Fem råd, hvis du går efter karrierevej nummer to

Utallige er historierne om folk, hvis karriere ved pudsige tilfældigheder er skiftet væk fra det, de oprindeligt gav sig i kast med. Men de mange, der oven på coronaens omvæltninger lige nu søger nye græsgange, bør ikke forlade sig på, at en heldig tilfældighed også kommer til dem. Man bør i stedet hjælpe et markant karriereskifte på vej ved at forberede det grundigt.

”The great resignation” er over os: I pandemiens kølvand skifter folk over hele verden job som aldrig før. Sådan lyder fortællingen, selv om den muligvis er noget overdreven – ifølge The Economist er det kun i USA og Storbritannien, at der er klare indikationer for, at der for tiden er særligt mange opsigelser, når man korrigerer for andre faktorer. Men hvordan det end er, betyder manglen på arbejdskraft, at der ikke bare er større muligheder for at skifte spor i karrieren. Der er også et behov for, at flere end ellers viser denne fleksibilitet og gør sig parat til enten at skifte branche, eller at skifte til en mere avanceret position, f.eks. med en overordnet lederrolle i den branche, man allerede er i. Konsulentfirmaet Korn Ferry giver i en guide fem råd til dem, der på denne måde går efter en ”karrierevej nummer to”:

Overvej det grundigt og sæt et klart mål: Mange store karrierespring opstår mere eller mindre tilfældigt, fordi man får tilbudt, eller bliver gjort bekendt med, en konkret ny jobmulighed. Men man er bedre stillet ved at give det en solid overvejelse: Hvad er det, man søger? Hvad giver motivation og arbejdsglæde? Og hvad er det ultimative mål med karriereskiftet? Det sidste bør stå som en ”nordstjerne” for bestræbelserne, mener Korn Ferry.

Træk på brede netværk: Intuitionen vil nok umiddelbart tilsige, at man går stille med overvejelser om et stort jobskifte. Men det er kun et stykke hen ad vejen en hensigtsmæssig taktik. Ved at dele nogle af overvejelserne med kolleger, branchefæller, coaches, rekrutteringsfirmaer og andre kan man være heldig at sætte gang i kæder af begivenheder, der i sidste ende fører til det nye job. Det er også godt at tale med personer, der har erfaring med den type jobs, man sigter efter, om hvad arbejdet indebærer.

Lav research og hæv dit kompetenceniveau: Dem, som skifter branche, vil ofte bagefter erfare, at deres viden om den nye branche forinden var beskeden. Typisk vil man mangle viden om, hvilke muligheder, der er – man kender måske de største aktører, men ikke de mindre, og man kender heller ikke alle nicherne omkring branchen. Den slags kan man søge sig frem til på nettet. Og her kan man også finde indikationer på, hvilke kvalifikationer, der er efterspurgt. Disse kvalifikationer kan man så søge udbygget, eksempelvis gennem deltagelse i kurser.

Gennemgå dit CV: Når man har godt gang i karrieren, kan det være vanskeligt at gentænke sit CV. Erfaringen er jo, som den er. Men man skal gøre indsatsen, for skifter man karrierespor, vil man også henvende sig til en ny målgruppe, der er interesseret i andre ting. Man kan eventuelt lave flere versioner af CV’et, som fremhæver forskellige kompetencer, og afprøve, hvordan de virker – hvilke spørgsmål, de giver anledning til hos modtagerne.

Gentænk dit brand: Det er ikke bare de konkrete punkter på CV’et, der skal gentænkes, men hele det, man kunne kalde det personlige brand. Det handler ikke om at lyve eller at fremstille et skønmaleri af sig selv. Men hvis man f.eks. er CFO og ønsker sig en karriere som CEO, vil bestyrelserne ikke være interesserede i, hvor dygtig man har været til at holde orden på den nuværende arbejdsgivers finanser. De vil være interesserede i, hvordan man håndterer personaleledelse og strategisk arbejde.

De fem råd om karriereskifte er en del af et bredere tema fra Korn Ferry om at søge nyt job. I en anden del af temaet kigger rekrutteringsfirmaet f.eks. på, hvordan man spotter hints om, at en ny ansættelse vil være problematisk. Et sådant hint er f.eks., hvis den kommende chef under en jobsamtale virker træt og uengageret. Det kan selvfølgelig skyldes, at han eller hun bare har en dårlig dag. Men det kan også være et tegn på, at virksomheden er i ubalance.

Det samme er naturligvis tilfældet, hvis man kan konstatere, at virksomhedens medarbejdere i større tal søger væk fra den. Men man kan også kigge efter, om medarbejderne virker konforme og ensrettede – det vil være et tegn på, at det er svært for dem at agere ud fra det, der ligger i deres individuelle personligheder.

Endelig er der lønnen: Hvis den er under standarden for branchen og jobtypen, vil det ikke bare været lidt ærgerligt for jobsøgeren. Det kan også indikere, at virksomheden har vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen.

Sten Thorup Kristensen