Etik 2021: Erhvervsledere får flot score, storbankchefer dumper

Coronakrisen har ikke rokket på danskernes positive syn på den etiske og moralske standard i toppen af dansk erhvervsliv, viser Økonomisk Ugebrevs årlige survey om ”danskernes syn på etik i erhvervslivet” med knap 500 svar. Kun 14 pct. mener, at moralen og etikken i de ikke-finansielle erhvervsvirksomheder er lav eller meget lav. Til gengæld er opfattelsen af den moralske standard blandt de store bankers topledere markant forringet. Moralen ses også at være faldende i realkreditten, pensionssektoren og investeringsforeningerne. Advokater og politikere scorer ringest på moral og etik, kun ”overgået” af storbankerne.

Økonomisk Ugebrevs årlige survey af etik i erhvervslivet med 483 besvarelser viser, at der er himmelvid forskel på, hvordan danskerne oplever etik og moral i erhvervslivet i forhold til i den finansielle sektor. Ligesom i samme survey fra sidste år er opfattelsen, at de store danske virksomheder tænker meget i moral og etik:

48 pct. vurderer, at der er en meget høj eller høj moral i den ikke-finansielle del af erhvervslivet, og andre 40 pct. er neutrale. Andelen, som ser negativt på erhvervslivets etik og moral, er faldet i forhold til sidste års survey.

Sunde, etiske principper
Fra respondenterne har vi bl.a. fået følgende kommentarer: ”Det virker som om, at de fleste topledere i Danmark har fokus på, at deres forretning i større og større grad skal drives gennem en bæredygtighedstilgang, hvor der også stilles krav i værdikæderne.”

”Der er naturligvis brodne kar, men jeg tror, at toplederne generelt handler ud fra sunde etiske principper.” ”Utroligt få sager om korruption etc. og høj (næsten for høj) villighed til at tage omkostninger i forhold til grøn omstilling. Men der er selvfølgelig dårlige sager, som pressen slår op som sensationer.”

Kommentarerne viser generelt stor tillid til ledelserne i de danske virksomheder: ”Der er mange, der gør det rigtigt flot. Oftest store virksomheder. Men de brodne kar er uhyggelige”. ”Moralen er under pres, når bl.a. vores regering ikke overholder loven og taler usandt overfor befolkningen – så skrider hele grundlaget for moral.”

Videre hedder det: ”Vi taler om at balancere kravene fra aktionærer og overholdelse af love og regler efter deres ordlyd, imod at udvise høj moral og etik. Det tror jeg de fleste gør, men med store variationer på begge sider.” Og flere kommentarer: ”Der er fortsat for meget fokus på penge og for lidt på samfundssind, rummelighed og medmenneskelighed – med ’brodne kar’. Toplederne forekommer at være meget grådige, det gælder også de offentlige topledere.” ”Der er udfald. Det er mit indtryk, at sådanne udfald eksponeres (men det er i sagens natur svært at vide).”

Økonomisk Ugebrev har spurgt nogle eksperter om, hvordan de ser på forskellene i vurderingen af etikken i den finansielle sektor og i de store virksomheder. Virksomhedsfilosof og bestsellerforfatteren Morten Albæk, som er CEO for rådgivningsvirksomheden Voluntas, kommer med denne forklaring:

”Ledere er i udgangspunktet akkurat lige så gode mennesker som alle andre mennesker, men såfremt de får løn og bonus, anerkendelse og succes ud fra ikke-moralske dimensioner, er det svært for os at forvente, at lederne mestrer at skelne mellem legalitet og moralitet, og dermed svært at forstå, at der er mange legale, men amoralske, måder at tjene penge på. Den kultur og de dyder, man er eksponeret for, og det, man måles på og anerkendes for, afgør ens fokus og moralitet.”

