Ex-OW Bunkere ramt af hukommelsestab og ansvarsfraskrivelse

Kommentar: Læsning af dommen, Anklagemyndigheden mod Lars Møller, tidligere CEO for OW Bunker selskabet Dynamic Oil Trading i Singapore, på 75 sider afsagt ved retten i Aalborg den 30. maj 2018 giver ikke nogen som helst gode forklaringer på, hvad der egentlige skete omkring det, der ligner svindel til 800 mio. kr.

OW Bunker dommen afsagt for nylig ved retten i Aalborg er på mange måder erhvervshistorie, på højde med Nordisk Fjer skandalen for næsten 30 år siden. Vi har i mellemtiden haft nogle store erhvervsskandaler, Blandt andet de falske Lublin-underskrifter i PFA Pension og Stein Baggers IT Factory. Men ret beset virker OW Bunkers kæmpekollaps mindre end ét år efter børsnoteringen i København, som en af de allerstørste erhvervsskandaler, som sandsynligvis også vil gå over historien.

Mange vil nok undre sig over denne kategorisering af OW Bunker i forhold til de andre skandaler. Konklusionen bygger langt hen ad vejen på en gennemlæsning af dommen fra retten i Aalborg, hvor den tidligere chef for OW Bunkers datterselskab, Lars Møller, blev tiltalt for overtræ-delse af mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 280, men også frikendt herfor.

I dommen hedder det, at ”tiltalte findes under disse omstændigheder ikke at have udvist det til domfældelse fornødne berigelsesforsæt, hvorfor han frifindes for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 280.” Til gengæld dømmes han for den mildere paragraf 299 i straffeloven, ved at tilsidesættelse af sin pligt og påføre OW Bunker et betydeligt formuetab.

Med andre ord: Lars Møller dømmes altså for ikke at have passet sit arbejde godt nok. Straffen er halvanden års fængsel. Det skal sammenholdes med de netop afsagte domme i svindelsagerne mod film- og Tv-producenterne på henholdsvis fire og fem et halvt års fængsel. At Lars Møller overhovedet blev dømt var ikke oplagt. Men offentligheden, politiet og myndighederne har uden tvivl haft brug for en syndebuk, for at få lukket sagen. Men den burde være langt fra lukket på nuværende tidspunkt.

Tilbage står nemlig flere spørgsmål end svar, efter en gennemlæsning af dommen. Afhøringerne af de tidligere ansatte i OW Bunker, herunder Lars Møller selv, fremstår som en lang stribe af hukommelsestab og ansvarsfraskrivelser omkring, hvem der havde ansvaret for hvad. Det står krystalklart, at der kun er én vinder i dette spil, nemlig ejeren af TankOil, Dennis Tan, som opbyggede et tilgodehavende på 800 mio. kr. hos OW Bunkers datterselskab i Singapore.

Det er aldrig blevet afsløret, hvad der blev af Dennis Tan, og hvor de 800 mio. kr. blev af. Tabte han dem på dårlig virksomhedsledelse? Har han dem stående på en bankbog eller købt ejendomme for dem? Er nogle af pengene blevet overført til andre personers konti, eventuelt medsammensvorne? Det ene gæt kan være ligesom godt som det andet. Men at der er foregået svindel på den ene eller den anden måde, er der nok ingen tvivl om.

Er man meget mistænksom, kan man naturligvis også spørge, om Tan har haft medsammensvorne i OW Bunker systemet. Det er der intet belæg for at påstå. Men det virker påfaldende, at TankOil har fået lov til at opbygge et tilgodehavende på 800 mio. kr. over en længere periode, uden at nogen hverken i datterselskaberne i Singapore eller i hovedsædet i Nørresundby har stoppet det. For de havde alle adgang til kassekreditoplysninger, som ville have afsløret beløbet størrelse.

Set udefra virker det som den mest plausible forklaring, at renteindtægterne fra TankOil i OW Bunkers koncernregnskab har lunet rigtigt godt. Og at man derfor også i hovedsædet har haft meget lidt travlt med at lukke hullet efter TankOil. Vi har meget svært ved at tro på, at det gigantiske træk af likvider til netop denne kunde, ikke har givet anledning til diskussioner i hovedsædet.

Bundlinjen er dog, at det står rigtigt dårligt til med myndighedernes praksis for at gøre bestyrelsesansvar gældende i henhold til straffeloven. Det er meget svært at se, at OW Bunkers tidligere bestyrelser har levet op til sine pligter og ansvar omkring overvågning og kontrol af rapportering og risikostyring. Det gælder ikke kun overvågning af likviditeten, men også den generelle risikostyring af finansiel spekulation, som jo er en helt anden historie. Generelt skal ledelsesansvar ikke bedømmes så hårdt, at ingen ønsker at sidde i en erhvervsbestyrelse. Men det skal heller ikke bedømmes så let, at der ikke er nogen præventiv effekt.