ESG-ekspert: Det ligner en generel samfundsmæssig tillidskrise

Økonomisk Ugebrevs årlige survey med knap 500 svar viser, at det generelt står sløjt til med tilliden i det danske samfund. Generelt dumpes de fleste samfundsaktører med en score under eller omkring middel. Laveste score på moral og etik får storbankerne, politikere og advokater. Men der er også udbredt mistro til eksperter og det generelle erhvervsliv. Det ligner en generel samfundsmæssig tillidskrise, vurderer ESG-ekspert.

I Økonomisk Ugebrevs årlige survey ”Etik i Erhvervslivet” med knap 500 svar, vurderer 14 procent af respondenterne, at der er lav eller meget lav moral og etik i det generelle erhvervsliv, eksklusiv den finansielle sektor. Den tilsvarende procentandel for den finansielle sektor er 44 procent.

Det generelle erhvervsliv får altså en betydelig bedre bedømmelse af den generelle etik og moral end storbankerne gør. Storbankerne, investeringsforeninger, advokater og politikere scorer markant under middel, mens der for de øvrige aktører også er en stor andel af respondenterne, der giver en lav moralscore.

Tidligere CBS-professor Finn Østrup, som for nylig er gået på pension, mener, at der generelt er større faglig stolthed i det brede erhvervsliv, som har ”rigtig” produktion, end i den finansielle sektor, som i højere grad lever af transaktioner, men ikke egentlig værdiskabelse. ”Det kan også have betydning for den generelle moral i den finansielle sektor,” siger han.

Finn Østrup vurderer også, at ændrede holdninger i brede dele af samfundet har stor betydning. ”Jeg tror, at der i 70’erne og 80’erne var langt mere skatteunddragelse og hvidvask end i dag. Bankerne havde afdelinger i flere af de kendte skattely, blandt andet Gibraltar, og det havde selvfølgelig et formål. I dag er der helt sikkert strammet op om disse ting, men moralen i samfundet har ændret sig endnu mere. Og derfor slår det så hårdt på bankerne, når der afsløres store hvidvasksager,” siger Finn Østrup.

Han vurderer, at det største problem i dagens bankmarked ligger i bankernes rådgivning af danskerne omkring investeringer og kapitalforvaltning. ”Eksempelvis de negative indlånsrenter på bankbøgerne betyder, at danskere med større indlån nu bliver bombarderet af bankerne med mails om nye investeringsmuligheder, så de kan undgå minusrenter. Det er i sig selv problematisk. Finansielle rådgivere tænker på at øge bankens indtjening og måske ikke så meget andet, så bankernes moral og etik hænger stadig i bremsen.”

Konturerne til en generel tillidskrise
Academic Co-director, lektor Steen Vallentin fra CBS’ Center for Sustainability siger til Økonomisk Ugebrev, at han ser konturerne til en generel tillidskrise overfor en stribe institutioner i erhvervslivet. ”Selvom det generelle erhvervsliv får en betydelig bedre score end den finansielle sektor, er det ikke en prangende vurdering. Og svarene viser da også, at der er stigende skepsis og kritik af de høje toplederlønninger i en del af de store virksomheder.”

”Selvom svaruniverset har en skævvridning mod mænd i ældre årgange, synes jeg alligevel, at resultaterne er påfaldende. Der synes at være en udbredt kritik af moralen hele vejen rundt. Og man kunne godt få den tanke, at de seneste årtiers deregulering af erhvervslivet og den finansielle sektor er gået for langt, og at brede dele af erhvervslivet ikke har kunne håndtere denne frihed,” siger Steen Vallentin.

Han mener, at det gængse glansbillede af det danske samfund som et sted, hvor der er meget høj moral og stort set ingen ”sidespring” generelt bliver udfordret i disse år. ”Jeg tror faktisk, at svarene givet et råt-for-usødet billede af, hvordan opfattelsen er blandt lidt mere erfarne og indsigtsfulde folk, der følger meget med i, hvad der sker i erhvervslivet og den finansielle sektor. Resultaterne er en spand kold vand i hovedet på os, hvor man berettiget kan stille spørgsmåltegn ved, om vi er så meget bedre end de andre.”

Steen Vallentin hæfter sig ved, at særligt de mindre provinsbanker med lokal forankring får en betydeligt bedre bedømmelse end de store banker. ”Det ser ud til, at de mindre banker er kommet betydeligt bedre gennem krisen end de store banker. Og det skyldes jo nok, at de i offentligheden er fløjet under radaren, også når det gælder kritisk medieomtale.”

Mindre banker går ikke fri
Men heller ikke de mindre banker går helt fri. Holdningen afspejles blandt andet i disse to survey svar: ”Banker og deres ansatte er bare fra en anden verden – de kan ikke selv se, hvor amoralsk, de agerer i samfundet. Det er jo dagligt, at man får fortællinger om, hvor dårlig behandling og manglende forståelse, der udvises overfor mangeårige loyale kunder. De tager ikke noget samfundsansvar.”

En anden skriver: ”Jeg regner ikke med, at banker har nogen moral, når det kommer til stykket. Så jeg bliver sjældent skuffet. Er selv i Jyske og Saxo.”

