Falcks rejse fra storhed til fald – og ny realisme

Vikingeskibsmuseet på Roskilde Havn trækker i dag, lørdag den 28. oktober deres både på land og det sker først og fremmest med rå muskelstyrke, dog hjælper Falck til, når vikingeskibet Havhingsten skal trækkes på land.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

Kommentar: Servicekoncernen Falcks rejse de seneste tre år – fra tilsyneladende storhed til konkurstruet – og fra hovedet i busken – til nye realisme og åbenhed – har groft sagt været en enestående og bemærkelsesværdig erhvervshistorie. Med den professionelle bestyrelse og de store kontrollerende aktive aktionærer er det – set i bakspejlet – svært at forstå, hvordan det kunne komme så langt ud. Men meget tyder på, at ejerne alligevel formåede at trække i bremsen i tide, skriver redaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Tidligere topchef i Falck Allan Søgaard-Larsen drev gennem en årrække redningskoncernen frem til at være en global aktør med 37.000 ansatte i 35 lande. Ekspansionen skete gennem opkøb af virksomheder i blandt andet USA, Sydamerika og Thailand.

Bagsiden af medaljen var, at ekspansionen langt hen ad vejen skete for lånte penge. Søgaard-Larsen og bestyrelsen måtte samtidig se på, at koncernens lønsomhed år for år faldt på grund af tilsyneladende problematiske opkøb, blandt andet i USA, som har været en dundrende underskudsforretning.

Den offentlige illusion om et fantastisk væksteventyr blev understøttet af Søgaard-Larsens hyppige interviews i udvalgte erhvervsmedier, hvor der blev fortalt om fremragende vækstmuligheder i blandt andet Rusland og USA. På den baggrund stillede ingen spørgsmål ved om Falck faktisk var så succesfuld, som det blev fremstillet. Tilsyneladende heller ikke selskabets egen bestyrelse.

Men der har længe været ugler i mosen: Falck har aldrig offentliggjort, hvordan den underliggende lønsomhed udviklede sig på de store udenlandske markeder. Det er velkendt, at ambulancekørsel for de danske regioner har været en guldgrube for Falck, som har skabt det finansielle fundament for den internationale ekspansion. Da Falck på den lukrative hjemmebane begyndte at blive udfordret på ambulancekørsel for regionerne, gik Søgaard-Larsen på barrikaderne. men det skete på en måde, som senere har skadet Falcks anseelse i regionerne og i offentligheden.

Konkurrencen hjemme kom først fra selskabet Response, som blev opkøbt af Falck, og siden fra hollandske Bios, som efter et opsigtsvækkende slagsmål med Falck og ledelsens aggressive lobbyisme gik konkurs. Denne historie er langt fra slut endnu, da Konkurrencestyrelsen undersøger, om Falck har overtrådt konkurrencereglerne og misbrugt sin dominerende stilling.

Set gennem Allan Søgaard-Larsens briller er det ikke svært at forstå, hvad der er foregået inde i hans hoved: Med en kæmpestor, men svag, international forretning, en rentebærende gæld, der stødte mod bankernes covenants, manglende finansielle ressourcer til at fortsætte ekspansionen, et stadig ringere offentligt omdømme og en konkurrencesag – og som rosinen i pølseenden – truet lønsomhed i den lukrative danske ambulanceforretning – køre Falck lige lukt mod afgrunden.

Afgrunden har altså været indenfor synsvidde, og derfor var det også på tide, at de store ejere, Lundbeck og Kirkbi – og bestyrelsen, trak i håndbremsen. Allan Søgaard-Larsen måtte lade livet som topchef. Han var hverken den rigtige lederprofil til at gennemføre et turn around eller en profil, som Falck havde gavn af fortsat at blive tæt forbundet med.

Efter en tid med et ledelsesmæssigt tomrum tiltrådte Jakob Riis, tidligere direktør i Novo Nordisk, i maj sidste år som ny CEO for Falck. Siden er der blevet tilført tre mia. kr. i ny aktiekapital og lån fra hovedaktionærerne, og der er nedskrevet goodwill for næsten lige så meget – på grund af alt for optimistiske vækstforudsætninger i de tre forretningsben.

Økonomisk Ugebrev Finans bragte i den seneste udgave et større interview med Jakob Riis, og det markerer ny åbenhed fra Falcks side. De seneste tre år har Falcks topledelse ikke ønsket at kommunikere med Økonomisk Ugebrev, hvis journalist Lars Abild har stået bag en artikelserie med kritiske artikler om Falcks økonomisk, finansielle og strategiske udfordringer og til tider uortodokse forretningsadfærd, som i dag viser sig at have været spot on. I sidste uges udgave af Økonomisk Ugebrev tegner Jakob Riis en vej for det han kalder ”det nye Falck”, som vi mener er både realistisk og velovervejet. Men vi tror ikke, at det bliver en let rejse uden snubletråde, da flere af Falcks hovedforretninger udfordres stærkt af nye markedsstrukturer, digitalisering og nye innovative aktører.

Men vi tror til gengæld, at et af de store danske erhvervsikoner er blevet reddet på målstregen.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her