvervslivet. Men der er lang vej til en kontroleffektivitet, hvor de åbne sluser for alvor lukkes ned, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse af Erhvervsstyrelsens nye årsberetning.

Økonomisk kriminelle har i årevis kunnet boltre sig i dansk erhvervsliv, uden de store konsekvenser. Myndighedernes kontrol med regnskaber, selskabsregistreringer og ledelsesmedlemmer har være sporadiske og baseret på næsten tilfældige begrænsede stikprøver. Konsekvensen har blandt andet været en eksplosion i sager om konkurskarantæner i Sø-og Handelsretten, som er steget år for år til en ny rekord sidste år. Konkurskarantænerne gives ofte til ledelsesmedlemmer i selskaber, hvor regnskabsmateriale er ”bortkommet”, hvor der ikke er indleveret regnskaber eller andre uregelmæssigheder, og næsten hver gang koster det Skat eller andre offentlige myndigheder milliontab.

Derfor er det også meget positivt, at Erhvervsstyrelsen sidste år tog fat i en mere systematisk kontrol med regnskaber og selskabsregistreringer, baseret på IT-baserede automatiseringer og machine learning. I den netop fremlagte årsberetning fra Erhvervsstyrelsen gennemgås de mange nye initiativer, som bringer styrelsen fra papirnusseristadiet ind i den moderne informationsteknologiske tidsalder. Er det på tide, at der sker noget på dette område? Vi behøver vel ikke at svare.

Vi vil ikke alene skyde efter Erhvervsstyrelsen, som længe har virket støvet og fastgroet i gamle rutiner. Men der kom for alvor gang i tingene, efter et politisk flertal i efteråret 2017 bevilgede flere penge til Erhvervsstyrelsens svindelbekæmpelse. Nu er der gået halvandet år, og det virker som om, at der er store forandringer undervejs.

I første omgang kan man både være kritisk og positiv overfor udviklingen. Kritisk, fordi den foreløbige systematiske kontrol vedrører helt basal og gennemskueligt fusk – eller fejl og mangler. Positiv, fordi det er godt, at der nu sker noget. Vi har været tilbage og læse op på årsberetningen fra Erhvervsstyrelsen fra 2016 (som nærmest blev fejet ind under gulvtæppet), og det er virkelig en helt anden verden, den nye årsberetning beskriver. Det er må-ske også først nu, at der umiddelbart er en god historie at fortælle, blandt andet udgav Erhvervsstyrelsen ikke nogen årsberetning i 2017.

Styrelsens nye direktør, Katrine Winding, har meget travlt med at fortælle, at styrelsen er til for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, og underforstået, man ikke vil gøre tingene besværlige for virksomhederne. Underliggende er attituden stadig undskyldende. Men hun kan da heller ikke i sin indledning komme udenom at påpege, at ”nogle udnytter virksomheder til at svindle. Det går både ud over staten – og dermed skatteborgerne – og andre virksomheder. Vi forebygger svindel ved at skabe gennemsigtighed om bl.a. ejerstrukturer og selskabs- og regnskabsindberetninger. Og vi arbejder på at stoppe dem, der ikke ønsker at overholde lovgivningen. Det gør vi i samarbejde med andre myndigheder, bl.a. Skatteforvaltningen og politiet.”

Resten af årsberetningen handler om Erhvervsstyrelsens nye fokus på kontrol og på at begrænse svindlernes muligheder og at fange fejl og mangler i opløbet. Indtil videre tyder det dog ikke på, at man kommer til at fange de lidt mere avancerede svindlere.

I den nye årsberetning nævnes det, at ”de senere år har desværre budt på en række sager, hvor virksomheder og personer har været brugt eller misbrugt til økonomisk kriminalitet. Bagmændene benytter sig bl.a. af stråmænd, hvor der ofte er tale om udnyttelse af svage personer, som indsættes som ledelsesmedlemmer i virksomheder. Den økonomiske kriminalitet er ofte rettet mod staten, som kan lide tab fx som følge af skatte- og momsunddragelse. Kriminaliteten er også rettet mod private virksomheder, som kan lide tab fx som følge af, at de yder kredit eller investerer på baggrund af forkerte oplysninger. For Erhvervsstyrelsen betyder det, at kontrol- og tilsynsindsatsen skal forstærkes.”

Erhvervsstyrelsen skriver, at indsatsen ”kræver et mere effektivt overblik over mulige svigsmønstre. Øget digitalisering ved selskabsregistrering og indberetning af årsrapporter samt understøttelse af kontrol- og tilsynsindsats via etablering af nye it-systemer og anvendelse af nye teknologier som fx machine learning og kunstig intelligens er fundamentet for at effektivisere og målrette kontrol- og tilsynsindsatsen. Denne digitaliseringsproces er påbegyndt og vil blive forstærket over de kommende år.”

Det er godt nyt for samfundet, og dårligt nyt for de økonomiske svindlere, som dog fortsat har et stort spillerum. Som eksempler på de aktuelle nye relativt basale kontroller nævnes kontrol med registreringer, både stiftelser og senere ændringer, afdækning af ukorrekt adresseregistrering for selskaber og ledelser, afdækning af mangler ved indberetninger af ledelseserklæringer om bl.a. kapitaldokumentation. Det burde ikke været raketvidenskab at nå dertil i myndighedernes kontrol.

Men der afdækkes tilsyneladende rigtig mange svindelsager, fejl og mangler, på trods af åbenlyse overtrædelser. Man kan sammenligne det med, hvis politiet aldrig havde sat automatiske hastighedsmålere op for biler på landevejen. Hvor stor er risikoen så for at blive opdaget, hvis man kører for hurtigt? Undertegnede havde da sparet et par fartbøder.

Som eksempel på den skærpede automatiserede kontrol nævnes, at ”Erhvervsstyrelsens arbejde med forbedret kvalitet af CVR-data har fx omfattet kontroller vedrørende adresser på personer (eksempelvis ledelse og ejer) knyttet til virksomhederne og den særlige indsats, der har været i relation til registreringen af reelle ejere. De nye teknologiske muligheder for fx samstilling af data styrker også kontrollen med CVR-data. Ud fra modtagne virksomhedsdata har Erhvervsstyrelsen primært mulighed for at fokusere indsatsen over for organiseret svindel på tidspunktet for oprettelse og stiftelse af virksomheden, ved efterfølgende indberetning af årsregnskaber og endelig i forbindelse med eventuelle ændringer i selskabsregistreringen.”

Netop omkring kontrol af korrekte adresser ved registrering af nye selskaber skriver styrelsen, at ”Erhvervsstyrelsen vil højne kvaliteten af adresser på personer tilknyttet virksomheder og sikre, at personer tilknyttet en virksomhed har en valid adresse. Erhvervsstyrelsen vil derfor kontrollere – validere – udenlandske adresser på alle nye personer, der tilknyttes virksomheder. Styrelsen vil ligeledes kontrollere ikke-valide adresser på personer med CPR-nummer tilknyttet virksomheder ved at anmode virksomheden om at berigtige forholdet. Erhvervsstyrelsen vil om nødvendigt iværksætte tvangsopløsning ved manglende berigtigelse.”

Fusk med forkerte adresser på ledelsesmedlemmer og registrerede selskaber er tilsyneladende ret udbredt, og registrering af forkerte adresser opdages ofte af dem, der i virkeligheden bor på adressen. Alene sidste år fik styrelsen henvendelser i 267 tilfælde, hvor en adresse var misbrugt ved en selskabsregistrering.

”Størstedelen af registreringsindsigelserne var både i 2017 og i 2018 adresseindsigelser, hvor en person eller et selskab gjorde indsigelse over, at der lå et selskab på deres adresse, som de ikke kendte til. Erhvervsstyrelsen modtog i 2018 267 adresseindsigelser, hvilket var knap 40 pct. af de samlede indsigelser,” oplyses det.

Styrelsen glemmer dog at nævne, at Folketinget for nylig har vedtaget, at ledelsesmedlemmer ved registrering i CVR registeret kan få lov til at hemmeligholde deres privatadressser. Så afsløring af fusk med adresser for svigagtige ledelsesmedlemmer bliver umuliggjort. Men det afspejler blot myndighedernes forvirrede holdning til regulering, hvor stadig mindre gennemsigtighed trækker i den forkerte retning. Også for Erhvervsstyrelsens nye initiativer, som skal reducere svindel og fusk.

Erhvervsstyrelsen ved godt, at man kun har taget de første spæde skridt: ”Erhvervsstyrelsen har stort fokus på at automatisere kontrollen med regnskaber, hvor det lader sig gøre, og udvider løbende med nye, digitale modtagekontroller. Herudover er der implementeret kontroller, hvor der for første gang gøres brug af machine learning-teknologien. Ved hjælp af denne teknologi er det muligt at læse og forstå afsnittet om anvendt regnskabspraksis om ejendomme og kapitalandele i årsrapporten. Helt konkret har Erhvervsstyrelsen gennem flere tusinde eksempler trænet maskinen i forskellige forståelsesmetoder af dette tekstafsnit. Herefter er der udviklet en række kontroller,” hedder det.

