Ex-Carlsberg formand: Behov for opgør med professorvældet

Carlsberg har en usædvanlig bestyrelse bestående af hele 15 personer: fem professorer fra fondsejeren, fem medarbejdervalgte og fem uafhængige medlemmer med erhvervsmæssige kompetencer. Tidligere bestyrelsesformand for Carlsberg Fonden og Carlsberg bryggeri, Povl Krogsgaard-Larsen, forklarer i dette interview, hvorfor han mener, at tiden er løbet fra professorvældet i Carlsbergs bestyrelse.

Den uortodokse sammensætning af bestyrelsen for Carlsberg har over de seneste otte år ikke leveret ringere resultater end flere af de store internationale konkurrenter. Aktieafkastet har været betydeligt ringere i de to amerikanske storbryggerier Anheuser Busch og Molson, mens Carlsbergs aktieafkast på hjemmebanen har været lidt ringere end Heineken. Danske Royal Unibrew er løbet fra alt og alle, men over de seneste fem år er Carlsberg dog en suveræn nummer to efter Royal Unibrew, og altså solidt foran de tre internationale konkurrenter.

Gode historiske afkast er dog ikke ensbetydende med, at Carlsberg har indrettet sig optimalt med hensyn til bestyrelsens sammensætning, vurderer tidligere formand for Carlsberg, Povl Krogsgaard-Larsen. I dette interview med Økonomisk Ugebrev siger han, at han mener, at tiden er moden til at nytænke Carlsbergs bestyrelse.

”Min holdning er i dag, at tiden er løbet fra sammensætningen med fem professorer i Carlsberg bestyrelsen. Det er selvfølgelig let for mig i dag fra sidelinjen at have dette synspunkt. Men jeg mener, at der kun bør være en enkelt repræsentant fra fondens bestyrelse i bryggeribestyrelsen. Fondens formand bør så være den eneste i bryggeribestyrelsen, og han skal som fondsformand være næstformand og ikke formand,” siger Povl Krogsgaard-Larsen.

Videre siger han: ”Det er en holdning hos mig, der har udviklet sig langsomt over de seneste år. Arbejdet i bestyrelserne har forandret sig over en længere årrække: I dag skal bestyrelserne ikke være for store, og alle omkring bordet skal have en kompetent mening om tingene, og de skal kunne bidrage med særlige fagkompetencer.”

Povl Krogsgaard-Larsen mener, at bestyrelsen bør slankes betragteligt fra de nuværende 15 personer, som også i dansk sammenhæng er meget, meget stor, så bestyrelsesarbejdet kan gøres mere effektivt. ”Ofte vil professorer være bedre til at forstå komplicerede problemstillinger. Men det er bestemt ikke kun sådan. Nogle har også et tunnelsyn uden det nødvendige perspektiv på tingene.”

Videre siger han: ”Hvis der ikke optages fem sæder af professorer uden erhvervsbaggrund, er der plads til andre med skarpere erhvervsmæssige kompetencer, eksempelvis indenfor international bryggerivirksomhed og digitale kompetencer. Med den skærpede konkurrence er det altafgørende, at bestyrelsen er effektiv og kan give kvalificeret med- og modspil til den daglige ledelse. Og det vil ofte være vanskeligt for professorer fra den akademiske verden,” siger han.

Han vurderer, at det med professorernes ens baggrund i den akademiske verden godt kan give en lidt klub-lignende oplevelse. ”Det forhold, at denne gruppe formelt også sidder på magten, kan også give en slags selvtilstrækkelighed. Men jeg synes også, at det er vigtigt at fondens formand bliver næstformand i bestyrelsen. For det vil også give en god mulighed for at håndhæve den stemmemajoritet, som jo stadig ligger i fonden,” siger Krogsgaard-Larsen.

Mens hans selv var bestyrelsesformand var der bag linjerne en vedvarende uro om, hvordan ejerfondens rolle skulle opfattes, og om fonden eller bryggeriet var ”vigtigst”. Herom siger han i dag: ”Vi havde en langvarig debat om, hvorvidt fonden er til for bryggeriets skyld, eller bryggeriet er til for fondens skyld. Den debat blev intensiveret, efter vi havde frigjort os fra Orkla. Historisk havde holdningen jo været, at bryggeriet var til for fondens skyld. Altså hvor fonden var det centrale, da den skulle have midler fra bryggeriet. Der gik jeg mod strømmen ved at sige, at fonden var til for bryggeriets skyld: Altså at fonden skulle sikre bryggeriet et stabilt ejerskab og fremgang, og på den måde sikre danske arbejdspladser og en vigtig plads i dansk erhvervsliv.”

Krogsgaard-Larsen siger, at der blandt de fem professorer dengang var en to-mod-tre balance. ”Mit synspunkt er, at bryggeriet har større samfundsmæssig betydning end fonden. Men der var en skarp skillelinje, hvor jeg følte, at jeg hvert øjeblik kunne blive væltet som formand på grund af mit synspunkt.”

Økonomisk Ugebrev Ledelse vil til den kommende udgave søge at få synspunkter omkring sammensætningen af Carlsbergs bestyrelse fra den nuværende bestyrelsesformand