Videre lyder hans vurdering: ”Hvis ikke det vigtigste er målbart, så bliver det, som er målbart, hurtigt det vigtigste. Den danske filosof K.E. Løgstrup sagde ganske rammende, at hvis man af sig selv gjorde det gode, var det jo unødvendigt at stille krav. Men eftersom vi mennesker er fejlbarlige skabninger, der undertiden fejler eller træder ved siden af, så har vi brug for at blive stillet til regnskab for vores moral fremfor vores marginer.”

Fra Komitéen for God Selskabsledelse siger formand Lars Frederiksen, også bestyrelsesformand i Matas, at han ikke er overrasket over de forskellige vurderinger af bankerne og de ikke-finansielle virksomheder:

”Det er jo velkendt, at bankerne over de seneste ti år har fået mange stryg. Næsten alt, hvad der bliver sagt og skrevet om bankerne, er negativt. Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at opfattelsen af bankerne bliver mere positiv. For vores alle sammen skyld skulle vi gerne have et mere positivt syn på bankerne, fordi deres forretning er baseret på tillid og på, at de kan tiltrække dygtige folk. Bankerne har forsøgt – med varierende held – at rette op på nogle af de forhold, de er blevet kritiseret for, og der er kommet rigtig meget regulering.”

Lars Frederiksen mener, at vi gerne skulle komme videre efter finanskrisen: ”Jeg ved ikke, om kritikken af bankerne er rimelig eller urimelig. Der er sket meget, og hvad skal der til for at ændre opfattelsen? Bankerne er jo underlagt langt skrappere lovgivning, og de bruger mange penge på compliance. I forhold til regulering og nye dokumentationskrav synes jeg, at man er gået for vidt.”

Omkring de positive vurderinger af etikken i de ikke- finansielle virksomheder siger Lars Frederiksen: ”I komitéen lægger vi jo netop vægt på samfundsansvar og purpose i vores nye anbefalinger. Og vurderingerne viser jo, at hvis virksomhederne lever op til omgivelsernes forventninger, så får de også kredit for det.”

For danskernes opfattelse af etikken i den finansielle sektor er billedet markant mere negativt: Hele 48 pct. af respondenterne mener, at bankerne generelt har en lav eller meget lav moral og etik. Det er 4 procentpoint mere end i samme survey fra sidste år. Kun 16 pct. mener, at bankerne har en høj eller meget høj (2 pct.) etik og moral. Nogle af kommentarerne i dette års survey lyder sådan: ”Kun aktiekursen tæller. Et pengeinstitut kan spotte en dårlig betaler, men ikke hvidvask for milliarder. Tilbyder produkter, som kunderne ikke forstår eller kan tabe penge på. Støtter skatteunddragelse. Jyske Bank havde i mange år en filial på Gibraltar. Hvorfor?”

”Bankerne tænker kun på egen indtjening, og ved tab sendes regningen bare videre til kunderne. Bankerne vinder uanset hvad.” ”Med antallet af sager og påbud fra Finanstilsynet står det ringe til, hvidvask, fejlrådgivning, forkerte gebyrer og ukorrekt opkrævning af gæld i flere af landets største finansielle virksomheder.”

Nogle respondenter mener, at bankerne har fået for mange tæsk over hvidvasksagerne: ”Hvidvask er naturligvis noget skidt, men vi må huske, at dengang hvidvask florerede i stor stil, blev bankerne berømmede for gode resultater. Senere rejste der sig en folkeopinion mod hvidvask. Hvem bebrejder i øvrigt de folk, som får ”vasket” penge? Endelig: Mange af os kan snildt finde os i ”sort” rengøring og lignende – det er jo starten på hvidvask, så en del forargede kan rolig begynde med at gribe i egen barm.”

”Der er mange eksempler blandt banker på møgsager, der afslører decideret lav moral og etik, men ellers synes jeg ikke, den finansielle sektor er hverken værre eller bedre end andre sektorer.”

Nogle mener også, at det store fokus på hvidvask har givet et bureaukratisk bagslag: ”Vi er endt med et bureaukratis tidskrævende hvidvask-helvede, fordi ledelsen svigtede og oveni købet gav sig selv høje stigninger i løn og vederlag.” ”Den finansielle sektor er efterhånden spundet ind i et net af regler, kontrol, mediestøj og ikke mindst et inkompetent finanstilsyn. Der er slet ikke plads til at kunne møde kunden med høj etik og moral.”

Økonomisk Ugebrevs survey viser også, at der er stor forskel på, hvordan danskerne vurderer etikken i store og mindre banker. En kommentar lyder: ”Vi har to storbanker, som nok har haft nogle uheldige sager, men det bør jo ikke gå ud over de mange, som ellers opfører sig godt.” På spørgsmålet om, hvordan respondenterne vurderer etik og moral i henholdsvis store banker, mellemstore banker og mindre banker, er der også bemærkelsesværdig stor forskel – ligesom i sidste års survey.

Hele 67 pct. mener, at storbankerne har en lav eller meget lav moral, mens kun 17 pct. finder moralen lav eller meget lav i de mindre banker. Mens 12 pct. ser en høj moral i de store banker, er andelen på hele 38 pct. i de mindre banker. I forhold til sidste års survey dumper storbankerne yderligere ned ad moralskalaen, mens de mellemstore banker ligger uændret, men stadig under en middelvurdering. Også de mindre banker ligger uændret i forhold til sidstes års survey med en karakter lidt over middel, altså i positivt territorium.

Om danskernes syn på den svage etik og moral i særligt de store banker, siger Morten Albæk: ”Den finansielle sektor er nødt til at træde væk fra den gammeldags kapitalisme, der skruppelløst udnytter mennesker og naturen som en ressource, over i en anden og mere humanistisk form for kapitalisme, der defineres ud fra, at værdien af penge afhænger af, hvordan de er tjent. Og hvorfor skal virksomheder så foretage dette fokusskifte? Jo, det skal de først og fremmest gøre, fordi det er det moralsk rigtige at gøre, og sekundært fordi de ellers vil blive reguleret, eftersom der hersker en form for antipati på tværs af samfundsgrupper og fra politisk hold, således at sektorens omdømmemæssige immunforsvar er svækket.”

Videre siger han: ”Når en hel industris omdømme er eroderet og forsvundet, så er man i farezonen for at blive kraftigt reguleret fra politisk side, og for at andre industrier slet og ret overtager ens forretning. Der er ikke noget galt med kapitalisme og akkumulering af penge, men vi bliver nødt til at erkende, at en organisations helbred ikke handler om produktivitet og profit alene, men om følelsen af mening, der genereres blandt medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere i mødet med dens organisation, dens ydelser og produkter.”

I det årlige survey spørger vi også om danskernes syn på forskellige finansielle sektorer og faggrupper, der typisk sælger rådgivning til private eller til erhvervslivet. Flere grupper scorer under middel, bl.a. advokater og investeringsforeninger, hvis samlede score er stort set ens. Realkreditten scorer lige netop neutral, altså hverken specielt god eller dårlig moral. Pensionsselskaber scorer lidt over middel, og det samme gør revisorstanden.

I en kommentar lyder det, at ”Grundlæggende er det mit indtryk at der er meget begrænset fokus på kunden, borgeren og/eller samfundet generelt i de løsninger, som præsenteres med for megen egeninteresse.”

En anden kommentar lyder sådan: ”Svært at skære alle over en kam. Arbejder til dagligt med dygtige og nidkære revisorer med meget høj etisk standard. Tilsvarende med advokater. Ofte er de ansat til partsfremlæggelse, og her er moral, etik og almindelig god opførsel ikke en del af opdraget. Realkredit og investeringsforeninger er reel ejet af bankerne, så samme ledelsesetik. Vurdér f.eks. hvor mange investeringsforeninger, som reelt overgår deres sammenligningsindeks! Realkredittens bidragspolitik virker mere som udtryk for deres ejeres ønske om afkast end en realøkonomisk vurdering af risiko og omkostninger.”

Videre hedder det: ”Banker og pensionsselskaber stjæler penge fra kunder helt åbenlyst uden skrupler. Revisorer og advokater vælger vi selv at bruge – men tyveknægte, det er de, når vi bruger dem. Politikere er grundlæggende utroværdige meningsryttere, som vel ikke kunne få andet arbejde i den private sektor.”

En respondent giver sit bud på tingenes tilstand i flere kategorier: ”Bankerne er presset på indtjeningen, og de skal leve op til meget høje krav fra myndighederne via lovgivningen. Det er ikke altid, at de forstår lovgivningen og sætter nok ressourcer ind på at overholde lovgivningen til punkt og prikke. Men de gør det så godt, de kan. De forsøger at tjene så gode penge som muligt, sådan at de kan betale et rimeligt udbytte til aktionærerne og en god løn til sig selv. Pensionsselskaberne har nogle gange en lidt højere moral. De lægger pres på de selskaber, de investerer i, ved at forlange, at de overholder visse normer for forurening, børnearbejde og så videre. Revisorer og advokater gør det, som de bliver betalt for. Hvis kunden vil have høj moral, så får han det – og omvendt. De fleste politikere tænker kun på dem selv og på, hvordan de kan bevare magten efter næste valg.”

Måske er det ikke overraskende, at politikere og myndigheder scorer næsten lige så lavt på moral som storbankerne. F.eks. har de næppe scoret pluspoint på håndtering af minksagen, men på den anden side hylder mange også regeringens håndtering af viruskrisen. Politikernes samlede moralscore er altså lav, men hverken ringere eller bedre end sidste år.

Morten W. Langer

Sådan har vi gjort
Årets survey af etik i erhvervslivet er baseret på et webbaseret spørgeskema, udsendt til ca. 7000 læsere af Økonomisk Ugebrevs udgivelser. Med knap 500 konkrete svar på de 19 spørgsmål er svarprocenten ca. 7. Svarene, som er anonymiserede, er ikke repræsentative for den danske befolkning, da Økonomisk Ugebrev læserunivers har en overvægt af private erhvervsdrivende og private velhavende investorer over 50 år. 15 pct. af respondenterne har lederstillinger i finansielle og ikke-finansielle virksomheder. 70 pct. af respondenterne er over 60 år, og 10 pct. er under 49 år. 10 pct. er kvinder, resten er mænd.

Kommende artikler baseret på årets etik-survey: ”Danskernes Syn på Etik i erhvervslivet”

1. Gennemgang af svar: “På hvilke områder vurderer du, at der er behov for, at erhvervslivets topledelser strammer op på etikken i deres måde at drive forretning på?”
2. Gennemgang af svar: ”Bør politikerne stramme de formelle/juridiske krav til erhvervslivet for at få yderligere oplysninger om brug af skattelylande, herunder om begrundelse for at anvende dem?”
3. Gennemgang af svar: ”Er dit valg af bank påvirket af, om banken har en god moral og etik?” (se søndagens udgave af ØU Finans)
4. Gennemgang af konkrete svar om Danske Bank og Nordea, bl.a. på spørgsmålet ”Vurderer du, at Nordea har lappet på sit image ved konkrete initiativer, som afspejler, at bankens håndtering af problemsager er ændret, og at der er sket ændringer i virksomhedskulturen.” (se søndagens udgave af ØU Finans)
5. Gennemgang af svar: “Hvordan vurderer du moral og etik i følgende ti banker (rating)” (se søndagens udgave af ØU Finans)
6. Gennemgang af svar: “Hvordan vurderer du moral og etik i de ikke-finansielle C25-selskaberne (rating)?”
7. Gennemgang af svar: “Bør politikerne stramme de formelle/juridiske krav til erhvervslivet for at sikre indfrielsen af Paris-aftalen og Danmarks klimamål om 70 pct. CO2-reduktion?”