Erhvervsstyrelsen: Oplysningskrav til GF referat en elastik

Økonomisk Ugebrev beskrev for nylig, hvordan oplysningskravene til fuldstændige referater fra de børsnoterede selskabers referater tolkes forskelligt af fremtrædende advokater. Den konkrete sag handlede om spørgsmål fra ATP om ledelsesaflønning, samt formandens svar. Økonomisk Ugebrev har spurgt Erhvervsstyrelsen om, hvordan man ser på sagen.

Lever de summariske såkaldt ”fuldstændige referater” fra de børsnoterede selskabers generalforsamlinger op til selskabslovens krav? Ifølge anerkendt advokat er det tvivlsomt, fremgår det af en lovfortolkning. De summariske referater anvendes i stigende omfang til at feje kritiske aktionærindlæg ind under gulvtæppet.

Hvis man som aktionær i et børsnoteret selskab ikke lige har mulighed for at deltage på den årlige generalforsamling, kan man være på Herrens mark, når det gælder fyldestgørende information om, hvad der faktisk foregik på generalforsamlingen. I dag er det nemlig langt hen ad vejen op til selskabets ledelse og formelt generalforsamlingens dirigent at beslutte, hvor meget information der skal fremgå af det såkaldt fuldstændige referat, som skal udarbejdes ifølge selskabsloven paragraf 101,3.

Sådan lød det i en gennemgang i forrige udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse, som efterfølgende har stillet Erhvervsstyrelsen spørgsmål om sagen: Hvad er Erhvervsstyrelsens opfattelse af, hvordan reglerne skal tolkes, altså om det grundlæggende er advokat Klaus Søgaard (baseret på indlæg i R&R) eller advokat Jacob Hjortshøj (Pandoras dirigent), der har ”ret”. Ser I behov for en præcisering af reglerne eller en egentlig stramning, eller er det op til selskaberne selv at bestemme?

Vi har modtaget følgende svar fra kontorchef Søren Corfixen Whitt: ”Indledningsvist skal jeg understrege, at vi ikke tager stilling til den konkrete sag, men blot giver en vejledende udtalelse om fortolkningen af selskabslovens regler. Erhvervsstyrelsen kan foretage vejledende fortolkning af bestemmelsen om generalforsamlingsprotokollater i selskabsloven. Men styrelsen fører ikke kontrol eller tilsyn med denne bestemmelse, idet vurderingen af, om bestemmelsen er overholdt i konkrete tilfælde henhører under domstolene.”

Videre skriver han i svaret til Økonomisk Ugebrev: ”Det primære formål med kravet om at føre en forhandlingsprotokol i selskabslovens § 101, stk. 3, er at beslutninger truffet på generalforsamlingen kan dokumenteres efterfølgende. Det afhænger af de konkrete omstændigheder, hvor detaljeret en forhandlingsprotokol skal være – det kan eksempelvis være af betydning for kravet til detaljeringsgraden, om en beslutning bygger på materiale fra en tredjepart (eksempelvis fra en revisor), ligesom det kan være af betydning hvilke beslutninger der træffes på den konkrete generalforsamling.”

Endelig skriver Søren Corfixen Whitt: ”I forhold til indlæg fra kapitalejere, er det udgangspunktet, at der ikke er et krav om, at de refereres udtrykkeligt eller udførligt. Kapitalejerne kan dog kræve, at det indføres i protokollen, at de har taget forbehold eller stemt imod et forslag. Det er dirigenten, der underskriver forhandlingsprotokollen, og som dermed er ansvarlig for, at protokollatet er korrekt. Tvister om forståelsen mellem parter i en sag afgøres af domstolene, og reglerne fortolkes og præciseres hermed af disse. Erhvervsstyrelsen har på den baggrund ingen kommentarer til dit spørgsmål om behov for præcisering af reglerne.” Problemstillingen udspringer som nævnt af en konkret sag:

Økonomisk Ugebrev har i en tidligere artikel om incitamentsordning til den tidligere topchef i Pandora beskrevet, at det ikke fremgår af det fuldstændige referat fra selskabets generalforsamling, hvad mere eller mindre kritiske indlæg fra fremmødte aktionærer gik ud på. I referatet oplyses det alene, at der var indlæg fra ATP, Dansk Aktionærforening og Industriens Pension, samt to private aktionærer, som blev besvaret af ledelsen. Der oplyses altså intet om emnet for indlæg og spørgsmål, om der blev udtrykt kritik, og om formandens efterfølgende svar.

Umiddelbart er denne kortfattede fremstilling i strid med selskabsloven, hvis man tager en af landets mest erfarne generalforsamlingsdirigenters vurdering for gode varer. I en artikel i fagtidsskriftet Revision & Regnskabsvæsen skriver advokat Klaus Søgaard fra Gorrissen Federspiel om udformning af protokollen, at ”en direkte ordlydsfortolkning af selskabslovens § 101, stk. 3, medfører, at protokollatet ikke kun skal indeholde en gengivelse af beslutninger på generalforsamlingen, men også drøftelserne, der fører frem til beslutningerne”, hvor der også henvises til en fortolkning fra Jan Schans Christensens udgivelse ”Selskabsloven med kommentarer, 2012, side 324.”