Fortsætter Erhvervsstyrelsen i det lagte spor, og tilføres de nødvendige ressourcer, er der i sidste ende mulighed for, at de økonomiske kriminelle ikke længere synes at Danmark er et slaraffenland. Måske kan vi allerede se det i antallet af nye konkurskarantænesager i år eller næste år?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Formue

ØU Trader: Porteføljen fortsætter opad, slutter ugen i + 36% i 2020

Økonomisk Ugebrevs Portefølje ligger for 2020 aktuelt med et afkast på 36,0% – mod Copenhagen Benchmark på 30,6%. Altså 5,4 procentpoint bedre end benchmark. Den sidste del af porteføljens…
Samfundsansvar
Nordisk pensionssektor en af de mest transparente i EU
Samfundsansvar
Usikkerhed om EU Green Deal gift for Rockwools potentiale
Samfundsansvar
Intelligent skideballe til erhvervslivets CSR-indsatser
Samfundsansvar
Klimaplan skaber tvivl om aftale med Aalborg Portland
Samfundsansvar
EU Ombudskvinde: Kommissionen fejlede ved at hyre BlackRock som ESG-rådgiver
Finans
Genetablerede KPMG kan snart være tilbage i dansk Big Four
Finans
Store revisionshuse får flere kunder, trods øget fravalg af revision
Finans
Ekspertforslag: Sådan undgås skæve værdier på pensionssektorens alternativer
Finans
Hvornår løber Waturus pengekasse tom?
Samfundsansvar
Regeringens udspil til Grøn Skatterefom
Finans
Parken høster stort skjult sommerhus-guldæg næste år
Samfundsansvar
Podcast fra P4: ØU-redaktør om ny database for kontroversielle investeringer
Formue
Langers Skarpe Aktietips: Nu skal man tænke både kortsigtet og langsigtet
Samfundsansvar
Nasdaq køber firma til afsløring af finansiel kriminalitet og hvidvask

Seneste nyt

Finans
Slemme røde tal i Vækstfondens ventureportefølje
Samfundsansvar
EU-strategi for vedvarende offshoreenergi
Ledelse
Andelen af kvindelige ledere vokser, men ikke i topledelsen
Samfundsansvar
Kun et dansk selskab på nyt Dow Jones Sustainability Index
Samfundsansvar

ATP skærper investeringsstrategi overfor kulindustri

ATP er én af seks danske investorer på den tyske NGO Urgewalds nyopdaterede Coal Exit List, som kortlægger store investorers exitpolitik fra kulinvesteringer. ATP strammede i foråret sin eksklusionspolitik…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Dilemmaer i det aktive ejerskab
Finansiering af den grønne omstilling
Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Den danske banksektors lange vej mod konsolidering?
Ledelse
Kapitalismen skal tæmmes, ikke slås ihjel
Formue
Børshandel startet i Huscompagniet: Emissionsbanker holder hånden under aktien
Samfundsansvar
Analyse: ESG ratings forvirrer investorer om reel bæredygtighed
Formue
Aktieanalyse: Spirende optimisme hos Novo Nordisk
Finans
Qudos: Aarhusianske finansfolk stod bag kæmpe forsikringskonkurs med milliardtab
Samfundsansvar
Investeringsdirektør i PFA: Med Joe Bidens valgsejr i USA vil den grønne transformation tage fart
Finans
HusCompagniet klemmer citronen med slap vækststrategi
Finans
Optræk til stærkt comeback til SAS, efter mere corona
Formue
S&P Future: Så kom startsignalet til det næste aktierally
Samfundsansvar
ATP kræver mere specifikke skattepolitikker af virksomheder
Formue
MSCI: Europæiske aktier har givet minus 5% i afkast i år, Danmark +30%
Samfundsansvar
Investorer opfordrer europæiske virksomheder til at vise ‘manglende’ klimaomkostninger
Samfundsansvar
Læger uden Grænser: Aftaler om vacciner skal lægges frem for offentligheden
Ledelse
En verden til forskel: 20 år med god selskabsledelse

Seneste nyt

Formue
S&P Future står foran megastærkt aktierally – eller en flad udvikling med rotation
Formue
Finanshus går mod uberbullish udsigt: “Reopning Rotation Story is bearish”

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

EU-Domstolen: TV2 skal betale ulovligheds­renter for statsstøtte
Har du styr på din prismarkedsføring til Black Friday?
Aftale på plads: Lagerbeskatning af løbende avancer for ejendomsselskaber indføres
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X