Flere børsselskaber undgår at oplyse om stemmeresultater på GF

Velkendt er det, at offentliggjorte afstemningsresultater på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger kan give en indikation af ulmende utilfredshed hos en større aktionærgruppe. Økonomisk Ugebrev gennemgår i det følgende eksempler på, at selskaberne nogle gange forsøger at feje stemmeresultaterne ind under gulvtæppet.

Selskabsloven indeholder oplysningskrav om, at børsnoterede selskaber skal offentliggøre såkaldte fuldstændige stemmeopgørelser med resultater for hvert enkelt punkt på generalforsamlingen. Men selskaberne har flere metoder til at smyge sig udenom, og det er der også en del selskaber der benytter sig af. Eksempelvis skriver Ambu i referatet fra generalforsamlingen:

”Dirigenten gjorde opmærksom på, at der efter paragraf 101 stk.5iselskabsloven skal foreligge en fuldstændig redegørelse for stemmeafgivelsen ved hver beslutning, uanset at resultatet af afstemningen måtte ligge rimeligt klart, og at en sådan redegørelse derfor også skal foreligge, selv hvor det entydigt kan fastslås, hvad resultatet af afstemningen bliver. Da det er muligt at fravige redegørelsen, hvis aktionærerne er enige herom, foreslog dirigenten, at man, for at sikre en smidig afvikling af generalforsamlingen, kun gennemfører en skriftlig afstemning, hvis der er tvivl om, hvorvidt et forslag er vedtaget. Forsamlingen tilsluttede sig, at den fuldstændige redegørelse ikke blev aflagt.”

Ambu har ellers været gennem en meget turbulent periode, med udskiftning af CEO og en nedjustering, som meget vel kunne give anledning til et kritisk signal fra aktionærerne, blandt andet i form af ”blanke” stemmer ved valg af selskabets bestyrelsesmedlemmer, da nej-stemmer typisk ikke er en mulighed her.

Carlsberg oplyser, at der ingen afstemning var på generalforsamlingen, heller ikke selvom der i dag findes effektive elektroniske afstemningssystemer, som hurtigt kan sikre optælling af afgivne stemmer. Da hovedaktionæren, Carlsberg Fonden, har absolut stemmeflertal har der naturligvis aldrig være tvivl om udfaldet af de enkelte afstemningsresultater hos Carlsberg. Men en potentiel underliggende aktionærutilfredshed blev samtidig fejet under gulvtæppet, da selve afstemningsresultatet ikke offentliggøres. Carlsberg har flere gange tidligere været i blandt andet ATP’s søgelys for at have uortodokse aflønningspakker for topledelsen. På seneste generalforsamling gentog ATP, at fonden mener, at ”der sker en lønglidning op ad blandt virksomheder, og her bidrager Carlsberg til et for højt niveau.”

Ufuldstændig redegørelse fra A.P. Møller-Mærsk

A.P. Møller-Mærsk fremlægger en ”fuldstændig stemmeopgørelse,” som dog er ufuldstændig. Som det fremgår af den offentliggjorte stemmeopgørelse, som kan ses her, var der stort set ingen stemmer mod bestyrelsen, kun et par procent nej-stemmer mod bemyndigelse til ledelse om at købe egne aktier og aktier i det udskilte The Drilling Company. Den opmærksomme læser vil dog opdage, at der ikke er oplyst om stemmeresultat ved valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvilket er bemærkesesværdigt.

Fra A.P. Møller-Mærsk lyder forklaringen, at ”det er korrekt, at der ikke fremgår stemmeresultater for punkt F og punkt G (valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af revisor). Efter selskabslovens § 101, stk. 6 er det tilstrækkeligt at fastslå afstemningsresultatet, hvis ingen aktionærer kræver fuldstændig stemmeopgørelse. Det er derfor tilstrækkeligt, at dirigenten konstaterer, at ingen aktionærer erklærer sig imod vedtagelsen af et punkt.

Dette er almindelig praksis for simple afstemninger – eksempelvis valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af revisor, når der ikke er kampvalg. Hvorvidt det er nødvendigt med en stemmeopgørelse for de enkelte punkter er op til dirigenten for generalforsamlingen at vurdere. Som det fremgår af generalforsamlingsreferatet, konstaterede dirigenten på vores generalforsamling, at der hverken var andre kandidater eller bemærkninger fra aktionærerne, og at valgene derfor var godkendt af generalforsamlingen. Der er derfor ikke opgjort fuldstændige stemmeopgørelser for punkt F og punkt G.”

For mange andre selskaber oplyses under punkterne for valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer, om der har været ”abstain” stemmer, altså blanke stemmer, som normalt opfattes som en indirekte skepsis eller kritik omkring det aktuelle bestyrelsesmedlem, eksempelvis på grund af manglende uafhængighed, for mange bestyrelsesposter eller irrelevante fagkompetencer.