Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

ESG-mål skal være individuelle, hvis de skal skabe værdi

Sten Thorup Kristensen

søndag 27. oktober 2019 kl. 19:36

Vi er endnu ikke nået dertil, hvor det kan påvises, at det giver et merafkast til aktionærerne i en virksomhed, når den handler samfundsansvarligt. Det skyldes dels, at det er teknisk svært at bevise denne sammenhæng, men det skyldes også, at mange virksomheder endnu løber efter målsætninger, der ikke er synderligt relevante for dem, mener tre Harvard-forskere.

Bladrer man tilbage til midten af 00’erne, kan man finde mange eksempler på, at amerikanske banker fik flotte CSR-ratings. De kunne f.eks. få point for at spare på forbruget af papir og andre fysiske ressourcer. Men bankernes brug af disse ressourcer er så beskedent, at det i den store sammenhæng aldrig rigtigt battede noget, uanset hvor dygtige de var til det.

Derimod havde bankerne i kraft af deres virksomhed stor mulighed for at gøre en social indsats i USA. Men dette var der ikke opmærksomhed på, og tværtimod formidlede bankerne de famøse subprime-lån, som endte med at sende mange familier fra hus og hjem.

Eksemplet bliver fremhævet af tre Harvard-folk Michael Porter, George Serafaim og Mark Kramer i artiklen ”Where ESG Fail”. De hævder, at selv om det talrige gange er vist, at der er en sammenhæng mellem en høj ESG-profil og et højt afkast, er det aldrig bevist, at denne sammenhæng er ligefrem. Bevisførelsen er vanskelig, fordi der også er en omvendt effekt, så den stærke og velindtjenende tenderer at give mere til samfundet og at løfte et større ansvar, end den svage virksomhed gør.

Forfatterne tror på, at det i de fleste tilfælde også vil styrke afkastet, at en virksomhed er samfundsvarlig. Men såvel for virksomhederne selv som for investorerne er hele CSR-tankegangen endnu så ny, at man kun i beskedent omfang ser og udnytter de muligheder, der findes.

Historien bliver ridset op: I CSR-bølgens barndom gik øvelsen, set fra investorernes side, ud på at fravælge de virksomheder, der ikke opfyldte kravene i en tjekliste. Det kunne f.eks. være producenter af våben eller tobak, eller det kunne være virksomheder, der brugte børnearbejdere, eller som var blevet straffet i miljøsager.

Denne tilgang havde dog en række problemer, f.eks. at våben og tobak nu engang er en del af verden, og at mange familier i ulande ville komme i alvorlige problemer, hvis børnene ikke længere kunne bidrage til husholdningen. Derfor blev der udviklet en positiv tilgang, hvor investorernesøgte virksomheder, der gjorde en positiv forskel ud fra de vilkår, der nu engang var. Virksomhederne kunne f.eks. sikre, at børnearbejderne også kom i skole, og i øvrigt virke til, at deres arbejdsvilkår blev bedre.

Men man er stadig langt fra i mål, mener Porter, Serafaim og Kramer, og det er her, eksemplet med de amerikanske banker kommer ind i billedet: Mange virksomheder spilder energien på tiltag, der ikke er særligt vigtige i netop deres situation.

Tag som eksempel to internationale koncerner; den ene en tekstilvirksomhed og den anden et olieselskab. Mangen en ansvarlig investor vil have på sin liste, at de selskaber, man investerer i, skal have en politik mod børnearbejde. Det er også højest relevant for tekstilvirksomheden, fordi tekstil ofte bliver produceret i lande, hvor børnearbejde er normalt. I oliebranchen er det derimod ikke noget problem, men hvad nu hvis det alligevel viser sig, at olieselskabet i et land får catering fra et firma, der engang imellem beskæftiger børn?

Olieselskabet kan godt blive ramt af grimme pressehistorier i sådan en situation, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det bruger tid og ledelsesmæssige ressourcer på at undgå dem. Det er meget mere relevant, at tiden og ressourcerne bliver brugt på miljømæssig bæredygtighed og på at nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer.

Investorerne må lære at skelne mellem de forskellige situationer, forskellige selskaber kommer i, og selskaberne må også selv lære at formidle, at der er hensyn, som de fuldt anerkender betydningen af, men som de alligevel fravælger for deres eget vedkommende.

Det samme ræsonnement, fremhæver forfatterne, gælder i den nyere tendens med, at virksomheder formulerer et dybere formål med deres eksistens. Hvis det er et formål, som en IR-afdeling blot har formuleret for at markedsføre sig overfor investorerne, skaber det ingen værdi for nogen – hverken økonomisk eller på anden måde. Værdiskabelsen forudsætter, at man i bestyrelsen har haft strategiske overvejelser om, hvad virksomhedens naturlige bidrag kan være.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank