Nu får Big 4 revisioner åbne karakterbøger

Efter nogenlunde samme model, som gælder for tilsynsredegørelser for bankerne fra Finanstilsynet, vil Erhvervsstyrelsen fra årsskiftet offentliggøre årlige karakterbøger for de store revisionsfirmaer.

Efter at Erhvervsstyrelsen har overtaget de opgaver, som tidligere lå hos det uafhængige Revisortilsyn, bliver hele systemet ændret en del. Blandt andet vil der fremover blive gennemført årlige tilsyn med de store revisionsvirksomheder, der reviderer større børsnoterede selskaber, finansielle virksomheder og andre såkaldte PIE virksomheder, altså Public Interest Enterprises.

Ifølge en ny redegørelse fra Erhvervsstyrelsen vil der fremover også blive offentliggjort resultater efter tilsyn i de store revisionsvirksomheder. Erhvervsstyrelsen skriver, at ”fra 2017 offentliggør Erhvervsstyrelsen resultatet af kvalitetskontrollen for de PIE revisionsvirksomheder, der gennemgår en årlig kvalitetskontrol. Offentliggørelsen består af et sammendrag af Erhvervsstyrelsens væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen, samt styrelsens eventuelle anførte forbedringspunkter. Offentliggørelsen indeholder revisionsvirksomhedens navn, men er i øvrigt i anonymiseret form.”

Tilsynschef Martin Samuelsen fra Erhvervsstyrelsen siger til Økonomisk Ugebrev, at man ønsker at skabe større gennemsigtighed om de store revisionsfirmaer: ”Det er nyt, at vi offentliggør den slags resultater, og de første kommer omkring årsskiftet. De revisionsfirmaer, der reviderer de største danske erhvervsvirksomheder, har selvfølgelig stor betydning for erhvervslivet og samfundet. Hvis revisionen svigter for nogle af de store selskaber, eksempelvis store børsnoterede selskaber, som delvist ejes af danske pensionskasser, så kan det jo teoretisk set gå rigtig galt. Derfor er det vigtigt at skabe noget gennemsigtighed omkring disse revisionsfirmaer.”

Årlig rapportering af tilsynsarbejde
Redegørelsen fra Erhvervsstyrelsen indeholder også den årlige rapportering af det generelle tilsynsarbejde, som tidligere lå i revisortilsynet, og styrelsens konkrete undersøgelser baseret på sager taget op på eget initiativ. Af tilsynsrapporteringen fremgår, at der har været færre alvorlige problemsager. Men det skyldes også lempelser i revisorloven, oplyses det: ”Erhvervsstyrelsen kan konstatere en generel stigning i andelen af gennemførte kvalitetskontroller, der afsluttes uden en reaktion/sanktion(..). Dette anser Erhvervsstyrelsen som værende en positiv udvikling. Det skal imidlertid bemærkes, at udviklingen i tallene også er positivt påvirket af ændringerne til revisorloven, der trådte i kraft den 17. juni 2016, herunder den ændrede praksis ved vurderingen af om der er tale om en alvorlig eller mindre alvorlig forseelse,” oplyses det.

Revurdering af allerede indbragte sager
Videre hedder det, at ”efter ikrafttræden af ændringerne til revisorloven foretog Erhvervsstyrelsen bl.a. en revurdering af en række allerede indbragte sager for Revisornævnet. Dette medførte, at Erhvervsstyrelsen valgte at frafalde i alt seks sager, hvor Erhvervsstyrelsen vurderede, at der var tale om mindre alvorlige forseelser, som i førstegangstilfælde, efter de ændrede regler i revisorloven, ikke længere skal indbringes for Revisornævnet.” Redegørelsen (side 14) viser, at der i 2015 var betydeligt færre påtaler og sager indbragt for Revisornævnet end året før. Bemærkelsesværdigt var andelen af undersøgte revisorer, som fejlede, dog relativt høj i store revisionsfirmaer med mere end 30 revisorer ansat. I de store revisionsfirmaer blev 225 revisorers arbejde tjekket, og heraf fik 26 procent – eller 56 revisorer – enten en påtale eller blev indbragt for Revisornævnet.

Af problemer nævnes blandt andet, at ”14 revisorer (er indbragt for) Revisornævnet for utilstrækkelig eller manglende dokumentation, herunder utilstrækkeligt eller manglende revisionsbevis vedrørende revisionen af værdiansættelse af aktiver, der er påvirket af væsentlige regnskabsmæssige skøn. Desuden har der i flere tilfælde manglet dokumentation for, at revisor har ”udfordret” ledelsens regnskabsmæssige skøn i forbindelse med værdiansættelsen.”

Videre oplyses, at ”der er blevet indbragt ni revisorer for Revisornævnet på baggrund af utilstrækkelig dokumentation for overvejelser om going concern og to revisorer på baggrund af, at relevante forhold vedrørende going concern ikke er kommet til udtryk i erklæringen. Herudover har 18 revisorer fået en påtale på baggrund af dette fokusområde.”

Morten W. Langer 

Læs hele udgivelsen her