En tredje skriver: ”Det er blevet bedre, men det er svært at tjene penge i den finansielle branche uden at opføre sig umoralsk og/eller uetisk.”

En fjerde skriver: ”Jeg har været ansat i pengeinstitutsektoren i 45 år. Storbankerne har på det skammeligste misbrugt vores tillid og har været med i sager, der for nogle mennesker er helt utænkelige.”

Steen Vallentin peger også på det bemærkelsesværdige i den meget lave moralscore til danske politikere. ”Generelt finder jeg det overraskende, at politikerne scorer lavere end banksektoren på etik og moral. Der har selvfølgelig være en del sager om løftebrud, og hvor der slet ikke har været styr på den underliggende forretning i eksempelvis SKAT, Socialministeriet og Forsvarets Ejendomsstyrelse. Men man kan godt diskutere, om disse sager er politikernes skyld, eller mangel på styring fra de relevante topembedsmænd. Jeg synes ikke, at politikerne har fortjent den meget lave etikscore. ”

Ønske om strammere regler på skattely
Økonomisk Ugebrevs survey viser også, at respondenterne ønsker endnu mere politisk fokus på stramning af regler og praksis omkring erhvervslivets toplederlønninger og virksomheders oplysning om brug af skattelyselskaber. 63 procent af respondenterne ser ”stort behov for yderligere politisk fokus” på skattely og skattespekulation, og 52 procent ser stort behov for fokus på erhvervslivets høje toplederlønninger. For begge kategorier er der et forstærket ønske i forhold til samme etik survey for to år siden.

Resultaterne viser, at der ses mindre behov for øget fokus på flygtninge og integration, work-life balance og arbejdsforhold, hvilket langt hen ad vejen måske også kan forklares af det skæve svarunivers. Af kommentarerne fremgår det, at der især er kritik af meget høje toplederlønninger i store erhvervsvirksomheder.

Kritikken af topcheferne lyder blandt andet, at ”de har for stor fokus på lønpakker efter amerikansk forbillede, som ikke hører hjemme i et nordisk velfærdssamfund.” Andre skriver: ”Jeg er kritisk overfor deres løngrådighed. Samtidig med de beder medarbejderne om løntilbageholdenhed, tildeler de sig selv store lønstigninger. Det er dobbeltmoral”, og ”jeg sidder i bestyrelser i danske og svenske virksomheder, heraf to børsnoterede på Nasdaq. Især hvad angår rimelighed i lønninger og gennemsigtighed er Sverige langt foran Danmark.”

Steen Vallentin siger, at der også i offentligheden er mere fokus på aggressiv skatteplanlægning. ”jeg synes, at der herhjemme er en betydelig grad af berøringsangst for at tage fat i forhold omkring aggressiv skatteplanlægning. Det er ikke noget erhvervsorganisationerne har særlig meget lyst til at snakke om. Derfor er det også interessant, at de erfarne erhvervsfolk og investorer i Økonomisk Ugebrevs svarunivers sætter så meget fokus på dette emne. Men det er også et emne, som er meget vanskeligt at håndtere, fordi der er store gråzoner. ”

Han bemærker også, at der i svaruniverset, som alt andet lige må opfattes at stå for en vis konservatisme, lægges meget vægt på bæredygtighed og klima. Hele 37 procent af respondenterne ser stort behov for yderligere fokus herpå. ”Det havde ikke været tilfældet for ti år siden.”

Om kritikken af høje toplederlønninger siger Steen Vallentin, at det er en svær diskussion. ”På den ene side er der logik i, at danske virksomheder skal kunne tilbyde en konkurrencedygtig løn for at kunne tiltrække de bedste topchefer. På den anden side er der også svært ved at acceptere, at folk rager til sig. I Danmark er det noget andet end i USA, hvor der ikke har været accept af, at noget tjener forrykt meget mere end andre.”

Sådan har vi gjort: ”Etik i Erhvervslivet”
Økonomisk Ugebrevs årlige survey af ”Etik i Erhvervslivet” er baseret på svar fra 482 personer i Økonomisk Ugebrevs læserunivers. Det elektroniske spørgeskema er udsendt til 8.000 personer i Økonomisk Ugebrevs læserunivers, svarende til en svarprocent på seks procent. Undersøgelsen gennemføres her for anden gang, med særlig fokus på respondenternes vurdering af etikken i den finansielle sektor. Profilen på svarpersonerne afspejler ikke overraskende Økonomisk Ugebrevs typiske læserprofil, altså mænd over 50, med en betydelig formue og typisk stor erfaring og indsigt i finansielle forhold og den finansielle sektor. Svargruppen er altså ikke repræsentativ for den danske befolkning som helhed. Af respondenterne er ni procent kvinder og 91 procent mænd.

Otte procent er under 49 år, 24 procent er mellem 50 og 59 år, og 68 procent er over 60 år. Svarene er anonyme, men det er muligt at selektere i datamaterialet, så Økonomisk Ugebrev kan udtrække data for eksempelvis de enkelte banker, der indgår i den nye ”Etikrating” af de større banker, som bringes i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans.