Der sker kæmpe omvæltninger i toppen af den danske nålestribede executive search verden, hvor en håndfuld store internationale kæder slås om herredømmet over at hjælpe de store virksomheder i dansk erhvervsliv med at finde den næste direktør eller det næste bestyrelsesmedlem.
De seneste års succeshistorier og fiaskoer har i høj grad været præget af tilstedeværelsen af supertunge partnere, som har netværket i orden i relation til den nålestribede del af erhvervslivet. Sidste efterår overtog Heidrick den danske forretning i det ellers succesfulde Amrob .
Det skete efter at den relativt nye ledelse af Heidricks danske kontor havde svært ved at bide sig fast i markedet. Det nye Heidrick Struggles i Danmark er dog en succeshistorie, fordi det videreførende selskab, nye Heidrick & Strugges A/S, er det tidligere Amrob. Sidste års bruttoresultat var 49 mio. kr. og driftsoverskuddet 27 mio. kr.
Åreladningen af den danske del af Amrob, som er partnerejet, har givet tidligere ledende partner, Finn Krogh Rants, en gylden mulighed for et comeback hos Amrob, hvor han tjente sine første 100 mio. kr. Finn Krogh Rants ses som en af the grand old men i dansk executive search, som har et opfattende netværk i toppen af erhvervslivet. Efter uenighed i partnerkredsen droppede Finn Krogh Rants ud af Amrob og gik til det meget mindre Boyden, som han har opbygget over de seneste år fra næsten ingenting til et bruttoresultat sidste år på 30 mio. kr. med et driftsoverskud på 13 mio. kr. Selskabsretsligt har det nye Amrob overtaget den juridiske skal fra Boyden, men med en ny partnerejerkreds, hvor Finn Krogh Rants ejer 33 procent og de øvrige partnere resten. Formelt bliver det præ-senteret på den måde, at partnerne i Boyden (Danmark) A/S er blevet en del af en del af Amrop den 1. juli.
“Amrop er stærkt repræsenteret på alle vores globale kunders markeder i Europa, USA og Asien og ligeledes i det tidligere Østeuropa. Som en del af Amrop får vi en mere solid research-kapacitet og bliver dermed styrket i forhold til fx internationale søgninger. Disse internationale opgaver får stadigt større betydning med den internationalisering, der sker i vores kunders virksomheder”, siger Managing Partner i Boyden, Finn Krogh Rants.
“Vi ser vores indtræden i Amrop som en styrkelse af det strategiske fundament for vores forretning. Vi vil i højere grad have mulighed for at følge vores danske kunder ud på samtlige deres internationale markeder. Vi øger så-ledes vores internationale footprint uden at gå på kompromis med den lokale selvstændighed, som sikrer vores knivskarpe fokus på vores danske kunders behov”, tilføjer Finn Krogh Rants.
Brancheiagttagere vurderer, at det også har betydning for de nye partnere i Amrob at firmaet er partnerejet, hvori det danske kontor var ejet af Boyden World Corporation. Det private ejerskab giver selvfølgelig andre mere attraktive incitamenter, da eventuelle overskud bliver i partnernes private lommer.
De seks Boyden-partnere, som træder ind i Amrop, er: Finn Krogh Rants, Kenneth V. Mortensen, Lars Stjernstrøm, Jesper Brøckner Nielsen, Kristine Cholewa og Bo Eske Nielsen.
Fremgang i flere selskaber
Andre af de store internationale kontorer er også ved at komme ud af starthullerne, efter en del års matte resultater med mange ledelsesskift. Sidste regnskabsår gik Korn/ Ferry frem til et bruttoresultat 25 mio. kr. fra ti mio. kr. året før. Fremgangen er kommet efter en anden af branchens grand old men, nemlig Kai Hammerich, er skiftet til selskabet.
Udviklingen understreger endnu engang at de nålestribede executive search er meget afhængig af de tunge konsulenter med et velkendt navn og et godt ry og rygte, samt netværket.
Økonomisk Ugebrev skrev i november sidste år indledningsvis i den årlige analyse af Top 40 executive search følgende: ”Landets 40 største rådgivningsfirmaer indenfor search & selection oplevede sidste år samlet set et mindre fald i bruttoresultatet. Top fem gruppen fik stort set status quo, mens ”efterfølgerne” igen halede ind. Konkurrencen intensiveres: Boyden og Korn/Ferry stormer frem. Heidrick & Struggles overtager Amrob. Russell Reynolds skal klare sig uden Jens Horwitz.”
Dette års brancheanalyse af Top 40 executive search bringes i november.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.