Erhvervsstyrelsen skal jagte fusk for ekstra 20 mio. kr. årligt

Ifølge seneste redegørelse om myndighedernes regnskabskontrol af børsnoterede selskaber blev der sidste år startet 23 kontrolsager i de 201 børsnoterede selskaber. Med andre ord vil det tage næsten ni år at nå alle selskaber igennem med samme tempo. Men der er håb forude for en grundigere regnskabskontrol.

Erhvervsstyrelsen har fået 20 mio. kr. ekstra til blandt andet regnskabskontrol med fokus på mere datadrevne undersøgelsesmetoder til mere systematisk at afdække fusk og svig i erhvervslivet. Men Erhvervsstyrelsen vil endnu ikke fortælle mere detaljeret om indholdet i den skærpede kontrol. I forhold til det seneste års stigende politiske fokus på fusk og hvidvask i erhvervslivet, synes der også at være behov for en langt mere målrettet indsats.

Hidtil har de årlige redegørelser om Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol givet indtryk af en relativt stedmoderlig behandling af de undersøgte regnskaber med fokus på formelle tekniske detailfejl, frem for en mere substantiel regnskabskontrol. Ifølge redegørelsen blev der sidste år startet 23 nye regnskabskontrolsager, hvoraf ¾ blev udtaget efter en risikovurdering, typisk mindre børsnoterede selskaber. I 2018 blev der udtaget 19 regnskaber til kontrol, og der blev konstateret fejl i elleve af dem. Hovedparten af sagerne udtaget i 2018 er endnu ikke færdigkontrolleret.

Redegørelsen viser, at de konstaterede fejl og mangler især vedrører mere konkrete specielle oplysningskrav og ikke en egentlig substantiel konsistensanalyse af de aflagte regnskaber. I eksemplerne, der gennemgås, har de konstateret fejl som blandt andet fejl i en egenkapitalopgørelse, hvor tal for et sammenligningsår manglede, forkert klassifikation af bogført bankgæld og manglende henvisning til regnskabsregler i ledelsesberetningen.

I finansloven for 2019 blev der imidlertid sat ekstra penge af til at styrke Erhvervsstyrelsens selskabs- og regnskabskontrol. Det drejer sig om 80 mio. kr. fordelt over de næste fire år. Målet er at anvende ny teknologi til at udpege virksomheder, der oprettes med henblik på svindel. Det fremgår da også af finanslovforslaget, at Erhvervsstyrelsen får tilført 88 årsværk i 2019.

Økonomisk Ugebrev ville gerne have spurgt Erhvervsstyrelsen om, hvordan de ekstra ressourcer konkret skal anvendes. Men det har ikke været muligt at få styrelsen til at forklare sig. Umiddelbart tyder det på, at de ekstra penge skal anvendes til kontrol af den brede underskov af mindre og mellemstore unoterede selskaber. Bevillingen følger af en bred politisk aftale fra efteråret 2017 med fokus på ”at sikre en mere målrettet kontrol af virksomhederne igennem en effektiv og datadrevet kontrolindsats og således sikre bedre muligheder for at identificere nye typer af svigsmønstre,” som det hedder i Finansloven.

Videre hedder det, at pengene skal anvendes på ”it-investeringer med henblik på en styrket kontrol ved virksomhedsregistreringen i Erhvervsstyrelsen igennem anvendelsen af ny teknologi til at udsøge virksomheder, der oprettes med henblik på svindel for derigennem at kunne foretage en mere målrettet kontrol af virksomhederne. Investeringen vil bidrage til en mere effektiv og datadrevet kontrolindsats og således sikre bedre muligheder for at identificere nye typer af svigsmønstre.”

Selvom Erhvervsstyrelsen tilsyneladende har en relativt spredt kontrol med de børsnoterede selskabers regnskaber, er der antageligt allerede sket noget i forhold til ikke-noterede selskaber. I en gennemgang af den skærpede praksis skriver FSR i en intern kommentar under overskriften ” Erhvervsstyrelsen skruer bissen på ”, at ”i den seneste tid har en række selskaber oplevet at få breve fra Erhvervsstyrelsen med krav om at rette op på uregelmæssigheder som anført i revisors erklæringer. Noget tyder altså på, at Erhvervsstyrelsen har skruet væsentligt op for opfølgningen på de indrapporterede regnskaber, herunder revisors erklæringer om regnskaberne, og ikke mindst for sanktionerne. Der er en lang række eksempler på selskaber med ulovlige lån, som bliver mødt med krav om indfrielse heraf med tillæg af lovpligtige renter, eller selskaber, som har overtrådt bogføringsloven, som bliver pålagt at rette op på forholdene.”

Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få Erhvervsstyrelsen til at fortælle om de nye tiltag, og hvordan pengene skal fordeles på forskellige typer af opgaver. Det er desværre ikke lykkedes, men styrelsen oplyser, at man ved mere efter påske.