Samfundsansvar

Finans Danmark vil udskyde nye EU-krav til ESG-rapportering

Joachim Kattrup

onsdag 23. september 2020 kl. 7:00

Finans Danmark lobbyer for at udskyde implementeringen af EU’s kommende nye krav til ESG-rapportering for finansielle udbydere. Brancheforeningen mener, at indhentning af ESG-data fra erhvervsvirksomhederne er besværlig. Opfordringen til EU om at udskyde reglerne er endnu et af en lang række forsøg fra den europæiske finanslobby på at udvande reglerne under EU-programmet Sustainable Finance. Finanslobbyen kæmper for at opretholde retten til selv at bestemme, hvad en bæredygtig investering er.

Tre finansielle europæiske tilsynsmyndigheder – herunder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) – inviterede i foråret aktører til at kommentere på EU’s forslag til nye krav til ESG-rapportering for den finansielle sektor.

Forslaget til de konkrete rammer gælder den allerede vedtagne forordning om ”B æredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser” . Den sigter overordnet mod at sikre offentliggørelse af ensartede ESG-oplysninger for finansielle produkter. Herunder også væsentlige negative konsekvenser fra de underliggende aktiver, som der investeres i. Hensigten er at skabe sammenlignelighed på ESG-faktorer mellem finansielle produkter.

Ifølge et høringssvar ønsker Finans Danmark at udsætte EU’s planer om, at ESG-rapporteringskravene allerede skal gælde fra marts 2021. Sektoren har brug for mere tid til at indhente data fra de underliggende børsnoterede selskaber, og data er helt tilfældige og vilkårlige blandt de børsnoterede selskaber, mener Finans Danmark.

Omvendt ønsker EU-kommissionen en hurtig implementering af forordningen, der allerede er vedtaget. I forslaget hedder det, at finansielle aktører skal sikre ESG informationen efter ”best effort”.

Men Finans Danmark vil begrænse rapporteringskravet så det bygger på formuleringen ”reasonable efforts”. Med andre ord mener Finans Danmark ikke, det er hensigtsmæssigt, at finansielle institutioner gør deres bedste for at rapportere på ESG-faktorer. I stedet ønsker Finans Danmark, at rapporteringen bygger på et rimelighedsprincip, hvor ressourcer, størrelse og andre eksterne faktorer kan inddrages som hensyn.

Djævlen ligger som bekendt i detaljen. Og det gælder også her, idet det både har principiel og praktisk betydning, hvorvidt den finansielle sektor skal rapportere efter formelle regler, eller blot hvad de selv vurderer er rimeligt. ”Ligesom med alle andre lovkrav vil det i første omgang være op til virksomhederne selv at afgøre, mens Finanstilsynet igennem sit tilsyn med virksomhederne vil afgøre, om der er gjort tilstrækkeligt til at indhente de nødvendige ESG-data”, siger Birgitte Søgaard Holm, adm. direktør Investering Danmark, om hvem der skal vurdere, hvad ”reasonable efforts” er.

Virksomheder er i dag ikke underlagt ens obligatorisk krav om rapportering på ESG-data. Det kommer antageligt først, når direktivet om ikke-finansiel rapportering bliver opdateret senere på året. På den anden side er det afgørende for EU, at privat kapital i langt større grad end hidtil allokeres med grønne initiativer. Det kræver, at investorerne klart og tydeligt kan sammenligne ESG-risici og konsekvenser ved en investering.

Faren ved at oplyse om bæredygtige risici under et princip om ”reasonable efforts” er, at billedet bliver mudret alt efter hvilken indsats den finansielle udbyder finder tilstrækkeligt. Den bæredygtige sammenligning mellem finansielle produkter bliver vilkårlig, og ”business as usual” kan i den finansielle verden fortsætte ufortrødent, hvor enhver kan hævde sig bæredygtig, fordi rapporteringerne vil bygge på vidt forskellige datagrundlag og omstændigheder.

Birgitte Søgaard Holm ankerkender behovet for flere ensartede ESG-nøgletal, men slet ikke i det omfang som EU lægger op til. Finans Danmark vil derfor tippe balancen mere mod hensynet til væsentlighed end til obligatoriske rapporteringskrav.

Den finansielle sektors europæiske lobbyorganisationer har længe forsøgt at udvande EU’s lovprogram for Sustainable Finance, hvor omdrejningspunktet har været at fastholde den finansielle sektors ejerskab over at definere, hvad en bæredygtig investering er.

”Vi har ikke lagt os fast på et bestemt antal nøgletal. Der skal rapporteres på de nøgletal, der er relevante, og som giver mening på tværs af brancher og sektorer. Det kan fx være nøgletal på CO2, når vi taler miljø og klima, og kønsdiversitet, når vi taler nøgletal på sociale indikatorer.” lyder det fra Birgitte Søgaard Holm.

Joachim Kattrup

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Mere fra ØU Samfundsansvar


Seneste nyt



Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Kontroversielle investeringer
Hvornår stopper lovgiverne Forsikringsmafiaens fidus?
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Finansiering af den grønne omstilling


Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Covid-19: Midlertidige konkurrenceretlige rammebestemmelser
Covid-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler
Momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv
Se det fulde rapportindeks →
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X